Rembrandt fylder 420 år i 2026, og den 23. oktober åbner Morgan Library & Museum i New York en udstilling, der stiller et uventet spørgsmål: Hvad lavede løverne i hans kunst? Svaret handler om migration, eksil og en by, hvor de fleste var tilflyttere. Hvis du overvejer en Rembrandt-plakat til væggen, er udstillingen en god anledning til at se ud over de berømte selvportrætter og opdage raderinger, tegninger og et dyr, der blev en nation.
Kort fortalt: Udstillingen "Rembrandt's Lions: Art and Exile in the Dutch Republic" vises på Morgan Library & Museum, 225 Madison Avenue, New York, fra 23. oktober 2026 til 31. januar 2027. Kurator er Sarah Mallory. Rembrandt van Rijn (1606–1669) boede i Amsterdam, hvor op til 60 procent af indbyggerne i 1600-tallet kom fra andre steder. Raderingen "Sankt Hieronymus læser i et italiensk landskab" fra omkring 1653 måler 259 × 210 mm og blev købt af J. Pierpont Morgan i 1905.
Rembrandts løver og Amsterdam som en by af tilflyttere
De fleste kender Rembrandt for Nattevagten fra 1642 og for hans selvportrætter, hvor ansigtet ældes i et mørkt, varmt lys. Morgans udstilling retter blikket i en anden retning. Under kurator Sarah Mallorys ledelse samles tegninger, raderinger og malerier, der vises sammen for første gang, sammen med museets egne, sjældent udstillede aftryk af Rembrandts raderinger og udvalgte udlån. Temaet er migranter, immigranter, eksil og flugt i hans verden, og løven er nøglen.
Løven var den unge republiks symbol, et dyr, der stod for både folket og landområderne. Den dukker op i Rembrandts raderinger, ofte i fortællinger om eksil, tilflugt og det at søge beskyttelse i et nyt land. Museets tekst siger, at udstillingen vil afsløre de mange "løver", der uigenkaldeligt formede ham. Det er et udtryk for tanken om, at Rembrandt ikke var et ensomt geni i et atelier, men en kunstner formet af handel, religiøs flugt og møder mellem mennesker fra hele Europa.
Det tal, der gør sammenhængen konkret, er, at op til 60 procent af Amsterdams indbyggere i 1600-tallet kom fra andre steder. Republikken var et centrum for religiøs og politisk tolerance, men friheden var ikke den samme for alle, især ikke i de hollandske kolonier. Museet beskriver også, hvordan selve definitionen af, hvad der var "hollandsk", stadig var ved at tage form på Rembrandts tid. Når man ser hans kunst gennem den linse, føles motiverne tæt på vores egen tid, hvor migration og tilhørsforhold stadig diskuteres.
Tip: Vil du have en Rembrandt, der fortæller mere end "gammel mester"? Vælg en radering eller tegning med et tydeligt dyr eller en bibelsk scene, og sæt den i en smal sort ramme. Så bliver plakaten en samtalestarter om eksil, tilflugt og dyrenes rolle i billeder fra 1600-tallet.
Young Lion Resting: dyret fra menageriet i Amsterdam
Et af de mest elskede løvemotiver er tegningen Young Lion Resting, dateret til omkring 1638–42. Smithsonian Magazine rapporterede i 2025, at Rembrandt sandsynligvis så løven i et menageri i Amsterdam, en omrejsende dyreudstilling, hvis dyr var blevet ført fra Nordafrika på handelsskibe, der tilhørte Det Hollandske Ostindiske Kompagni. Tegningen ejes af en privat samler, der ifølge artiklen planlægger at sælge den på auktion i løbet af 2026 til fordel for naturbeskyttelse af store kattedyr gennem organisationen Panthera.
Det særlige ved tegningen er, hvor lidt der skal til. Nogle få hurtige, skiftende linjer er nok til at indfange, hvordan et stort rovdyr hviler, med tyngde i kroppen og et søvnigt, men stadig vagtsomt ansigt. Hvis han stod tæt på dyret, da han tegnede det, som artiklen antager, ses det i, hvordan linjerne følger musklerne frem for et idealiseret billede. For nutidens betragter er det en påmindelse om, at den hollandske guldalder var en verden med globale handelsruter, hvor et dyr fra Afrika kunne stå på en bygade i Amsterdam.
Som plakat er løvetegningen et af de mest anvendelige Rembrandt-motiver i hjemmet. Den har et tydeligt motiv, få farver og fungerer i alle størrelser fra 21x30 til 50x70. Fordi linjerne er frie, og lyset kommer mere fra papiret end fra farven, kan den hænge i både lyse og mørke rum uden at virke tung. Hos os finder du lignende dyremotiver i kollektionen med katte og dyr.
"Løven var republikkens symbol, og i Rembrandts raderinger bliver den et dyr, der indgår i fortællinger om flugt og tilflugt."
Sankt Hieronymus i italiensk landskab: raderingen, J. Pierpont Morgan købte i 1905
Morgans egen hjemmeside fremhæver raderingen Sankt Hieronymus læser i et italiensk landskab, dateret til omkring 1653. Den er udført med radering og tørnål på japansk papir, måler 259 × 210 millimeter og blev købt af J. Pierpont Morgan i 1905. Valget af japansk papir er ikke en detalje: Rembrandt brugte undertiden tyndt, varmt papir, der gav linjernes sorte toner en blød, næsten fløjlsagtig tone, som tryk i fine art-kvalitet stadig kan efterligne.
