I efteråret 2026 hænger et maleri på en væg i Santander, som ingen uden for en spansk lægefamilie havde set i over firs år. Det hedder Villa Pilar, er malet af Leonora Carrington i 1940 og vises nu offentligt for første gang. Her får du historien bag billedet, forklaringen på, hvorfor hendes hybridvæsener føles så moderne, og konkrete råd til, hvordan en surrealistisk plakat i hendes ånd fungerer på væggen derhjemme.
Kort fortalt: Faro Santander, et nyt kunstcenter på Paseo de Pereda i Santander, åbnede den 8. september 2026. Udstillingen Leonora Carrington: The Symptomatic Surreal er den første, der udelukkende er viet til det, Carrington skabte under sin indlæggelse i byen i 1940, og den løber frem til januar 2027. Den er produceret i samarbejde med Freud Museum i London. Villa Pilar og Down Below, begge malet i 1940, vises her sammen for første gang.
Villa Pilar: maleriet, der har ligget skjult siden 1940
Historien om Villa Pilar begynder med en gave. Da Carrington forlod sanatoriet i Santander ved årsskiftet 1940–1941, gav hun et oliemaleri til sin læge, doktor Luis Morales. Maleriet blev i Morales-familiens eje og er aldrig før blevet udstillet eller offentliggjort. Først da holdet bag Faro Santander researchede forud for åbningen, kom værket frem i lyset, og på udstillingen hænger det nu ved siden af søsterværket Down Below.
Motivet er et lille teater af væsener. Fire dyreskikkelser står foran en grønlig baggrund med et vulkansk landskab: en fri hest, en oprørsk hyæne, en påfugl og en hvid vagthund. De er hverken søde eller skræmmende, men noget midt imellem, og det er netop den spænding, der gør billedet så magnetisk. Carrington maler dem med samme alvor, som en renæssancemaler ville have behandlet et portræt med.
Hvis du vil læse de oprindelige kilder, kan du begynde med nyhedsartiklen om fundet hos Arte al Día, som beskriver fundet og sanatoriets historie, samt Santanders egen pressemeddelelse om åbningen af Faro Santander.
Santander 1940: sanatoriet, hvor hun fik lov at tegne for at få styr på sine tanker
Baggrunden er dramatisk. Carrington, der blev født i Lancashire i 1917, havde boet sammen med Max Ernst i Sydfrankrig, da Anden Verdenskrig brød ud. Ernst blev interneret som tysk statsborger, hun flygtede til Spanien, og dér brød hun sammen. Hun blev indlagt på doktor Luis Morales' sanatorium i Santander, hvor hun opholdt sig fra den 24. august 1940 til den 1. januar 1941.
Det, der i øjeblikket var en nedbrydende behandling, blev i tilbageblik et kunstnerisk vendepunkt. Lægerne opfordrede hende til at tegne for, med deres ord, at organisere sine tanker og forklare sig. Hun fyldte skitsebøger med blyantstegninger og malede to oliemalerier: Villa Pilar og Down Below. Det sidstnævnte viser sanatoriets have, hvor patienterne er blevet forvandlet til hybridvæsner af mennesker og dyr. I 1941 gav hun maleriet til den mexicanske diplomat Renato Leduc i Madrid. Han hjalp hende videre til New York.
Hun skrev selv beretningen ned i 1944 i bogen Down Below, på spansk Memorias de abajo. Det er en usædvanligt ærlig tekst om en psykisk krise, skrevet af en, der nægtede at lade andre fortolke hendes oplevelse for hende. Det perspektiv er kernen i hele udstillingen, og det er også grunden til, at hendes billeder stadig føles relevante i en tid, hvor vi taler åbent om mental sundhed.
"Carrington tegnede sig ud af krisen, og billederne blev tilbage, da sanatoriet var glemt."
