Søndag 25. oktober 2026 stilles urene tilbage til vintertid, og med den ekstra time følger det, svenskerne kalder efterårsmørket: Aftenerne kommer en time tidligere, og inden for fem uger er det første søndag i advent. Det er netop på denne tid af året, at en plakat med sne på væggen gør størst nytte. Her gennemgår vi tre kunstnere, der malede og trykte vinter bedre end de fleste – Monet, Fjæstad og Kawase Hasui – og hvordan du hænger deres motiver op, så rummet forbliver varmt frem til foråret.
Kort fortalt: Vintertiden begynder søndag 25. oktober 2026. Ifølge SMHI regnes meteorologisk vinter fra den første af fem sammenhængende døgn med en døgnmiddeltemperatur på 0,0 grader eller lavere – i Luleå sker det normalt omkring 30. oktober, mens flere målestationer i det sydlige Sverige i gennemsnit aldrig får vinter. Første søndag i advent falder søndag 29. november 2026, og vintersolhverv ligger omkring 21. december.
Vinteren, som SMHI beregner den – og hvorfor din væg ikke behøver at vente
Kalenderen siger, at vinteren begynder i december. SMHI siger noget andet: Meteorologisk vinter er ikke en dato, men en tilstand. Den begynder på den første dag i en periode på fem sammenhængende døgn, hvor middeltemperaturen ligger på 0,0 grader eller lavere, og en efterfølgende mild periode afslutter den ikke. Efterårets optælling begynder altid 1. august. I Luleå-Bergnäset kommer vinteren i gennemsnit omkring 30. oktober. I store dele af Skåne og på vestkysten kommer den slet ikke i et normalt år.
Den forskel er hele pointen med artiklen. Vinteren i det sydlige Sverige byder ofte mere på mangel på lys og farver end på kulde. Græsset forbliver grønt, himlen gråhvid, og eftermiddagen går i sort ved halv fire. Så må væggen gøre det, landskabet ikke gør – byde på en rigtig vinter med skarp luft, blå skygger og sne, der lyser trods mørket. Et snemotiv er derfor ikke en dekoration til sneklædte egne, men en erstatning for det, der mangler.
Monets Skaden: hvorfor sne på en plakat skal have blå skygger
Det mest berømte snemotiv i vestlig kunst blev malet vinteren 1868–1869 nær Étretat i Normandiet. Skaden af Claude Monet måler 89 gange 130 centimeter og er hans største vinterlandskab. Det forestiller en gård i sne, en port – og en enkelt sort fugl på toppen af porten. Kunsthistorikeren Michael Howard har beskrevet det som en "ekstraordinær skildring af en sen vintereftermiddags snebundne kulde".
Det revolutionerende lå i farven. Monet malede sneen med blå skygger, fordi gult sollys mod hvidt skaber en blåviolet komplementærfarve i skyggen. I 1869 så det ud som en fejl. Salonen afviste maleriet i april samme år, og en kritiker sammenfattede juryens mening som, at det var "for vulgært og for groft". Først i 1984 købte Musée d'Orsay det, og i dag regnes Skaden blandt museets mest elskede værker. Den samme Monet skrev i et brev til Frédéric Bazille, at han syntes, at landskabet var "måske endnu mere charmerende om vinteren end om sommeren".
For indretningen er lærdommen konkret. En plakat med snemotiv skal aldrig være hvid og grå. Se efter billeder, hvor skyggerne er blå, hvor lyset kommer lavt ind, og hvor et enkelt mørkt punkt – en fugl, en stamme, et tag – giver øjet noget at hvile på. Du finder flere af den slags blandt vores Monet-plakater, og vi har skrevet om hans jubilæumsår i Monet 100 år på Orangeriet.
"Et hvidt vinterbillede bliver først levende, når skyggerne får deres egen farve."
Fjæstad i Arvika: den svenske vinters maler
Gustaf Fjæstad blev født i 1868 – samme år, som Monet påbegyndte Skaden – og flyttede i 1897 til Taserud uden for Arvika i Värmland, hvor han sammen med sin hustru Maja blev en del af Rackstadkolonien. Han studerede hos Richard Bergh og samarbejdede med både Bruno Liljefors og Carl Larsson. Men det er vinterlandskaberne, han huskes for. I hans produktion findes en kold vinteraften fra 1897, en rimfrostklar morgen fra 1919 og en snedækket vej med hegn fra 1930.
Det, der adskiller ham fra Monet, er temperaturen. Fjæstads vinter er svensk: hård, stille og fuld af rim, der sidder på hvert græsstrå. Hans billeder er bygget op af gentagne vandrette og lodrette linjer – stengærder, stammer, spejlblanke vandoverflader – hvilket giver en næsten dekorativ rytme. Det er den rytme, der gør, at motiverne fungerer over en lang væg i entréen eller spisestuen, hvor de kan hænge som et roligt bånd. Du finder mere af den svenske landskabsarv i kollektionen svenske kunstværker.
Kawase Hasuis faldende sne: japansk træsnitvinter i lille format
Den japanske pendant hedder Kawase Hasui, født 18. maj 1883, og han er shin-hanga-bevægelsens store snemaler. Sammen med forlæggeren Shōzaburō Watanabe begyndte han at udgive værker i 1918, og i 1920 trykte han sit første motiv med faldende sne. Hans bedst sælgende tryk, templet Zōjō-ji i Shiba, udkom i 1925. Sne i Mukojima kom i 1931.
