Den 21. november 2026 sker der noget, som aldrig før er sket i kunsthistorien. Den dag åbner National Gallery i London udstillingen Van Eyck: The Portraits, og for første gang nogensinde samles alle ni bevarede malede portrætter af den flamske mester Jan van Eyck under samme tag. Mange af værkerne er så skrøbelige og kostbare, at de sjældent rejser – derfor bliver det sandsynligvis den eneste gang, de kan vises sammen. For alle, der elsker kunst, er det en begivenhed, det er værd at planlægge en rejse efter, og hvis du vil tage stemningen med hjem, er en plakat på den rette væg nok. Denne guide fortæller, hvad der sker, hvem Van Eyck var, og hvordan du kan omsætte hans portrætkunst til motiver, der fungerer derhjemme.
Kort fortalt: Van Eyck: The Portraits vises på National Gallery i London fra 21. november 2026 til 11. april 2027. Udstillingen samler alle ni bevarede malede portrætter af Jan van Eyck – omtrent halvdelen af de godt tyve egenhændige værker, der findes af ham. Blandt højdepunkterne er museets eget Arnolfini-portræt fra 1434, og Van Eycks eneste bevarede tegning genforenes med det tilsvarende maleri for kun anden gang i historien.
Hvad sker der på National Gallery – og hvorfor er det unikt?
Jan van Eyck efterlod sig usædvanligt få værker. Af de godt tyve egenhændige malerier, der har overlevet til i dag, er omkring halvdelen portrætter, og disse ni lærreder er fordelt på museer i flere lande. At samle dem kræver, at institution efter institution går med til at udlåne nogle af sine absolutte klenodier på samme tid – noget, der næppe lader sig gentage. National Gallery beskriver det som den første og eneste gang, værkerne kan vises sammen, netop fordi flere af dem er for skrøbelige, gamle og værdifulde til at blive flyttet ofte.
Kernen i udstillingen er museets eget værk, Portrættet af hr. og fru Arnolfini fra 1434 – et af den vestlige verdens mest analyserede malerier, kendt for spejlet i baggrunden, den lille hund og det mylder af symboler, det rummer. Hertil kommer en anden sjældenhed: Van Eycks eneste bevarede tegning genforenes med det færdige maleri, den førte frem til, for kun anden gang nogensinde. At stå foran den samling bliver en oplevelse for livet for alle, der interesserer sig for, hvordan portrættet blev til som kunstform.
Næsten seks hundrede år efter, at farven tørrede, ser Van Eycks modeller stadig lige på os – og det er netop det blik, der gør dem til så stærke motiver på en væg.
Hvem var Jan van Eyck? Oliefarvens pioner og de flamske primitivisters mester
Jan van Eyck var aktiv i det nuværende Belgien i første halvdel af 1400-tallet og regnes for en af de vigtigste skikkelser i den nordeuropæiske renæssance. Han tilhørte den gruppe kunstnere, der ofte kaldes de flamske primitiver – et lidt misvisende navn, for der var intet primitivt over deres teknik. Tværtimod drev Van Eyck oliemaleriet til en detaljerigdom, som ingen tidligere havde været i nærheden af.
Hemmeligheden lå i den måde, han byggede billedet op i tynde, halvgennemsigtige lag af oliemaling. Lyset synes at komme indefra lærrederne, stofferne skinner, guldet glimter, og hvert hårstrå, hver rynke og hver tråd i vævet gengives med næsten uvirkelig skarphed. Han signerede desuden flere værker med det gådefulde motto "Als Ich Can" – "så godt jeg kan" – en beskeden formulering fra en kunstner, der i praksis kunne mere end nogen anden i sin samtid.
Manden med den røde turban
Et af de portrætter, der bliver genforenet, er det berømte Mand med rød turban fra 1433, som mange forskere mener er et selvportræt. Det intense blik og den lysende røde hovedbeklædning har gjort billedet ikonisk. Ud over portrætterne skabte Van Eyck også det monumentale Gent-alter, fuldført i 1432, et af kunsthistoriens mest berømte og mest stjålne kunstværker. Tilsammen tegner værkerne billedet af en kunstner, der ændrede, hvad maleri kunne være.
