Atelieret, syrummet og skaberrummet er det eneste rum i huset, hvor væggen ikke er baggrund, men arbejdsredskab. En plakat, der hænger ved siden af staffeliet eller symaskinen, skal hjælpe dig med at tænke, sammenligne og komme i gang, og den skal kunne klare støv, kraftigt arbejdslys og hyppige omrokeringer. Denne guide handler om, hvordan du vælger og hænger plakater i netop et rum, hvor der skabes noget, med Carl Larssons atelier i Sundborn og Matisses vægge af papirklip som historiske ledetråde.
Kort fortalt: Carl Larssons store atelier på Lilla Hyttnäs i Sundborn blev indviet i 1899 og er et af Skandinaviens største kunstnerrum. Matisse dækkede væggene i Vence (1943–1948) med papircollager, som han flyttede rundt på som kort i et spil. Lysbranchen anbefaler 5000–5500 kelvin og farvegengivelse over CRI 90 til kunstrum, og den europæiske arbejdspladsstandard (EN 12464-1) angiver 750–1000 lux til præcisionsarbejde.
Atelieret som modsætning til det færdige rum
I de fleste rum hænger kunsten for at være færdig. I atelieret hænger den for at være i bevægelse. Det er en afgørende forskel, når du vælger motiv, ramme og placering, for en plakat i skaberrummet har tre helt andre opgaver end en plakat i stuen: Den skal være et forbillede, den skal provokere, og den skal kunne tåle at blive skiftet ud. Den, der maler, har ofte brug for en reference inden for synsvidde, den, der syr, har brug for farveprøver, og den, der skriver, har brug for et billede, der sætter tankerne fri.
Carl Larsson byggde sin stora ateljé vid Lilla Hyttnäs 1899, vinklad mot det gamla huset, med höga fönster och en inredning i orangerött och grønt. Närmast taket löper en tekstfrise, som opfordrer til flid, håb og arbejde, altså et budskab på væggen rettet mod den, der står ved staffeliet, snarere end mod gæsterne. Det er et fint eksempel på, hvordan en overflade i et arbejdsrum kan bruges som et aktivt redskab. Ateljén på Lilla Hyttnäs finns beskriven hos Carl Larsson-gården, og den viser, at et skaberrum gerne må være farverigt, så længe farven tjener arbejdet.
Tag därför med dig den tanken in i ditt eget rum: fråga inte vilken affisch som är vackrast, fråga vilken som får dig att sätta igång. Ett bra svar kan vara ett konstverk med stark komposition som du kan studera, eller en abstrakt yta som lämnar utrymme för dina egna idéer. Det finns inget facit, men det finns en urvalsmetod som fungerar bra: häng upp tre kandidater med tejp i tre dagar och behåll den du fortfarande tittar på när du tar en paus.
Matisse og væggen som arbejdsflade
Ingen kunstner har brugt væggene i sit rum så konsekvent som arbejdsflade som Henri Matisse gjorde i sine sidste år. Ifølge Museum of Modern Arts gennemgang af hans atelierer dækkede han væggene i Villa le Rêve i Vence, hvor han boede 1943–1948, med udklippede og malede papirformer og flyttede dem frem og tilbage, indtil kompositionen sad, næsten som i et kortspil. Hullerne efter nålene kan stadig ses i de indrammede collager. På Hôtel Régina på den franske riviera, 1949–1954, bredte metoden sig til hele rum, og værket Papegøjen og havfruen fra 1952 strækker sig over to vægge og hjørnet mellem dem, endda hen over en radiator. Matisse beskrev resultatet som en lille have omkring sig, hvor han kunne gå rundt. Historien findes i MoMAs interaktive gennemgang af Matisses atelierer.
Hvis du skaber derhjemme, er læren praktisk. Lad et stykke af væggen være fleksibelt: en bred liste, en korkplade eller en række magnetlister, hvor plakater kan skiftes på få sekunder uden at efterlade huller. Matisse tænkte med øjnene og hænderne, og han havde brug for at se alternativerne samtidig. Det har du også, når du prøver farvekombinationer, tegner skitser eller planlægger et broderi. Matisse-kunst som plakat fungerer i sådan et rum både som inspiration og som skoleeksempel på, hvordan farveflader afbalancerer hinanden, og du finder udvalget i kollektionen Billeder og plakater af Henri Matisse.
"I et kreativt rum skal væggen ikke være færdig. Den skal være det første, du ændrer, når idéen ændrer sig."
Lyset afgør, hvilke farver du faktisk ser
Alle, der arbejder med farver, ved, at den samme blå flade ser forskellig ud i lampelys og ved vinduet. Derfor går man i atelierer ofte efter et jævnt, køligt dagslys. Kunstneren James Gurney skriver på sin blog, at nordlys ligger på omkring 6500 kelvin og derover, mens en almindelig varmhvid pære ligger på omkring 2000–3000 kelvin, og lyset fra et stearinlys på omkring 1900. Han byggede selv sit atelier om med LED-rør på 5000 kelvin og et farvegengivelsesindeks på 95. Lysvirksomheden BenQ anbefaler 5000–5500 kelvin og CRI 90 eller højere til kunstrum med den begrundelse, at det afspejler dagslys. Begge kilder er den slags, fagfolk deler med hinanden snarere end fastlagte normer, men tallene giver dig et godt pejlemærke, når du køber lamper.