Hesten, hyænen og påfuglen: Carringtons billedsprog med dyr
Dyr er den røde tråd gennem hele Carringtons liv. Hun voksede op i en velhavende familie på landet i England, omgivet af heste og hunde, og hesten vender tilbage i hendes kunst som et tegn på frihed og instinkt. I Villa Pilar beskrives netop hesten som fri, mens hyænen beskrives som oprørsk. Det er ikke tilfældige valg. Carrington brugte dyrene som et alternativt sprog, en måde at tale om ting, der var forbudt i det miljø, hun voksede op i.
Surrealismen som bevægelse havde ofte et mandligt blik på kvinden som muse. Carrington vendte op og ned på det. Hos hende er kvinden den, der handler, udøver magi og forvandler sig, ikke den, der betragtes. Det gør billederne tidløse på en måde, der let går tabt, når kunsthistorien kun fortæller om Dalí og Ernst. Hvis du vil fordybe dig i andre kvindelige surrealister, anbefaler vi vores guide til Remedios Varo på Louisiana, som både delte venskab og billedverden med Carrington i Mexico.
Hvorfor fungerer hybridvæsner så godt som vægkunst?
Et hybridvæsen er et motiv, du aldrig bliver færdig med. Hjernen forsøger hele tiden at placere væsenet: Er det et menneske, er det et dyr, hvad vil det? Den ufærdige aflæsning gør, at motivet bliver ved med at være interessant længe efter, at et mere ligefremt billede ville være blevet usynligt i hverdagen. Det er den samme mekanisme, der gør, at vi kigger længere på et ansigt, der er lidt forkert, end på et, der er helt korrekt.
Fra Lancashire til Mexico City: en kunstner, der aldrig passede ind
Efter flugten via Madrid og New York bosatte Carrington sig i 1942 i Mexico City, hvor hun blev boende indtil sin død i 2011. Hun faldt til i en kreds af europæiske eksilkunstnere, og det var her, hendes mest kendte malerier blev til: køkkenscener med hekse, dækkede borde for spøgelser og landskaber, hvor alkymi og hverdag blandes.
Mexico er også forbindelsen til en anden stor efterårsudstilling, Frida: The Making of an Icon på Tate Modern, som vises frem til den 3. januar 2027. Læs vores guide til Frida Kahlo på Tate Modern, hvis du vil se, hvordan de to kunstneres billedverdener mødtes og skilte sig fra hinanden. Begge brugte deres egen krop og deres egen historie som råmateriale, og begge afviste forestillingen om, at kvinders kunst skulle være dekorativ.
Hvis du vil forstå den større sammenhæng, kan du også læse vores gennemgang af surrealismen på Moderna Museet, hvor du kan se, hvordan drømmekunsten kom til udtryk i Sverige.
Det ubehageligt smukke: hvorfor vi bliver stående foran Carringtons billeder
Der findes en særlig slags billede, som både tiltrækker og skræmmer, og Carrington er en af dens største mestre. Hendes væsner har ofte et smil, der er svært at tolke. Er det venligt, truende eller bare fornøjet? Betragteren efterlades uden facit, og det er en luksus i en hverdag, hvor de fleste billeder vil sælge noget eller forklare sig med det samme.
Kunstpsykologien taler nogle gange om, at ufuldstændig information fastholder blikket. Et motiv, der kan aflæses på to sekunder, bliver hurtigt usynligt på en væg. Et motiv, der kræver fortolkning, bliver ved med at give noget tilbage. Derfor bliver surrealistiske billeder ofte værdsat af dem, der bor længe i den samme bolig og ønsker et billede, der vokser med årene, i stedet for at blive træt af det.
Samtidig er det klogt at vælge bevidst. Et billede med en tydelig følelse af ubehag passer sjældent i det rum, hvor du sover dårligst, mens det samme billede kan gøre underværker i et arbejdsværelse eller en entré. Spørg dig selv, om du vil have, at billedet skal være selskab eller en udfordring. Begge dele er helt legitime valg, men de fører til forskellige placeringer.
