Den 21. november 2026 åbner Royal Academy of Arts i London udstillingen Peggy Guggenheim in London: The Making of a Collector. Den handler om atten måneder mellem januar 1938 og juni 1939, hvor en amerikansk samler åbnede sit første galleri på Cork Street og i forbifarten gav briterne deres første Kandinsky-solo. Denne guide følger hendes vej og omsætter den til noget hverdagsnært: hvordan du begynder at vælge plakater til din egen væg, når du hverken har et museum eller et millionbudget, men gerne vil være en rigtig samler.
Cork Street 1938–1939: atten måneder og over tyve udstillinger rundt om hjørnet fra Royal Academy
Royal Academy indleder sin præsentation med en dato: Det er januar 1938, og Peggy Guggenheim har netop åbnet sit første galleri på Cork Street, et stenkast fra Royal Academy i Piccadilly. Ifølge e-flux, som offentliggjorde udstillingens pressemateriale den 16. april 2026, hed stedet Guggenheim Jeune og lå på 30 Cork Street. Det var åbent fra januar 1938 til juni 1939, altså i omkring atten måneder, og nåede at afholde over tyve udstillinger.
Det er et usædvanligt højt tempo. Mere end én udstilling om måneden i et galleri, der eksisterede i mindre end to år. Blandt programpunkterne er en soloudstilling med Jean Cocteau, en udstilling med værker skabt af børn, herunder en meget ung Lucian Freud, og tre premierer, der stadig får en udstillingsanmelder til at løfte øjenbrynene. Det var et sted, hvor en kommende samler lærte ved at udstille.
Kort fortalt: Udstillingen Peggy Guggenheim in London: The Making of a Collector vises på Royal Academy of Arts, Burlington House, London, fra den 21. november 2026 til den 14. marts 2027 i Jillian and Arthur M. Sackler-fløjen. Pressevisning 18.-20. november. Den er produceret af Peggy Guggenheim Collection i Venedig og kurateret af Gražina Subelytė og Simon Grant. Billetprisen er ifølge Artlyst 17 pund.
Kandinsky, collage og skulpturskandalen: tre premierer i britisk kunsthistorie
Royal Academy fremhæver tre ting, som Guggenheim Jeune gjorde først. Det første var Vasilij Kandinskys første separatudstilling i Storbritannien. Det andet var den første gruppeudstilling om collage i Storbritannien. Det tredje var en udstilling med samtidskunst i skulptur, som ifølge Royal Academy "blev en national skandale". Netop den sidste formulering er værd at dvæle ved: En skulpturudstilling i London i 1938 kunne altså skabe en offentlig debat, som stadig er værd at fortælle om næsten halvfems år senere.
Kunstnerne på udstillingen afspejler den samme bredde. Royal Academy og e-flux nævner blandt andre Eileen Agar, Jean Arp, Salvador Dalí, Barbara Hepworth, Rita Kernn-Larsen, Piet Mondrian, Henry Moore, Cedric Morris, Sophie Taeuber-Arp og Yves Tanguy. Det er en liste, hvor geometrisk abstraktion, surrealisme og britisk modernistisk skulptur mødes, og den fortæller noget vigtigt om, hvordan en tidlig samler arbejder. Hun valgte ikke én stil. Hun fulgte sin nysgerrighed og lod samlingen tage form efter sine valg.
To af navnene optræder allerede i vores tidligere guider. Hvis du vil læse om, hvordan Kandinsky blev abstraktionens fader, og hvorfor hans farveformer stadig fascinerer, kan du finde det i Wassily Kandinsky 160 år 2026. Gitterets mester Piet Mondrian, som MoMA hylder i 2027, kan du læse om i vores Mondrian-guide. På en væg derhjemme fungerer de to som modsætninger: Kandinskys hvirvlende bevægelse over for Mondrians retvinklede ro.
Først Venedig, så London, til sidst New York: Udstillingens rejse og Peggys egne ord
Udstillingen begyndte ikke i London. Den havde premiere på Peggy Guggenheim Collection i Venedig den 25. april 2026 på Dorsoduro 701–704 og blev vist dér frem til den 19. oktober. Derefter rejser den til Royal Academy og videre til Guggenheim i New York, hvor den ifølge e-flux vises fra den 16. april til den 12. september 2027. Omkring hundrede nøgleværker i form af malerier, skulpturer, værker på papir, fotografier, dukker og arkivmateriale er lånt ind.
Royal Academy formulerer det selv omtrent sådan: 88 år efter at hendes galleri åbnede, vil Peggy Guggenheim og de kunstnere, hun støttede, igen sætte deres præg på London. Kataloget udgives af Marsilio Arte. Der er også et citat fra et interview i 1976, som viser, hvor livet førte hende hen: Hun havde været forelsket i Venedig i halvtreds år, og hvis hun ikke boede dér, ville hun bo på landet i England. Tonen er ikke særlig museumsagtig. Det er en kvinde, der gjorde, som det passede hende.
