Den 10. april 2027 åbner Moderna Museet “Soft Serve”, en retrospektiv over Claes Oldenburg – Stockholmsfødt amerikansk monumentalbilledhugger og manden, der forvandlede is, stikkontakter og tøjklemmer til skulptur. Her gennemgår vi, hvad udstillingen lover, hvorfor hans bløde og muntre formsprog stadig holder, og hvordan du vælger en plakat i pop art-ånd, uden at hjemmet bliver en spøgelsesbutik.
Kort fortalt: “Claes Oldenburg, Soft Serve” vises på Moderna Museet i Stockholm fra 10. april til 29. august 2027 (datoerne er foreløbige ifølge museet). Udstillingen er skabt i samarbejde med Kunsthaus Zürich, hvortil den rejser videre senere i efteråret 2027, og kurateres af Jo Widoff og Cathérine Hug. Oldenburg blev født i Stockholm den 28. januar 1929 og døde i New York den 18. juli 2022, 93 år gammel.
Soft Serve på Moderna Museet: hvad retrospektivet lover i foråret 2027
Moderna Museet præsenterede sit program for 2027 i slutningen af oktober 2026, og Oldenburg er et af forårets største satsninger. Retrospektivet følger hans arbejde fra eksperimenterne i 1960'ernes New York hele vejen frem til de monumentale offentlige værker. Museets egen beskrivelse fremhæver det, der gjorde ham unik: Han fandt det ekstraordinære i oversete hverdagsgenstande som badeværsarmaturer, lyskontakter og kasserede papkasser, og han udviskede grænserne mellem kunst og liv, mellem monument og antimonument, mellem alvor og leg.
Titlen hentyder til det, der blev hans kendetegn: det bløde. Mens andre billedhuggere huggede i marmor, fyldte Oldenburg stof og vinyl, så hårde genstande sank sammen og blev næsten komisk menneskelige. Der er desuden en svensk tråd, som gør udstillingen ekstra interessant i Stockholm: TT beskriver ham som svensk-amerikaner, og museets pressefoto af kunstneren blev taget af Hans Hammarskiöld allerede i 1966. Læs mere om programmet hos Moderna Museet og i Arts & Collections' gennemgang af udstillingerne i 2027, og tjek datoerne tættere på besøget.
Hvis du besøger Moderna Museet allerede inden april, kan du forberede dig på samlingsudstillingerne. “Monogram”, om Robert Rauschenberg og museets samling, vises frem til 30. januar 2028, og “Den underjordiska himlen” om surrealismen i samlingen vises frem til 28. maj 2028. Dermed får du i praksis en hel pop art- og efterkrigskunsthistorie under samme tag som Oldenburg, og du kan se, hvordan hans bløde, humoristiske tilgang voksede frem side om side med Rauschenbergs assemblager. I foråret 2027 vises desuden Remedios Varo fra 20. februar og Anu Põder fra 10. april, så et besøg på Skeppsholmen kan nemt blive en heldagsoplevelse.
Fra Sausage i 1957 til The Store i 1961: stockholmboen, der solgte skulpturer som varer
Oldenburgs vej begyndte langt fra Skeppsholmen. Han uddannede sig ved Latin School of Chicago, Art Institute of Chicago og Yale, og på 57th Street Art Fair i Chicago solgte han fem værker for i alt 25 dollars. I 1956 flyttede han tilbage til New York, og året efter kom det første bløde værk: en sok fyldt med avispapir, senere kaldet Sausage. I maj 1959 viste han sin første udstilling med tredimensionelle værker på Judson Gallery i Judson Memorial Church ved Washington Square.
Idéens egentlige gennembrud kom i december 1961. Han lejede et butikslokale på Manhattans Lower East Side og byggede “The Store”, en installation, der varede en måned, og som han først havde vist på Martha Jackson Gallery. Hylderne blev fyldt med skulpturer formet som forbrugsvarer, og kunstnerens atelier blev samtidig en butik. Idéen om, at kunst kan være noget, man møder i hverdagen, til en pris og i en form, der føles velkendt, er stadig kernen i, hvorfor popkunst fungerer som vægkunst. Samtidig stod han bag de happenings, han kaldte Ray Gun Theater, hvor den samme legende logik fik plads i rummet.
Læbestift på larvefødder, Three-Way Plug og Coosje van Bruggen: da det lille blev monumentalt
I slutningen af 1960'erne begyndte Oldenburg at forestille sig hverdagsgenstande i monumental skala. “Lipstick (Ascending) on Caterpillar Tracks” fra 1969 blev først placeret på Beinecke Plaza ved Yale, vandrede derefter rundt som lån mellem forskellige campusser og står i dag i gården ved Morse College. Kunsthistorikeren Ellen H. Johnson beskrev værket som en kombination af stærke farver, moderne form og materialer samt et ædelt udtryk med et uædelt emne. Hans første offentlige værk, “Three-Way Plug”, blev bestilt af Oberlin College med støtte fra et tilskud fra National Endowment for the Arts.
“Oldenburgs trick var aldrig at formindske hverdagen – han forstørrede den, indtil vi blev tvunget til at se den.”
I 1970 drog Oldenburgs retrospektive ud på Stedelijk Museum i Amsterdam, hvor han mødte kuratoren Coosje van Bruggen. Fra 1976 arbejdede de sammen, de blev gift i 1977, og fra 1981 signerede han værkerne med begge navne. Sammen skabte de over 40 offentlige værker. Det første fælles værk var “Trowel I” fra 1971, som blev omarbejdet til Kröller-Müller Museum i Otterlo. Sammen med arkitekten Frank Gehry skabte de “Toppling Ladder With Spilling Paint” ved Loyola Law School i 1986 og “Giant Binoculars” på Venice Beach i 1991. Van Bruggen døde den 10. januar 2009, og Oldenburg fortsatte med at arbejde, indtil han selv gik bort i 2022.