Carrington-stemning på væggen: rum, formater og farver
Bozettos sortiment indeholder ikke værker af Carrington selv, men motiver, der deler hendes billedverden, findes i flere af vores kollektioner. Se blandt kunstværker af kendte kunstnere efter klassisk modernisme, i katte og dyreplakater efter dyremotiver med personlighed og i illustrationsplakater efter fortællende billeder. Den, der foretrækker farvedrømme uden figurer, finder noget blandt abstrakte plakater.
Soveværelset og læsekrogen
Surrealistiske motiver trives i rum, hvor man gerne vil lade tankerne vandre. Over sengen eller ved lænestolen er en enkelt plakat i 50x70 nok til at give rummet et samtaleemne, man aldrig bliver træt af. Hold rammen enkel, gerne i sort eller eg, så billedet får lov at tale. Placér midten af plakaten cirka 145 centimeter over gulvet, i øjenhøjde for en, der står op.
Entréen og trappen
I en entré passerer du billedet i forbifarten, og så fungerer en stærk, tydelig silhuet bedst. Vælg et format som 30x40 eller 40x50, og hæng to motiver ved siden af hinanden, hvis væggen tillader det. Et hybridvæsen, der møder gæsterne ved hoveddøren, siger straks noget om, hvem der bor her.
Tip: Surrealistiske motiver bliver mere levende mod en afdæmpet baggrund. Vælg en væg i lysegrågrøn, jordbrun eller varm hvid, og undgå tapet med eget mønster bag billedet. Mål vægfladen op, før du køber, og lad mindst 15 centimeter fri væg være på hver side af plakaten, så motivet får luft.
Arbejdsværelset og køkkenbordet
Et arbejdsværelse kan sagtens tåle et billede, der udfordrer tankerne. Hængt ved skrivebordet, ved siden af skærmen snarere end lige foran den, fungerer en surrealistisk plakat som en lille pause for øjnene mellem to opgaver. I et køkken eller ved et spisebord kan et humoristisk dyrebillede skabe fællesskab, fordi gæsterne gerne peger og foreslår, hvad væsnerne tænker på.
Farverne: grøn, okker og vulkanrød
Villa Pilars farvepalet er grøn med vulkanske islæt, og det er en palet, der passer godt til svenske hjem. Grågrøn spiller godt sammen med naturmaterialer som træ, hør og uld, mens en lille rødorange detalje fungerer som accent. Kombinér gerne med træ i en mellembrun nuance og en lampeskærm i varm hvid, så farverne fra billedet går igen i rummet, uden at det bliver en kopi af maleriet.
Husk også på lyset. Mørke, mættede billeder med meget grønt eller sort kræver god belysning, så detaljerne kan ses, især på efterårets og vinterens korte dage. En lille væglampe med varmt lys, cirka 2700 kelvin, får figurerne til at træde frem, uden at billedet bliver blankt af genskin. Undgå at hænge den lige over for et vindue med direkte sollys, da både farverne og glasset så kan give problemer.
Ramme og passepartout til figurativ surrealisme
Figurative billeder med fine detaljer kan godt have passepartout, fordi det giver blikket lidt afstand til motivet. Regn med, at passepartoutens bredde skal være cirka en tiendedel af billedets korteste side. Til en 30x40-plakat bliver det altså omkring tre centimeter. Vælg en ramme af træ eller smalt metal, og spørg gerne, om glasset eller plasten har UV-beskyttelse, hvis plakaten hænger i et lyst rum. Mål altid billedets udvendige mål, før du vælger ramme.
Ofte stillede spørgsmål om Leonora Carrington og surrealistiske plakater
Leder du efter en plakat, der får gæsterne til at stoppe op og spørge, hvad de ser? Udforsk alle vores plakater, og vælg et billede, der fortæller mere, hver gang du ser på det.