Sommaren 2026 plockas tolv målningar ned från ett rum där knappt någon utomstående fått se dem på hundra år. Edvard Munch målade dem 1922 för kvinnornas matsal i Freias chokladfabrik i Oslo, och nu hänger de på MUNCH-museet för allmänheten. Det är en sällsynt chans att möta en annan Munch än den vi tror oss känna – och en bra anledning att titta närmare på varför hans motiv fungerar så starkt som en poster på väggen hemma. För få konstnärer rymmer samma spännvidd mellan ångest och oskuldsfull sommar som mannen bakom Skriet.
Snabbfakta: Utställningen ”Edvard Munch and the Chocolate Factory” visas på MUNCH-museet i Oslo 21 maj–11 oktober 2026. Den så kallade Freia-frisen består av tolv monumentala målningar som Munch utförde under loppet av 1922 på beställning av industrimannen Johan Throne Holst. Det var en av endast två offentliga beställningar Munch någonsin slutförde – den andra var dekorationerna i universitetets aula i Oslo.
Mannen bakom Skriet – ångest, kärlek och hela Livsfrisen
Edvard Munch föddes 1863 i Löten i Norge och dog 1944. Däremellan byggde han ett av konsthistoriens mest sammanhängande livsverk: en serie motiv som han själv kallade Livsfrisen, en svit om kärlek, svartsjuka, ångest och död som han återkom till om och om igen under decennier. Munch var inte intresserad av att avbilda hur ett landskap såg ut. Han ville måla hur det kändes att stå mitt i det – och därför blev himlen röd, ansiktena bleknade och gatorna böjde sig.
Just den ärligheten är vad som gör Munch tidlös. Han tog känslor som de flesta höll dolda och gav dem en tydlig form. När du ser en av hans kompositioner känner du igen tillståndet innan du hinner tänka på tekniken, och det är samma omedelbara igenkänning som gör att hans bildvärld fortsätter att tala till nya generationer. Den som vill omge sig med konst som vågar säga något hittar få starkare sällskap än Munch, och det är därför han hör hemma bland de mest efterfrågade namnen i samlingen av konstverk av kända konstnärer.
Hans uttryck banade också väg för det som senare kallades expressionism, en hållning där den inre upplevelsen styr färg och form mer än det yttre ögat. Den linje kan du följa vidare i vår genomgång av Vincent van Goghs motiv, en konstnär som arbetade med samma övertygelse om att penseldraget ska bära känsla, inte bara beskriva.
Munch havde også et usædvanligt forhold til sine egne værker. Han kaldte dem ”sine børn” og ville helst ikke skilles fra dem, hvilket er en af grundene til, at han skabte flere versioner af samme motiv og beholdt så meget i sin besiddelse. Da han døde i 1944, testamenterede han hele sin resterende samling til Oslo Kommune – tusindvis af malerier, tegninger og grafiske blade – hvilket er selve grundlaget for, at MUNCH-museet i dag kan vise så omfattende udstillinger som frisen fra chokoladefabrikken. Det er værd at huske, også når man indretter, at en kunstner arbejdede i serier snarere end med enkeltstående mesterværker: Et motiv kan gentages i flere formater og rum uden at miste sin kraft.
Freia-frisen 2026 – tolv malerier, der var gemt i en chokoladefabrik i hundrede år
Historien bag udstillingen i 2026 er næsten for god til at være sand. I 1922 hyrede Johan Throne Holst, der drev Freias chokoladefabrik på Rodeløkka i Oslo, Munch til at udsmykke kvindernes spisesal. Throne Holst var usædvanligt fremsynet for sin tid og mente, at fabriksarbejderne også fortjente ægte kunst at hvile øjnene på i frokostpausen. Munch hentede motiver fra sin egen Livsfrise og forvandlede dem til tolv store vægmalerier.
Det bemærkelsesværdige er, hvor hurtigt han arbejdede. Ifølge museet udførte han hele serien på omtrent to måneder med tynde og hurtige penselstrøg, og resultatet blev overraskende lyst for at være Munch. Her er ingen rød skrækhimmel. I stedet møder vi drenge, der fisker fra stranden, par, der går tur i skoven, og kvinder, der plukker frugt og vander blomster i et slør af lyseblåt sommerlys. Det er den norske kystsommers mildeste udtryk.
”Munch ville også have, at den, der spiste sin frokost på en fabrik, skulle stå ansigt til ansigt med kunst – og i et århundrede gjorde generationer af arbejdere netop det, uden at resten af verden vidste det.”
I hundrede år hang malerierne på fabrikken, farvet af tobaksrøg og kakaostøv og set næsten kun af dem, der arbejdede der. At de nu for første gang vises samlet på MUNCH, er derfor en lille sensation. Udstillingen sætter frisen ind i Munchs produktion i 1920'erne og i et Norge, der forandrede sig hurtigt mellem verdenskrigene, og den minder os om, at den angstfyldte Munch også var en kunstner, der ville nå bredt ud. Hvis du vil læse den oprindelige kilde, kan du finde en beskrivelse af udstillingen hos MUNCH-museet.
Det siger også noget om, hvordan vi værdsætter kunst. At tolv originalværker af en af verdens mest kendte kunstnere kunne hænge ubemærket i en personalekantine i hundrede år, minder os om, at kunstens plads ikke altid er på museet – nogle gange er det stuen, entreen eller køkkenet, hvor den faktisk får lov til at være sammen med mennesker hver dag. Det er netop den tanke, der ligger bag at indrette hjemmet med kunst, og Munch ville sandsynligvis have kunnet lide idéen.