Billedet viser kirkefaderen Hieronymus, der ofte forbindes med en løve ved sin side, fordybet i en bog under et træ. Løven i legenden er hans trofaste følgesvend, en fortælling om, hvordan et vildt dyr lærte at leve tæt på et menneske. I Rembrandts hænder bliver scenen et billede på ro og tilflugt, et sted at være i fred, som lige så godt kunne handle om en flygtning, der har fundet et nyt hjem.
Proportionerne er interessante for dem, der skal vælge en poster. Raderingens forhold mellem bredde og højde, 210 mod 259, ligger tæt på 4:5, samme proportion som 40x50. Det betyder, at en poster i 40x50 med en smal hvid kant giver omtrent samme fornemmelse som originalens lille format, uden at motivet beskæres. Læs mere om, hvordan du vælger ramme og passepartout, i vores guide til passepartout.
Radering og koldnål: hvorfor Rembrandts sorte ser ud som fløjl
Morgans katalogtekst om Hieronymus-raderingen nævner to teknikker: radering og koldnål. Ved radering ætses linjerne ind i en kobberplade med syre, og resultatet er rene, jævne streger. Ved koldnål ridser kunstneren direkte i metallet med en skarp nål, så der opstår en lille grat langs hver linje. Når pladen indfarves, holder graten på mere farve, og linjen trykkes som et blødt, flydende sort i stedet for en hård streg. Det er den effekt, der gør Rembrandts skygger så dybe og tætte.
For dem, der vælger en poster, har trykkvaliteten stor betydning. Mat, syrefrit papir med høj opløsning gengiver nuancerne mellem de lette og kraftige streger, mens blankt papir har tendens til at udjævne dem. Se på hjørnerne og skyggerne i motivet, før du køber: Hvis de fremstår som en ensartet sort plet, mangler reproduktionen de nuancer, originalen har. Læs gerne mere om, hvilken papirvægt og finish der passer, i vores købsguide til papirkvalitet og tryk.
Udstillingen eller væggen derhjemme: byg din egen lille Rembrandt-væg
Du behøver ikke rejse til New York for at få del i oplevelsen. Morgan Library & Museum ligger på 225 Madison Avenue, men en lille samling derhjemme kan bygge på den samme idé: et tema, tre billeder, en sammenhæng. Vælg for eksempel en løve, en bibelsk scene og et portræt, og hæng dem på række eller i en lille trekant. Fortællingen ligger i kombinationen, ikke i ét ikonisk billede.
Hold størrelsen ens, helst 30x40 eller 40x50, og brug den samme ramme til dem alle. Afstanden bør være jævn, omkring fem centimeter, så gruppen opfattes som en helhed. Placér gruppen med midtpunktet i øjenhøjde, cirka 145–150 centimeter fra gulvet, og sæt gerne en lille lampe med varmt lys ved siden af for at efterligne museets belysning af grafik. Hvis du vil gå videre, kan du tilføje en tekst på et lille kort ved siden af med årstal og teknik, så væggen også bliver en lille udstilling. Tilføj gerne en linje om, hvorfor du valgte netop de tre billeder, for det er den samme metode, kuratorer bruger, når de lader værker forklare hinanden og skaber en fortælling, som besøgende kan følge fra det ene billede til det næste.
Rembrandt på væggen: sort-hvide ætsninger, mørkt lys og det rette format
Rembrandts ætsninger er grundlæggende sort-hvide, og det gør dem usædvanligt nemme at placere. De passer bedst blandt sort-hvide plakater, hvor deres fine streger og kraftige skygger kan spille op mod hinanden uden at blive distraheret af farver. Et par sort-hvide Rembrandt-motiver ved siden af et enkelt fotografi skaber en spænding mellem 1600-tallet og nutiden, som mange samlere sætter pris på.
I stuen fungerer et større billede, 50x70 eller 70x100, godt over et lavt møbel som en kommode eller et sidebord. I arbejdsværelset og biblioteket passer de mindre ætsninger, hvor man kan komme tæt på og læse linjerne. Hieronymus med sin bog hører hjemme blandt bøgerne, og et løvemotiv kan give entreen eller soveværelset en rolig og tryg tilstedeværelse. Vores kunstværker af kendte kunstnere er samlet ét sted, så du kan sammenligne mestre side om side.
Rembrandt har også en særlig evne til at træde frem i rum med mørkere vægge. Hans billeder er bygget op omkring kontrasten mellem dyb skygge og lys, og en mørk baggrund forstærker den. På en lys væg har plakaten brug for en hvid kant eller en passepartout, så linjerne ikke mister deres kraft. Hvis du vil vide mere om mødet mellem Rembrandt og hans samtidige i Haarlem, kan du læse vores artikel om Hals og Rembrandt i Haarlem.
Ramme og glas bør vælges med omhu. En smal sort ramme eller mørk eg giver raderingerne en klassisk indramning, mens en hvid ramme giver dem et mere moderne udtryk. Sørg for, at glasset ikke reflekterer vinduet direkte mod betragteren, da raderingens fine linjer let forsvinder på en blank overflade. Alle vores rammer er samlet ét sted. Kilder og videre læsning: Morgan Library & Museums side om udstillingen og Smithsonian Magazines artikel om løvetegningen.
Ofte stillede spørgsmål om Rembrandt og løveudstillingen
Vil du give et stykke af 1600-tallets Amsterdam plads i hverdagen? Begynd med vores kunstværker af kendte kunstnere, vælg et motiv med en løve, en bibelsk scene eller et portræt, og prøv det i sort-hvid eller som et par. En Rembrandt-plakat er en samtalestarter om eksil, tilflugt og de dyr, der fulgte med menneskene.