Den 3. oktober 2026 slår National Gallery i London dørene op for Renoir and Love – den største udstilling med Pierre-Auguste Renoir i Storbritannien i tyve år. Frem til den 31. januar 2027 samles over halvtreds værker omkring ét tema: kærligheden, venskabet og de hverdagsfølelser, som Renoir malede som ingen anden. For os, der elsker kunst på væggen, er det en påmindelse om, hvorfor netop Renoir fortsat er et af de mest efterspurgte motiver, når man vælger en plakat til hjemmet. I denne tekst ser vi på, hvad udstillingen faktisk viser, hvem manden bag penslen var, og hvordan du kan få hans varme ind i hjemmet uden at ende med en museumskopi på væggen.
Renoir er på en måde impressionismens hjerte. Hvor Monet malede lyset og Degas bevægelsen, malede Renoir menneskene – og frem for alt glæden ved at være sammen. Det er den kvalitet, der gør hans kunst så let at leve med derhjemme, og som udstillingen i London nu sætter i centrum.
At en stor institution vælger at organisere en hel udstilling omkring et så menneskeligt tema som kærligheden, siger også noget om vores tid. Efter år med konceptuel og krævende samtidskunst er der en længsel efter at vende tilbage til det umiddelbart tilgængelige og varme – og få kunstnere leverer det så generøst som Renoir. Det er den samme længsel, der år efter år får hans motiver til at bevæge sig ud af museerne og ind i almindelige hjem.
Hvad er Renoir and Love – og hvorfor er den vigtig?
Udstillingen er et samarbejde mellem tre af verdens førende kunstinstitutioner og turnerer i 2026 og 2027. Den åbnede på Musée d'Orsay i Paris den 17. marts 2026, flytter til National Gallery i London den 3. oktober og slutter på Museum of Fine Arts i Boston den 20. februar 2027. At tre museer af den kaliber går sammen om én kunstner, siger noget om Renoirs status – han er ikke en fodnote i kunsthistorien, men et trækplaster i sin egen ret.
Temaet er bevidst menneskeligt. I stedet for at ordne værkerne kronologisk har kuratorerne samlet dem omkring Renoirs evne til at skildre kærlighed i alle dens former: par, der valser i sommerluften, elskende, der udveksler et blik, familier i et stille øjeblik, venner, der løfter et glas. Højdepunktet i London er, at Bal du Moulin de la Galette fra 1876, som normalt hænger på Musée d'Orsay, vises i Storbritannien for første gang. Ved siden af hænger National Gallerys egen The Umbrellas fra 1881, som Renoir vendte tilbage til og arbejdede om så sent som i 1885. At se disse lærreder i samme rum er en mulighed, der næppe byder sig igen før om et par årtier.
At der er gået tyve år, siden Storbritannien sidst havde en Renoir-udstilling af dette format, er ikke tilfældigt. Impressionisternes mest eftertragtede lærreder er i dag så værdifulde og så følsomme over for transport, at de sjældent forlader deres hjemmemuseer. Når Bal du Moulin de la Galette nu krydser Den Engelske Kanal for første gang, er det resultatet af årelange forhandlinger mellem institutionerne. For en londoner eller en svensk kunstrejsende bliver efteråret 2026 derfor en sjælden mulighed for at se værker side om side, som ellers hænger på forskellige kontinenter.
Kort fortalt: Renoir and Love vises på National Gallery i London fra 3. oktober 2026 til 31. januar 2027 og rummer over halvtreds værker – den mest betydningsfulde Renoir-udstilling i Storbritannien i tyve år. Udstillingen turnerer fra Musée d'Orsay i Paris (17. marts–19. juli 2026) via London til Museum of Fine Arts i Boston (fra 20. februar 2027). Bal du Moulin de la Galette (1876) vises for første gang i Storbritannien.
Manden, der malede lykken: Renoir og det dansende Paris
Pierre-Auguste Renoir blev født i 1841 i Limoges og begyndte sin karriere som porcelænsmaler – et erhverv, der lærte ham at arbejde lyst, hurtigt og med sans for dekorative overfladers glæde. Noget af den lethed gav han aldrig slip på. Da impressionisterne i 1870'erne vendte salonenes mørke historiemalerier ryggen og gik ud i friluftens lys, blev Renoir gruppens varmeste stemme.
Bal du Moulin de la Galette er det tydeligste eksempel. Moulin de la Galette var et populært udendørs dansested og en café på Montmartre, et sted, hvor arbejderklassens Paris samledes for at danse søndag eftermiddag. Renoir udstillede allerede lærredet på impressionistudstillingen i 1877, og her ser man hele hans program: solpletter, der filtreres gennem træerne, ansigter, der sløres i bevægelse, en hel folkemængde fanget i et øjeblik af ren livsglæde. Konturerne smelter sammen i dansende penselstrøg, næsten slørede af dansen.
Fem år senere, i Frokost i roernes selskab (Luncheon of the Boating Party, 1881), ses et skifte. Lærredet, et af de største, Renoir nogensinde malede, på 130 gange 173 centimeter, tog seksten måneder at færdiggøre. Midt i arbejdet, i januar 1880, brækkede Renoir sin højre hånd, da han faldt af sin cykel – og fortsatte ganske enkelt med at male med venstre hånd. Resultatet viser en ny forståelse for form og volumen: Figurerne er mere faste, rummet dybere, men varmen og fællesskabet er det samme. Tre kritikere udpegede det til udstillingens bedste værk, da det blev vist i 1882.