For dig, der hænger plakater op, betyder det to ting. For det første bør du vurdere plakatens farver i det lys, du skal arbejde med dem i, ikke i butikkens eller kontorets belysning. For det andet bør du undgå at hænge et referencebillede i direkte sollys, fordi lysskader ophobes over tid. Det canadiske konserveringsinstitut forklarer, at skaden afhænger af lux ganget med antal timer, så 100 lux i 400 timer svarer til 50 lux i 800 timer. Museernes vejledende værdi for følsomme materialer er omkring 50 lux, hvilket er urealistisk i et arbejdsrum, men tankegangen kan bruges: Jo mere sollys der kommer ind, desto oftere bør du skifte motiv eller vælge UV-filter på glasset. Læs mere om, hvordan lyset ændrer et billede, i vores artikel om hvordan lyset ændrer kunsten på væggen.
Arbejdsbelysningen kan have et andet niveau end lyset i resten af rummet. Den europæiske standard for arbejdspladser, EN 12464-1, angiver, at præcisionsarbejde kan kræve 750 til 1000 lux eller mere. Det er det niveau, mange hobbyudøvere opnår ved at rette en god arbejdslampe mod arbejdsfladen. Lad plakatvæggen få blødere og mere jævnt lys, ellers bliver den det første, der blænder.
Hvilke motiver fungerer i et kreativt rum
Motiver, der giver dig noget at studere
Den, der maler eller tegner, har glæde af kunstværker med en tydelig opbygning, hvor øjet kan følge en linje, en farveflade eller en skygge. Klassiske værker i kollektionen Kunstværker af kendte kunstnere fungerer som samtalepartnere: Du kan se, hvordan en mester har løst et lys eller en krop, og tage løsningen med over på dit eget papir. Vælg helst værker, du kan holde ud at se på hundredvis af gange, frem for værker, der imponerer ved første blik.
Motiver, der giver plads til dig
Hvis dit arbejde med ord eller digitale medier, kan en plakat, der skaber mere stemning end fortælling, være et bedre valg. Abstrakte farvefelter og bløde former giver hjernen en pause uden at tiltrække sig opmærksomhed. Du finder mange af den slags under Abstrakte plakater. Det forklarer, hvorfor kunstnere ofte hænger noget op, der ikke minder om det, de selv arbejder med: For den, der skriver, kan et landskabsmaleri virke beroligende, mens en geometrisk komposition kan give øjet et hvil for den, der maler landskaber.
Motiver med personlighed
Illustrationer og tegninger med en tydelig hånd skaber selskab i rummet. De fortæller, at andre også har siddet her og kæmpet med et blankt papir. Illustrationsplakater er et godt sted at begynde, hvis du vil have motiver med humor og stregføring, især i rum for børn, der skaber, eller for dig, der arbejder med tekstil og keramik.
Ophængning, rammer og mål i et rum, der bliver brugt
Et krearum udsættes for mere end en stue: malerstænk, støv fra slibning, sakse, der glider, og albuer, der støder ind i hjørner. Det betyder, at du bør vælge rammer ud fra praktiske hensyn. Akrylglas er lettere og splintrer ikke, men bliver ridset. Glas giver den bedste overflade, men er tungere og kræver bedre ophængning. Rammer i sort eller naturtræ skjuler snavs bedre end hvide. Se kollektionen Alle vores rammer for størrelser, der passer til standardformaterne.
Mål er ofte et større problem i krearum end i andre rum, fordi bordet, hylderne og opbevaringen optager den vægplads, der ellers kunne være brugt til kunst. En tommelfingerregel: Regn med, at plakater hænger med midten i øjenhøjde, omkring 145–150 centimeter fra gulvet, men i et atelier, hvor du sidder ned en stor del af tiden, kan du sænke dem med ti til femten centimeter. Placér referencebilleder inden for synsfeltet fra arbejdspladsen, helst lidt til siden, så du ikke stirrer direkte på dem. Vælg 30x40 eller 40x50 til referencer, der skal studeres tæt på, og 50x70 til det motiv, der skal dominere.
Tip: Lav en fleksibel referencerække. Sæt en billedhylde eller en magnetliste op i øjenhøjde over arbejdsbordet, og lad tre til fem plakater skifte hver anden måned. Så får du Matisses metode med fuld fleksibilitet uden at lave huller i væggen hver gang.
Fra atelier til museum: sådan tænker du over et krearum
Tate Modern i London har en gratis permanent udstilling, der hedder In the Studio, med elleve rum om, hvordan kunstnere arbejder, og hvordan beskueren møder resultatet. Den handler om alt fra arbejdsprocessen til rummet som en del af værket og viser, at atelieret i sig selv er kulturarv. Du kan læse om udstillingen på Tate Moderns hjemmeside. Budskabet til dig, der indretter derhjemme, er, at rummet gerne må bære præg af arbejdet. En beskidt pensel i et glas og et papir med en mislykket skitse fortæller mere om rummet end en perfekt styling.
Hvis du vil vide mere om, hvordan man kombinerer kunst og arbejde, så læs vores guide om plakater til hobbyrummet og om plakater til hjemmekontoret, som begge behandler farvevalg og ophængningshøjde i rum, hvor du faktisk arbejder. Forskellen fra atelieret er, at rummene oftere har en skærm som den primære lyskilde, mens atelieret er styret af dagslyset.
Ofte stillede spørgsmål om plakater i atelieret og krearummet
Hvis du er ved at indrette et rum til atelier eller krearum, så begynd med lyset og en fleksibel billedhylde, og lad derefter plakaterne komme til i etaper. Udforsk kunstværker af kendte kunstnere, vælg de motiver, der får dig i gang, og skift dem ud, når idéen skifter retning.