Hvorfor har Siri, Alexa og Cortana kvindenavne og kvindestemmer? Spørgsmålet åbner udstillingen Women as Technology, som Nationalmuseum i Stockholm åbner den 18. februar 2027, og det fører direkte ind i en designhistorie, hvor computere, køkkenmaskiner og robotter er blevet kønnet. Udstillingen viser mere end hundrede genstande, og mange af dem er billeder: arkivfotografier, filmstillbilleder og grafik. Det gør den interessant for dem, der overvejer en plakat med teknologihistorie på væggen, og her gennemgår vi, hvad udstillingen viser, hvor billederne kommer fra, og hvilke motiver der fungerer derhjemme.
Kort fortalt: Women as Technology, med undertitlen om regnemaskiner, husmødre, avlsmaskiner og nydelsesrobotter, vises på Nationalmuseum, Södra Blasieholmshamnen 2, fra den 18. februar til den 19. september 2027. Udstillingen er produceret i samarbejde med Design Museum Den Bosch i Nederlandene og tilpasset af Nationalmuseum. Den indeholder mere end hundrede designgenstande og teknologiske genstande, blandt dem et fotografi fra 1946 af ENIAC-programmørerne Marlyn Wescoff og Ruth Lichterman og et stillbillede fra filmen Ex Machina (2014).
Siri, Alexa og Cortana: udstillingen, der begynder med en stemme
Nationalmuseum beskriver Women as Technology som en designudstilling om, hvordan anvendt videnskab, ingeniørkunst og teknologi "langt fra er neutrale værktøjer". Den begynder med det spørgsmål, som mange har stillet sig uden at få svar: Hvorfor lyder vores digitale assistenter ofte som kvinder? Derfra trækker udstillingen en linje tilbage i tiden og frem mod nutiden gennem automatiske væve og programmeringspionerer, køkkenmaskiner og dansende robotter, anatomiske modeller, opdigtede kærester, terapeutiske chatrobotter og ironiske husmødre.
Undertitlen sammenfatter fire roller, som kvinder er blevet tildelt i teknologiens historie: regnemaskine, husmor, avlsmaskine og nydelsesrobot. Det er et tungt emne for et statsligt museum, og netop derfor er udstillingen et af årets mere imødesete indslag i Stockholm. Spørgsmålet, som museet stiller de besøgende til sidst, er ligefremt: Hvem former den teknologi og de maskiner, der omgiver os, og med hvilket formål?
For den, der indretter hjemmet med kunst, er der en praktisk læring allerede her. Udstillingen er bygget op af billeder, der allerede findes i vores fælles billedkultur – reklamefotografier, videnskabelige arkivbilleder, science fiction-scener. Det er den samme slags materiale, som mange moderne plakater bygger på, og det forklarer, hvorfor en plakat om teknologihistorie kan hænge ved siden af en klassisk litografi uden at virke malplaceret.
ENIAC 1946: seks kvindelige programmører, som historien næsten glemte
Et af de navngivne værker i udstillingen er et fotografi fra 1946 af Marlyn Wescoff og Ruth Lichterman, to af ENIAC's seks kvindelige programmører. ENIAC var en af verdens første elektroniske computere og blev præsenteret offentligt på University of Pennsylvania i februar 1946. De seks kvinder, der programmerede den, hed Kay McNulty, Betty Jennings, Betty Snyder, Marlyn Wescoff, Fran Bilas og Ruth Lichterman. Programmeringen foregik ved, at de tilsluttede ledninger og stillede kontakterne om manuelt, fordi der endnu ikke fandtes noget programmeringssprog.
I lang tid blev deres arbejde beskrevet som en slags kontorarbejde, ikke som ingeniørkunst, og på pressebillederne fra indvielsen blev de nogle gange omtalt som modeller, der poserede ved maskinen. Det er den slags historie, Women as Technology ønsker at fremhæve. Billedet af Wescoff og Lichterman er også interessant som motiv: Arkivfotografier fra computerens barndom har det rene, kontrastrige billedsprog, som ofte kendetegner sort-hvid fotokunst, og de viser mennesker i tæt kontakt med en maskine, der var større end det rum, den stod i.