Oldenburg på væggen: Sådan overfører du en skulptur til en plakat
Skulptur er tredimensionel, og det er den store udfordring, når man vil overføre Oldenburgs ånd til en flad overflade. Det, der overlever oversættelsen, er de tre ting, hans kunst altid havde: en genkendelig hverdagsgenstand, en ren og stærk farve og et strejf af humor. Derfor fungerer grafiske pop art-motiver bedst, hvor en enkelt genstand står frit mod en ensfarvet baggrund. I Bozettos kollektion Populærkultur – pop art-plakater finder du netop den slags motiver, og i grafiske plakater finder du de renere varianter med mere markante former.
Størrelsen betyder meget. Et motiv på 50x70 over en skænk eller en kommode har tilstrækkelig tilstedeværelse til at kunne ses fra den anden side af rummet. Hvis du vil hænge flere op, så vælg tre plakater på 30x40 med samme baggrundsfarve, og hæng dem med fem til otte centimeters afstand, så øjet opfatter dem som en serie, på samme måde som Oldenburg stillede varer på række i The Store. I entréen og ved spisepladsen kan humoristiske motiver godt hænge fremme, fordi man hurtigt går forbi dem og smiler til dem hver gang.
Tip: Vælg en enkelt hverdagsgenstand som hovedmotiv, for eksempel en is, en læbestift eller et strygejern, og hold resten af væggen rolig. Et stærkt pop art-motiv er mere end nok. Sæt det i en enkel sort eller hvid ramme, så farverne kan gøre arbejdet, og hæng gerne motivet lidt lavere, end du først havde tænkt, cirka i øjenhøjde for en, der står op.
Pop art, humor og farver: Warhol, Lichtenstein og Oldenburg på samme væg
Oldenburg hørte til den første generation af pop art sammen med kunstnere som Andy Warhol og Roy Lichtenstein. Vi har skrevet om dem begge: I Warhol-guiden gennemgår vi linjen bag billedet, og i Lichtenstein-guiden forklarer vi Ben-Day-prikkerne. Hvis du vil have det fulde overblik, finder du pop art som indretningsstil i en separat guide.
Det mest almindelige spørgsmål er, hvordan man blander dem. Reglen er den samme som for Oldenburgs egne opstillinger: én dominerende farve, for eksempel rød eller gul, som går igen i alle motiverne, og afdæmpede omgivelser. Gør ikke alle motiverne lige store, og lad dem ikke alle være lige iøjnefaldende. Bland hellere en stor, farverig plakat med to små i sort-hvid, så blikket har et sted at lande. Hvis du vil have humoren i motivet snarere end i farven, kan du se vores humoristiske plakater, og blandt kunstværker af kendte kunstnere finder du de klassiske referencer.
Et sidste råd er at tage hensyn til forholdet mellem rummet og motivets størrelse. I et lille rum fungerer et mindre pop art-motiv med meget hvid margin bedre end et stort, der presses op mod loftet. I et stort rum kan en 70x100 med en enkelt, enkel form blive rummets tyngdepunkt på samme måde, som en Oldenburg-skulptur bliver torvets tyngdepunkt.
Rum for rum: her gør Oldenburgs hverdagsmotiver mest gavn
Da Oldenburg selv fandt sine motiver på badeværelset, skrivebordet og spisebordet, er det naturligt at lade plakater i hans ånd hænge i rum, hvor genstandene hører hjemme. Ved spisepladsen kan en is, en hamburger eller et stykke kage i stærke farver gøre hverdagsmaden til kunst, og fordi man sidder ned og kigger længe på den samme flade, må motivet gerne være lidt mere detaljeret. I køkkenet fungerer et lille motiv i 21x30 på en ledig flisevæg eller over køkkenbordet, så længe det hænger bag glas eller akryl og ikke lige ved siden af komfuret.
I entreen gælder det modsatte. Her går du hurtigt forbi, og motivet skal kunne aflæses på et sekund. Vælg en enkelt genstand mod en ensfarvet baggrund, for eksempel en nøgle, en sko eller et par briller, i 30x40 eller 50x70. På et arbejdsværelse eller hjemmekontor giver en legesyg plakat øjnene en tiltrængt pause, og til et teenageværelse er pop art et af de få udtryk, som både børn og forældre kan acceptere. Soveværelset er det rum, hvor jeg ville være mest forsigtig: Vælg et afdæmpet pop art-motiv i pastelfarver eller sort-hvid, så humoren ikke vågner før dig.
Tænk også på lyset. Pop art bygger på mættede farver, og direkte sollys blegner både pigmenter og papir med tiden. Hæng derfor motivet på en væg, der ikke får direkte morgensol, eller vælg en ramme med UV-beskyttende glas. Det er en lille pris at betale for, at farverne står lige så stærkt, når udstillingen åbner i Zürich, som da du købte plakaten.
Ofte stillede spørgsmål om Claes Oldenburg og pop art-plakater
Vil du tage lidt af Oldenburgs legesyge med ind i rummet, inden udstillingen åbner? Udforsk vores pop art-plakater, vælg ét enkelt, markant hverdagsmotiv, og fuldend det med en ramme, der lader farverne tale. Så bliver væggen en lille, personlig “Store”, hvor det almindelige får lov til at være ekstraordinært.