Mellem disse årstal indtraf katastrofen: jordskælvet i Kantō i 1923 ødelagde Watanabes værksted, færdige træblokke og 188 af Hasuis skitsebøger. Han begyndte forfra, og det er blandt andet derfor, de bevarede motiver har en så stille alvor. Hasui blev en levende nationalskat i 1956 og er i dag en af de mest efterspurgte japanske træsnitskunstnere. Hans snemotiver har en stilhed, der egner sig særligt godt til soveværelser og læsehjørner, hvor blikket skal falde til ro.
Du finder hans billeder i Hasui-kollektionen. Små formater som 21x30 eller 30x40 passer bedst – træsnittene er komponeret til at blive betragtet på nært hold.
Fra Courbets jagtscener til Monets uberørte sne: hvordan vinterbilledet blev moderne
Sne som hovedmotiv er yngre, end man tror. Gustave Courbet malede snescener allerede i 1856, ofte med jagtscener, hvor rådyr, hunde og jægere gav billedet dramatik. Monets første snelandskab, en kærre på en snedækket vej ved Honfleur, var inspireret af Courbet – men Monet droppede jagten. Hos ham er det selve sneen, der er handlingen: lyset, kulden og stilheden efter en snestorm.
Det er denne forskydning, der gør vinterbilledet anvendeligt som indretning. En plakat med en jagtscene vil fortælle en historie, og historien fylder i rummet. En plakat med uberørt sne, et stengærde og en fugl, der sidder stille, giver rummet en anden slags nærvær: Den stjæler ikke beskuerens opmærksomhed, men giver den tilbage. Derfor er motiverne, vi fremhæver i denne artikel, alle uden mennesker. Kawase Hasuis sne viser ofte en enkelt, ensom skikkelse, Fjæstads ingen, og Monets kun en skade på en låge.
Husk det, når du vælger. Har du allerede en billedvæg med portrætter og figurer, er et rent snelandskab et godt supplement – et pusterum mellem de mere fortællende billeder. Er væggen stor og tom, kan den bære et tydeligere motiv med en lille menneskelig detalje, som en skikkelse under en paraply i snefaldet.
Vinteren rum for rum: hvad fungerer hvor
I entréen møder snemotivet dig, hver gang du kommer ind fra kulden, og det fungerer som en stille bekræftelse: Du er hjemme. Her kan billedet godt være stort og mørkt, fordi entréen sjældent har meget dagslys. Vælg et billede med dæmpet lys og blå skygger, og hæng det på den væg, du ser først, når døren åbnes.
I soveværelset skal motivet være roligt og afdæmpet. Et lille Hasui-tryk i en ramme af eg eller sort over en kommode eller ved siden af sengen giver aftenlyset en blød afslutning. Undgå billeder med meget bevægelse, som kraftigt snevejr, og vælg hellere sne, der falder i et roligt tempo.
I stuen gør vinterlandskabet sig bedst over sofaen eller ved siden af en kamin eller åben pejs. Så får du kontrasten mellem ildens varme og billedets kulde, og det er netop pointen med et sæsonmotiv. I køkkenet og spisestuen fungerer små formater bedst, hængt på række langs en væg eller på en hylde, hvor du kan se dem fra bordet.
På hjemmekontoret giver et vinterlandskab øjnene et hvil mellem skærmene. Placer det ved siden af skærmen, ikke lige foran den, så det fungerer som en pause i stedet for en forstyrrelse.
Sådan hænger du op om vinteren: lys, ramme og skift frem til vintersolhverv
Vintersolhverv falder omkring den 21. december, og i Stockholm varer dagslyset da godt seks timer. Det betyder, at du mest ser din væg i kunstigt lys. Derfor er tre ting vigtige.
Varmt lys til kolde billeder
En plakat med snemotiv og blå skygger virker mere levende under varme pærer end under koldt LED-lys. Vælg pærer på cirka 2700 kelvin, og ret lyset mod væggen fra siden, så du undgår genskin i glasset. Et enkelt trick er at placere en lille bordlampe under billedet i stedet for at stole på loftlyset.
Ramme i eg eller sort
Sne og frost kræver en ramme, der holder det hele på plads. Lys eg giver varme, sort giver kontrast. En hvid ramme på hvid sne udvisker kanten. Se alle muligheder blandt vores rammer. Et bredt, varm-hvidt passepartout fremhæver især frostmotiverne.
Skift efter årstiden
Vinterplakater behøver ikke hænge hele året. Med et skift i november og et i marts får du glæde af årstidens stemning uden at blive træt af den. Vi har samlet råd om et rammesystem, der gør det nemt at skifte, i vores købsguide til at skifte motiv efter årstiden. Og har du brug for flere idéer til de mørkeste uger, finder du dem i guiden til lyse motiver mod efterårsmørket.
Tip: Hænger du vintermotivet op søndag den 29. november, første søndag i advent, kan du nå at tage sommermotivet ned, og væggen får lidt ro, inden julepynten kommer frem. Lad snebilledet hænge til sidst i februar – så er det blevet lysere igen, og et forårsmotiv gør større forskel.
Du kan læse mere om baggrunden hos SMHI på smhi.se, og Monets Skaden beskrives udførligt på Wikipedia.
Ofte stillede spørgsmål om vinterlandskaber og snemotiver som plakater
Vil du begynde med en plakat, der giver rummet ægte vinterstemning, kan du udforske vores naturmotiver og lede efter billeder, hvor skyggerne er blå, og lyset står lavt.