"Ordet computer betød først et menneske. Da maskinen overtog navnet, forsvandt de mennesker, der havde båret det, ud af historiebøgerne."
"Girl hours" og Jacquard-væven: kvindernes lange historie med beregninger
Udstillingen tager fat på det fænomen, der i computerens barndom blev kaldt "girl hours" – en måde at måle beregningskapacitet på i det antal arbejdstimer, kvindelige regnemedarbejdere lagde i arbejdet. Udtrykket viser, hvordan en menneskelig indsats kunne omregnes til en teknisk enhed, og hvordan arbejdet blev usynligt, da det skiftede navn fra kvinders gøremål til maskinens kapacitet. Før elektronikken var en "computer" et menneske, der udførte matematiske beregninger i hånden, og på mange laboratorier og observatorier var det kvinder, der udførte arbejdet.
Baggrunden kan trækkes endnu længere tilbage. Jacquard-væven, der blev konstrueret i Frankrig omkring 1804, blev styret af hulkort og blev forbillede for de første computeres idé om programmerbare instruktioner. Matematikeren Ada Lovelace skrev i 1843 de noter, der ofte regnes for det første computerprogram, og hun sammenlignede selv Charles Babbages analytiske maskine med netop Jacquard-væven. I Sverige findes en parallel i tekstilindustrien, hvor kvinder stod ved vævene længe før nogen talte om teknologi som et mandligt område.
Der er altså en lang tråd fra væven til computeren, og den er næsten altid knyttet til kvinders arbejde. Udstillingen viser den tråd gennem genstande snarere end foredrag, og derfor passer den til et museum som Nationalmuseum, der længe har samlet på både kunst og design.
Ex Machina og den opdigtede kæreste: filmen, der gør spørgsmålet synligt
Stillbilledet fra Ex Machina (2014), instrueret af Alex Garland med Rob Hardy som fotograf, er et andet af udstillingens navngivne billeder. Filmen handler om en programmør, der skal afgøre, om en robot ved navn Ava kan tænke, og den stiller det samme spørgsmål som udstillingen: Hvad sker der, når en maskine udformes som en ung kvinde, og hvem har bestemt, at den skal se sådan ud? Filmens scener er køligt komponeret med glas, beton og blødt kunstigt lys, og billederne har fået deres egen æstetik, som mange genkender uden at have set filmen.
Det har betydning for, hvordan du vælger vægkunst. Science fiction-æstetikken fra 1970'erne og frem – forkromede overflader, symmetri, rene former – findes i mange plakater, også uden at motiverne forestiller en robot. Den, der kan lide stilen, kan finde den i grafiske motiver med geometriske former, retrofuturistiske illustrationer og sort-hvid fotokunst med industrielle miljøer. Vores guide til retro- og vintageplakater beskriver, hvordan epoker som 1950'ernes rumalder og 1980'ernes computergrafik har påvirket plakatkunsten.
Teknologihistorie på væggen: sort-hvid, grafisk og retro
At hænge en plakat med teknologihistorie op er ikke det samme som at hænge en museumsgenstand op, men grammatikken er den samme: Vælg motiver, der fortæller noget, og lad dem være synlige. Tre motivspor er særligt nyttige. Det første er arkivfotografiet, hvor sort-hvide billeder af mennesker ved maskiner giver rummet historisk dybde. Sort-hvide plakater fungerer med næsten alle farveskalaer og passer særligt godt i arbejdsrum, entréer og stuer, hvor væggen ellers domineres af farver.
