Gildestuen er det rum, som svenske husbyggere tegnede ind til at holde fester i, og som mange af os i dag bruger til bordtennisborde, vasketøjskurve og julepynt. Den, der vil give rummet nyt liv, begynder ofte med væggene, og en plakat er den hurtigste måde at forvandle rummet fra opbevaringsrum til samlingssted. Denne guide handler om, hvad der faktisk fungerer i et kælderrum med lav loftshøjde, fyrretræspaneler og et lille vindue højt oppe: hvilke motiver der passer, hvilke mål der gælder, og hvordan du hænger kunsten op, så den fungerer med rummets forudsætninger.
Fra gildestuva til kælderrum: hvad en gildestue egentlig er
Ordet gildestue stammer fra oldsvensk gildestuva, rummet, hvor et gilde, altså et selskab eller en forening, samledes for at spise, drikke og tale sammen. I den svenske villa kom ordet til at betegne en enklere dagligstue i kælderetagen, beregnet til samvær, musik og fest, ofte med åben pejs. Den adskilte sig fra opholdsrummet på indgangsetagen, hvor familien havde sin finere sofagruppe. Det moderne hus fra 1960'erne havde ofte begge dele, et opholdsrum til hverdagen og en gildestue til de lejligheder, hvor man inviterede folk hjem.
Kort fortalt: Der blev bygget 289 420 nye enfamiliehuse i Sverige i 1961–1970. Med Myresjöhus Typ 6 fra 1961 blev kælderen tilgængelig indefra, hvilket gjorde, at rummet kunne blive hobbyrum, tv-rum eller gildestue. Ordet stammer fra oldsvensk gildestuva. IKEA's sofabord Karusell, designet af Karin Mobring, kom til salg i slutningen af 1960'erne og blev et møbel, som mange forbinder med tidens opholdsrum.
Rummets typiske indretning var tidstypisk på en måde, der i dag både charmerer og skræmmer. Væg-til-væg-tæppe på gulvet, fyrretræspaneler eller mursten på væggene, hjørnesofa i grønt eller brunt fløjl og nogle gange et fototapet med skovmotiv. Det er netop den kombination, der gør, at mange i dag hellere maler panelerne hvide eller lader rummet stå tomt. Men en gildestue med den rette kunst på væggene er et af de nemmeste rum at gøre noget ved, fordi den allerede har en indbygget idé: her skal man være sammen.
Lav loftshøjde, paneler og lille vindue: hvad rummet kræver af kunsten
Et kælderrum har tre egenskaber, der styrer alt, hvad du hænger op. Den første er loftshøjden. Når loftet er lavt, virker stående motiver i høje rammer trykkende, fordi øjet ikke får luft over billedet. Liggende formater fungerer bedre, og de bør hænge lavere, end du er vant til. I et almindeligt rum plejer midten af billedet at være omkring 145 centimeter over gulvet. I en gildestue, hvor mange sidder i dybe sofaer, kan du gå et par centimeter ned, så kunsten møder blikket hos den, der sidder.
Det andet er lyset. Vinduet er lille eller mangler helt, og belysningen kommer fra lamper snarere end fra himlen. Det betyder, at motiver med store mørke flader opsluger det sparsomme lys. Vælg plakater med luft i billedet, en lys baggrund eller en tydelig kontrast, og giv dem en hvid eller lys ramme. Forskere som Yildirim og kolleger viste i 2011, at varme farver i et rum skaber mere spænding, mens kolde farver virker beroligende. I en gildestue, der skal danne ramme om aftener med venner, bør du vælge den varme farveskala: okker, terrakotta, rust og olivengrøn.
Det tredje er underlaget. Fyrretræspanel kan du slå søm i, og et lille tapetsøm eller en billedkrog efterlader næsten ingen spor. Mursten kræver særlige murstensophæng eller en liste. Hvis du bor til leje eller har et rum, hvor væggen er udsat for fugt, kan du læne billeder op ad en hylde i stedet for at hænge dem op. Læs gerne mere i vores guide om plakater til kælderetagen, som gennemgår lys og fugt i rum under terrænniveau.
Tip: Vælg rammer med glas eller akrylplade, og sørg for lidt luft mellem rammens bagside og væggen. Hæng aldrig en plakat på en kold ydervæg, der føles fugtig, før du har kontrolleret, at væggen er tør. Papir kan tåle tør kulde, men ikke kondens.
Motiver, der passer til rummets sociale funktion
En gildestue har altid haft en social funktion, og det bør motiverne også have. Kunsten i et soveværelse skal virke beroligende, og kunsten på et hjemmekontor skal hjælpe med at holde fokus. I en gildestue skal kunsten sætte gang i samtalen. Det betyder, at motiver, der får folk til at smile, spørge eller mindes, fungerer bedre end diskrete abstraktioner.
Humor og popkultur som samtaleemne
Sjove motiver er gildestues naturlige sprog. Her fungerer humoristiske plakater med skarp tekst, overraskende billedvalg eller et lille ironisk twist. Jo mere et billede lægger op til kommentarer, desto flere øjeblikke giver det i løbet af en aften med gæster. Forskning i humor i billeder viser, at det uventede og inkongruente får os til at smile, og det gælder på væggen lige så meget som i en film.