For dem, der indretter derhjemme, er netop sommerserien en nøgle: Den viser, at Munch også rummer lys, varme og liv. Dem, der drages mod de solbeskinnede motiver, kan finde beslægtede toner blandt vores naturmotiver, hvor det nordiske lys er i centrum, ligesom hos Munch.
Skriget i fire versioner – hvorfor netop dette motiv brændte sig fast
Intet motiv er så tæt forbundet med Munch som Skriget. Men det er ikke ét enkelt billede – Munch lavede fire versioner mellem 1893 og 1910: to malerier og to pasteller plus et litografi, der lod motivet brede sig på tryk. Det mest kendte maleri fra 1893 opbevares på Nasjonalgalleriet i Oslo, mens en af versionerne senere blev solgt på auktion til en rekordpris og ved salget blev et af de dyreste kunstværker nogensinde.
At motivet findes i flere versioner, siger noget vigtigt: Munch jagtede en følelse, ikke et facit. Den bølgende figur med hænderne mod kinderne og den brændende himmel bagved er ikke et portræt af en person, men af en tilstand – det øjeblik, hvor naturen selv synes at skrige gennem én. Den universelle angst, fanget i en enkelt silhuet, er grunden til, at billedet er blevet et symbol, som alle forstår uanset sprog.
Den røde himmel i Skriget hænger sammen med, hvordan farve og følelse forbindes i hjernen, et emne, vi udforsker i vores artikel om farvernes psykologi. Munch forstod intuitivt det, forskningen senere har bekræftet: at en varm, intens farveskala påvirker os på et niveau under bevidstheden. Hvis du selv vil arbejde med stærke, mættede toner på væggen, kan du begynde med vores udvalg af plakater med farveeksplosioner.
Munch fortalte selv i en dagbogsoptegnelse, hvordan idéen til Skriget opstod: Han gik ad en vej ved solnedgang sammen med to venner, følte sig træt, og pludselig blev himlen blodrød. Han standsede, lænede sig mod et rækværk og syntes, at han hørte et uendeligt skrig gå gennem naturen. Det er værd at huske, at motivet altså ikke forestiller en person, der skriger, men en person, der hører skriget – en afgørende forskel, som forklarer, hvorfor billedet føles så ubehageligt nært. Få kunstværker har formået at omsætte en ren sanseoplevelse til et billede med samme præcision.
Munch på væggen derhjemme – rum, formater og farver
Hvordan lever man så med Munch i hverdagen, uden at hjemmet føles dystert? Nøglen er at vælge den rette side af ham til det rette rum. De mørke, ladede motiver som Skriget eller Angst fungerer bedst som et enkelt, dominerende blikfang i et rum med rolige omgivelser – en entré eller et arbejdsværelse med hvide eller grå vægge, hvor billedet får lov at stå for hele udtrykket. En sådan placering kræver plads omkring billedet; hæng det alene i stedet for i en tæt gruppe.
De lyse sommermotiver i Freia-frisens familie passer derimod fint i soveværelser og stuer, gerne i større formater over en sofa eller en kommode. Hvis du vil dæmpe dramatikken, kan en sort-hvid grafisk fortolkning af et Munch-motiv give det samme kraftfulde linjespil uden de intense farver, en idé, du kan udforske videre i vores sort-hvide plakater. Hvis du kan lide Munchs forenklede, næsten symbolske formsprog, kan du også udforske beslægtede udtryk blandt abstrakte plakater, hvor følelse og form går forud for præcis gengivelse.
Når det gælder størrelse, følger Munch de samme regler som anden kunst: En plakat på 50x70 cm eller større kan hænge på en stor, åben væg og bliver dermed rummets samtaleemne, mens et mindre format på 30x40 cm fungerer i en gruppe eller i en smallere passage. Husk, at Munchs motiver ofte har en tydelig retning og bevægelse – lad den pege ind i rummet snarere end ud mod en dør.
Farverne omkring billedet spiller også en rolle. Munchs lyse sommermotiver passer godt til varme, afdæmpede vægfarver som lys beige, grågrøn eller blød terrakotta, fordi de fremhæver og forstærker det solrige lys i billedet. De mørkere, mere dramatiske motiver står derimod bedst mod en kølig og neutral baggrund, hvor den intense farve i selve motivet får lov at stå alene. En enkel træramme i eg eller en stram sort ramme passer til næsten alle Munch-motiver; undgå forgyldte eller overdådige rammer, som let kommer i konflikt med kunstnerens rå, moderne udtryk. Tænk på frisen i chokoladefabrikken som en påmindelse: Munch tænkte altid på det rum, billedet skulle være en del af, ikke kun på selve billedet.
Tip: Hæng aldrig et markant Munch-billede over for et lige så markant billede af en anden kunstner. To dominerende motiver, der kæmper om opmærksomheden, ophæver hinanden. Giv i stedet hovedmotivet en rolig væg, og lad resten af rummet være afdæmpet – så vinder både billedet og rummet.
En sidste ting, der er værd at nævne: Munchs symbolistiske generation hænger tæt sammen med Gustav Klimt, som arbejdede samtidig på den anden side af Europa med kærlighed og forgængelighed som temaer. Hvis du vil udvide din samling i den retning, får du meget ud af vores guide til Gustav Klimt.
Ofte stillede spørgsmål om Edvard Munch og hans kunst
Edvard Munch er beviset på, at stærk kunst ikke behøver at være svær at leve med – den skal bare hænges rigtigt op. Uanset om du tiltrækkes af den brændende himmel i Skriget eller det milde lys i Freia-frisens sommer, er der en side af Munch, der passer til dit hjem. Lad udstillingen i 2026 på chokoladefabrikken være startskuddet til en ny måde at se ham på, og udforsk derefter vores kunstværker af kendte kunstnere for at finde det motiv, der siger noget om netop dig og det rum, du vil give nyt liv.