Hvad en samler rent faktisk gør: fire greb fra Cork Street, der fungerer på en almindelig væg
Det følgende er vores fortolkning, ikke udstillingens. Men hvis man ser på, hvad Guggenheim Jeune viste, får man øje på et mønster, der kan bruges derhjemme. Det første greb er at vælge en retning og holde fast i den i en periode. Guggenheim viste abstraktion og collage i stedet for det hele på én gang. Den, der køber en plakat om ugen uden en plan, får hurtigt en væg, der ser tilfældig ud, mens den, der køber tre i samme farvefamilie, får en samling.
Det andet greb er at blande formater og medier. Skulptur, collage og maleri blev vist i de samme lokaler. Derhjemme betyder det, at en stor plakat i 70x100 kan stå i dialog med små motiver i 21x30 på en hylde eller en kommode, og at en træramme kan følges af en metalramme, uden at væggen virker rodet, så længe farverne hænger sammen. Det tredje greb er at give nye kunstnere en chance. Guggenheim viste blandt andre Kernn-Larsen, Agar og Morris, navne, som mange ikke kendte dengang. Du behøver ikke købe det dyreste. Du skal købe det, der gør dig nysgerrig.
Det fjerde greb er måske det vigtigste: Se på det, du har hængt op. En samling bliver først til en samling, når man vender tilbage til den. Hænger du en plakat op, som du ser hver morgen ved kaffen, lærer du hurtigt, hvad du kan lide, og hvad du bliver træt af.
Tip: Begynd med én plakat i 50x70 på en væg, du ser hver dag, og lad den hænge i tre måneder, før du køber den næste. Så ved du, om retningen holder. Køb derefter et par mindre motiver i samme farveskala, så får du din første samling uden at skulle gætte.
"En samling begynder ikke med råd. Den begynder med, at man hænger noget op og ser på det hver dag."
Abstrakt, geometrisk, surrealistisk: motiverne fra Cork Street i Bozettos sortiment
Vil du hænge noget op i samme ånd som det, Guggenheim viste i 1938, er der flere muligheder. Abstrakte plakater er det bredeste udvalg, hvor farvefelter, penselstrøg og former fylder uden at forestille noget. Det bliver mere stramt og geometrisk med grafiske plakater, hvor linjer og flader er i forgrunden. Og Bauhaus-plakater fører tilbage til skolen, hvor Kandinsky underviste, og hvor gitter, primærfarver og funktion blev et sprog i sig selv; vores Bauhaus-guide fortæller hele historien.
Om du söker konstnärer med en lång historia är konstverk av kända konstnärer ett naturligt ställe att börja, men vi vill vara tydliga med att utställningen i London inte är en lista över det vi säljer. Syftet här är att beskriva en hållning och sedan hjälpa dig hitta motiv som passar den. Ett abstrakt motiv i rött, blått och gult fungerar bra bredvid något svartvitt. Ett surrealistiskt motiv med drömlika inslag och oväntade proportioner får ofta mest kraft när det hänger ensamt på en tom vägg.
När det gäller storlek är ett bra råd att låta det största motivet ta mest plats. En tavla i storleken 70x100 över soffan eller sängen kan bära ett helt rum. Flera mindre motiv fungerar bäst när de grupperas så att avstånden mellan dem är jämna, ungefär tre till fem centimeter mellan ramarna. Det ger den rytm som en kurator skulle ha skapat i hängningen på Cork Street.
Det finns en praktisk poäng med att utställningen reser så långt. Samma urval av verk ses av tre helt olika publiker i Venedig, London och New York, vilket visar hur en samling kan uppfattas på olika sätt beroende på rummet den hänger i. Det gäller även hemma. Samma tre posters ser olika ut i ett ljust vardagsrum och i ett mörkt arbetsrum, och det är först när du har provat båda som du vet var de hör hemma. Flytta gärna runt dem innan du borrar eller limmar fast något.
En annan lärdom handlar om tidsperspektivet. Guggenheim Jeune varade bara arton månader, men det som hände där har fått en egen utställning snart nittio år senare. Det säger något om hur lång tid en samling behöver för att få betydelse: ofta mycket längre än man tror, men sällan mer än man bestämmer sig för att ge den. Den som börjar nu med en enda poster har om tio år en hel historia att visa.
Res till London eller ta med dig idén hem
Om du reser till London kostar biljetten 17 pund enligt Artlyst, och utställningen pågår i drygt fyra månader, vilket ger gott om tid även för den som planerar en vårresa. Royal Academy ligger i Burlington House i Piccadilly, några minuters promenad från Cork Street där allt började. Tar du dig dit kan du gå förbi nummer 30 och titta på en gata som i dag mest är känd för sina gallerier. Stannar du hemma gäller samma princip: se hellre efter vad du gillar än vad som är rätt.
Og hvis du vil forstå flere udstillinger, der påvirker, hvordan vi hænger kunst op lige nu, kan du læse om billedvægge fra bunden, som viser, hvordan man opbygger en komposition trin for trin. Derefter er det bare at hænge op, kigge og lære.
Når du er klar til at gå i gang, kan du gå på opdagelse blandt vores plakater, vælge en retning og tage det første skridt mod en samling, der er din egen.