Renoir levede længe og malede til det sidste, selvom gigt med årene gjorde hans hænder stadig mere forkrøblede. Ifølge legenden bandt han penslen fast til hånden for at kunne fortsætte – et billede på den stædighed, der kendetegner manden, som allerede i fyrrerne blæste på et brækket håndled. Den udholdenhed, han viste, forklarer også bredden i værket: fra de tidlige dansescener over portrætterne og de badende kvinder til de sene, glødende stilleben og blomsterbuketter. Det er denne spændvidde, der gør, at næsten ethvert hjem kan finde sin Renoir, uanset om man tiltrækkes af folkeliv eller stille natur.
Fra National Gallery til din væg – derfor fungerer Renoir derhjemme
Det, der gør Renoir til en taknemmelig kunstner at have på væggen, er netop det, udstillingen fremhæver: følelsen. Hans motiver er hverken svære eller kølige, de byder indenfor. En Renoir-plakat i et hjem gør det samme, som lærredet gjorde i salonen – den varmer rummet og får det til at føles beboet og levende, selv når det er tomt. Derfor hører impressionismen år efter år til det mest efterspurgte i vores kollektion af kunstværker af kendte kunstnere.
Der er også en tematisk pointe i at vælge netop Renoir. Udstillingens fokus på kærlighed, venskab og hverdagsglæde beskriver præcis den følelse, mange søger i deres hjem. Et motiv, der handler om samvær, passer naturligt ind i de rum, hvor vi faktisk er sammen – omkring spisebordet, i sofagruppen, i entréen, hvor man mødes og skilles. På den måde bliver Renoir mere end dekoration; motivet afspejler det liv, man ønsker skal leves i rummet.
Renoirs palet er desuden usædvanligt nem at indrette med. De pudrede rosa, varme gule og afdæmpede blå nuancer passer både til lyse skandinaviske rum og mere romantiske, parisiske omgivelser. Vil du bygge videre på den franske stemning, finder du mere i vores Parisian-kollektion, og hvis du tiltrækkes af impressionismens lys, finder du også Renoirs våbenfælle i vores udvalg af Monet-billeder. Renoir malede også blomster med samme gavmilde penselstrøg som sine mennesker, så en botanisk plakat i hans ånd passer til den, der ønsker stemningen uden portrættet.
"En Renoir-plakat gør det samme, som lærredet gjorde i salonen – den får rummet til at føles befolket og levende, selv når det er tomt."
Sådan vælger du din Renoir – motiv, rum og format
Begynd med den stemning, du ønsker. De folkerige dansescener som Bal du Moulin de la Galette er fulde af bevægelse og passer til rum, hvor du ønsker liv og energi – stuen, spiseområdet eller en entré, der skal byde velkommen. De mere rolige motiver, et enkelt portræt eller en blomsterstudie, passer bedre i soveværelset eller læsekrogen, hvor roen kan sænke sig.
Tænk også på størrelsen. Renoirs store lærreder var skabt til at fylde en væg, og en ægte folkemængdescene som Moulin de la Galette mister sin effekt i et lille format – detaljerne forsvinder, og mylderet bliver utydeligt. Hvis du vil have et sådant motiv, så vælg 50x70 eller større, så øjet kan vandre rundt blandt gæsterne. Et enkelt portræt eller en blomsterbuket fungerer derimod fint i et mindre format og passer godt ind i en samling på en billedvæg sammen med andre blomstermotiver og lyse impressionistiske scener.
Lyset i rummet spiller en større rolle for Renoir end for mange andre kunstnere, netop fordi hans malerier handler om lys. Hæng ikke en Renoir-plakat i et mørkt hjørne, hvor farverne slukkes. Giv den i stedet en væg, der får dagslys på et tidspunkt af dagen, eller suppler med en varm lampe, der fremhæver de rosa og gyldne toner om aftenen. Så gør motivet det, det er skabt til: spreder en følelse af eftermiddagssol, selv når det regner udenfor. En enkel tommelfingerregel er at placere Renoir dér, hvor du selv helst hviler blikket.
Tip: Lad rammen tale samme sprog som farverne. Renoirs varme, lyse palet passer bedst til naturtræ – eg eller lys valnød – eller en smal guldramme, der leder tankerne hen på 1800-tallets saloner uden at virke tung. Undgå hårde sorte rammer omkring de lyse impressionistiske motiver; de skærer lyset væk, og det er hele pointen med Renoir.
Ofte stillede spørgsmål om Renoir og Renoir and Love
Renoir and Love er efterårets store anledning til at se nærmere på en kunstner, vi troede, vi kendte – og måske endelig hænge hans varme på vores egen væg. Gå på opdagelse i vores udvalg blandt kendte kunstnere for at finde din favorit, og læs gerne videre i vores tekster om Claude Monet, Mary Cassatt og Edgar Degas, hvis du vil forstå den impressionistiske kreds, Renoir tilhørte. Læs mere om udstillingen hos National Gallery og om kunstneren hos Musée d'Orsay.