Det andet spor er grafisk design. Grafiske plakater med rene linjer, rasterpunkter og gitter forbinder sig til den tidlige computergrafik, hvor billeder blev bygget af punkter og linjer, fordi skærmene ikke kunne mere. Det tredje spor er retro- og vintageplakater, hvor reklamer og produktplakater fra 1950'erne og 1960'erne viser, hvordan tekniske hjælpemidler til hjemmet blev solgt – ofte med en smilende kvinde ved komfuret eller støvsugeren, præcis den type billede, som udstillingen sætter spørgsmålstegn ved.
Ironi som metode
Udstillingen bruger ironi, og det kan du også gøre derhjemme. Et køkkenmotiv fra 1950'erne med tekst om den perfekte husmor får en anden betydning i et moderne køkken end i en reklamebrochure fra sin tid. Humoristiske plakater kan på samme måde tage brodden af tunge emner. Kombinationen af et tidstypisk billede og en moderne ramme, uden at forklare noget, er ofte det, der får gæsterne til at standse op og spørge.
Tip: Hæng et sort-hvidt arkivmotiv i 50x70 over skrivebordet og et farverigt grafisk motiv i 30x40 ved siden af. Forskellen i skala og farve skaber en rytme, som øjet aflæser som en fortælling, mens motiverne tilsammen giver rummet en historisk og en moderne stemme.
En måde at tænke over det på er at se på, hvad der faktisk er synligt på billedet. En god teknologiplakat har som regel en menneskelig figur, en maskine og en tydelig kontrast mellem dem. Derfor fungerer ENIAC-fotografiet så godt: Kvinderne er små, maskinen er stor, og netop størrelsesforskellen fortæller om magtforholdet uden en eneste billedtekst. Når du leder efter motiver til din egen væg, kan du prøve den samme test – kan man aflæse en historie i billedet, selv hvis du fjerner titlen?
Du kan også lade udstillingens tema være styrende for en hel væg. Bland et arkivfoto, en grafisk plakat med geometriske former og et humoristisk motiv, hold dem i samme rammefarve, og lad der være tre til fem centimeter mellem rammerne. Resultatet bliver en lille tidslinje, der går fra væv til skærm, og den fungerer lige godt i et arbejdsværelse som i en entré, hvor gæsterne kan nå at se billederne, mens de tager skoene af.
Konkrete valg: format, rum og ramme til teknologimotiver
Arbejdsværelset er det mest oplagte rum til teknologihistorie. Her fungerer et sort-hvidt fotomotiv i 50x70 med bred passepartout, hængt i øjenhøjde, når man sidder ned, hvilket typisk er omkring 110 til 120 centimeter over gulvet. Læs gerne mere i vores guide om plakater til hjemmekontoret, som gennemgår, hvordan kunst på arbejdsvæggen påvirker koncentrationen.
I entréen kan du bruge motivet som en introduktion: én stor plakat, der møder gæsten og fortæller, hvad du interesserer dig for. Et højt format som 70x100 passer til en smal væg, og en sort træramme giver tyngde til et motiv, der ellers er gråt. På teenageværelset fungerer grafiske motiver inspireret af science fiction, og i soveværelset bør du tage det roligere, fordi tekniske motiver med mange linjer kan virke foruroligende om aftenen.
Når det gælder rammer, er sort eller eg de sikreste valg til sort-hvide og grafiske motiver. Vælg en passepartout i varm hvid, når motivet er et arkivfoto, da det giver den museumsagtige følelse, som udstillingen selv bygger på. Hvis du vil kombinere flere motiver, så hold dig til samme rammefarve og variér størrelsen, så billedvæggen får et fælles formsprog, selvom motiverne er forskellige.
Ofte stillede spørgsmål om Women as Technology og teknologimotiver
Vil du tage udstillingens emne med hjem uden at kopiere den, kan du begynde med ét motiv, der stiller et spørgsmål: et arkivfoto, et grafisk billede eller en humoristisk plakat, der får beskueren til at tænke sig om. Du kan finde mere inspiration blandt vores fotokunstplakater, og Nationalmuseum præsenterer selv udstillingen på sin egen udstillingsside.