Fodboldtrøjer og stadioner i samme rum
Mange opholdsrum i kælderen blev med tiden familiens rum: søndagens kamp, fredagens spil, bordtennisturneringen. Her kan plakater med fodboldhold og stadioner hænge over sofaen eller ved siden af tv-skærmen. Hold dem i samme farveskala som resten af rummet, så de bliver et indslag og ikke et brud. Sort-hvide stadionbilleder er ofte lettere at blande med fyrretræspanelerne end farverige klubmotiver.
Cocktails og barhjørne
Har rummet en lille bar, et køleskab eller et hjørne med glas og flasker, passer cocktail- og drikkeplakater bedre end næsten noget andet. De giver hjørnet en tydelig funktion, og billederne bliver en naturlig forlængelse af det, der står på hylden. Vil du gå længere i den retning, findes der en særskilt guide til plakater til hjemmebaren.
Skoven, der kom tilbage
Fototapetet med skov var en af 1970'ernes store favoritter til opholdsrummet i kælderen med fyrretræer, bøgetræer og laplandske fjelde trykt på stof. Idéen var god: Et kælderrum uden vinduer får en følelse af udsyn med et stort skovbillede. I dag kan du få samme effekt med en stor plakat med naturmotiver, der hænger som ét stort billede i stedet for som tapet. Den er billigere, lettere at skifte ud og kan tages med, når du flytter.
"Opholdsrummet i kælderen lovede et pulserende socialt liv. Den rigtige kunst på væggen er det, der får løftet til at holde."
Mål, formater og ophængning mellem paneler og mursten
Formatet betyder mere end motivet i et rum med lav loftshøjde. Begynd med at måle den væg, hvor du vil hænge billederne, og regn med, at et billede eller en gruppe bør fylde omkring to tredjedele af sofaens bredde. Har du en tresæders sofa på 200 centimeter, giver det et billedareal på cirka 130 centimeter.
Væggen kan fyldes på tre måder. En enkelt stor plakat i 70x100 centimeter er den mest rolige løsning og fungerer godt over en sofa, hvor loftshøjden tillader det. En række med tre liggende billeder i 30x40 eller 50x70 giver et mere rytmisk udtryk og hjælper med at gøre en smal væg bredere. Og en billedvæg med blandede formater giver rummet den lidt improviserede stemning, som opholdsrummet i kælderen altid har haft. Mange af rummets egne farver og former forklares i vores guide til 70'er-retro.
Panelerne har et særligt problem: sporene. Fyrretræspaneler har tydelige linjer, der trækker øjet lodret, og et billede, der hænger hen over samlingerne, kan se skævt ud, selv når det hænger lige. Placer billedet midt over en eller flere panelbrædder, og mål fra gulvet i stedet for at bruge øjemål. Brug et vaterpas, og markér, hvor sømmet skal sidde, med et stykke tape, inden du slår det i.
På murstensvæggen gælder det modsatte. Her er overfladen ujævn, og fugerne giver sin egen rytme, så kunsten kan hænge lidt friere. Rammer med passepartout giver en blød overgang mellem den hårde overflade og papiret. Retro- og vintagemotiver passer særligt godt til mursten, fordi begge dele har en patina, der hænger sammen. Vælg gerne noget fra kollektionen retro- og vintageplakater, hvis du vil forstærke epokefornemmelsen.
Fra 1972 til nu: drømmen om kælderens sociale liv
Gildestuen har haft en mærkelig karriere i svensk tryk. ICA's idébog fra 1972 beskrev rummet som et sted, hvor gæster kunne spise, teenagere mødes med deres venner, og nogen kunne sy eller arbejde i fred og ro. Syv år senere, i bogen Stora boken om heminredning fra 1979, blev gildestuen præsenteret som en ekstra dagligstue til tv, musik og fest omkring et stort udtrækkeligt egetræsbord, med en sofa, der kunne blive til en ekstra seng, når gæster overnattede. Den, der læste disse bøger, fik indtryk af, at kælderen var hjemmets mest alsidige rum.
Virkeligheden blev ofte en anden. Mange gildestuer blev tørrerum, opbevaringsrum eller et sted, hvor gamle møbler kunne stå og hvile. Skribenten Malin Nävlesjö har beskrevet, hvordan hendes barndoms gildestue blev forvandlet til tørrerum, og hvordan den barske funktionalitet måtte erstatte drømmen om et pulserende socialt liv. Det er et billede, mange kan genkende, og det viser, hvorfor rummet har brug for en opgave for at fungere. Kunst kan være det, der giver rummet en identitet igen.
Pointen er at vælge én ting, som rummet skal være godt til. Hvis det er film, hænger du filmmotiver op. Hvis det er musik, hænger du musikmotiver op. Hvis det er leg og spil, hænger du billeder op med humor og farver. En gildestue, der prøver at være alt, bliver let til ingenting.
Ofte stillede spørgsmål om plakater til kælderstuen
Er det tid til at give kælderen en ny chance? Bladr gennem vores humoristiske plakater eller retro- og vintageplakater, og vælg et billede, der får kælderstuen til at samle folk igen. Begynd med en enkelt væg, og lad resten af rummet vokse frem derfra.