Symbolernes mester – hvorfor detaljen bærer fortællingen
Det, der gør Van Eyck så fascinerende at stå over for, er, at intet i billederne er tilfældigt. I Arnolfini-portrættet er den lille hund et symbol på troskab, lyset i lysekronen og frugten på vindueskarmen har betydning, og det runde spejl på væggen indfanger hele rummet – inklusive to personer i døråbningen, som ellers ikke er synlige. Over spejlet har kunstneren endda skrevet "Johannes de eyck fuit hic", latin for "Jan van Eyck var her", som en slags vidnesbyrd inde i selve maleriet.
Denne form for historiefortælling gennem detaljer er noget helt andet end et hurtigt indtryk. Van Eycks billeder er skabt til at blive læst langsomt, næsten som en tekst, hvor hver genstand tilføjer en betydning. For den, der vælger kunst til hjemmet, er det en nyttig påmindelse: De motiver, vi holder mest af over tid, er sjældent dem, der siger det hele på et sekund, men dem, der bliver ved med at give os noget nyt, hver gang blikket hviler på dem. En plakat med den kvalitet bliver en langsom ven snarere end en hurtig effekt.
Det samme princip forklarer, hvorfor portrætter har været blandt kunstens mest elskede motiver i seks hundrede år. Et ansigt tiltrækker automatisk blikket – biologisk set er vi indstillet på at søge øjenkontakt – og et dygtigt malet portræt fastholder den kontakt. Derfor gør et enkelt velvalgt portrætprint ofte mere for et rum end flere dekorative motiver tilsammen, og derfor kan et ansigt stadig fylde en hel væg helt på egen hånd.
Hvad Van Eyck lærer os om at vælge portrætter og detaljerig kunst til hjemmet
Man behøver ikke hænge et renæssancemaleri på væggen for at få glæde af det, der gør Van Eyck så stærk. Tre principper fra hans kunst kan overføres direkte til, hvordan du vælger en plakat.
Det første er blikkets kraft. Et portræt, hvor modellen ser direkte på beskueren, skaber en umiddelbar kontakt og trækker hele rummet ind. Derfor fungerer portrætmotiver så godt som blikfang over en kommode eller i en entré, hvor man passerer tæt forbi. Det andet er detaljernes rigdom. Van Eycks billeder belønner dem, der bliver stående og betragter dem længe, og på samme måde holder en detaljerig plakat i længden – du opdager nye ting efter flere måneder. Det tredje er lysets rolle. Van Eyck malede, som om lyset kom indefra, og en plakat med tydeligt lysspil eller dybe, glasurlignende farver kommer først til live, når den hænger et sted, hvor dagslys og lamper kan spille mod den.
Tip: Detaljerig kunst i Van Eycks ånd kræver, at man kommer tæt på. Hæng et portræt eller et motiv med meget at gå på op på en væg, hvor man faktisk kommer tæt på – ved spisepladsen, i entréen eller ved siden af en lænestol – i stedet for højt oppe på en flade, man kun ser på afstand. Belysning med høj farvegengivelse får desuden de dybe toner til at få samme indre glød som den, der fascinerer i originalerne.
Konkrete anbefalinger: motiver, formater og rum
Hvis du vil fange lidt af stemningen fra Van Eyck-udstillingen derhjemme, er der flere muligheder. Klassiske portrætter og kunstværker af kendte mestre giver den mest direkte forbindelse, og i vores kollektion med kunstværker af kendte kunstnere finder du motiver i samme maleriske tradition. Hvis du snarere søger følelsen end en bestemt epoke, fungerer tidløse fotokunstportrætter og stemningsfulde sort-hvide motiver fremragende – de har samme blik og alvor som de gamle portrætter, men med et mere moderne udtryk.
Når det gælder format, gør portrætter og detaljerige motiver sig bedst i øjenhøjde og i en størrelse, der indbyder til at komme tæt på. Et enkelt portræt i 50x70 bliver et oplagt blikfang over en kommode eller sofa, mens mindre formater i 30x40 fungerer fint i en samling, hvor flere ansigter eller motiver mødes. En mørk træramme eller en dyb ramme forstærker det klassiske alvorlige udtryk, mens en smal sort ramme giver et mere grafisk udtryk. Hvis du er nysgerrig på den lange historie bag kunst og plakater af denne type, er Bozettos guide til vægkunstens historie en god uddybning, ligesom vores gennemgang af plakatens historie.
Van Eyck virkede i byer som Brügge og Gent, og hvis man er fascineret af miljøerne fra den nordeuropæiske renæssance, kan man supplere et portræt med et motiv fra netop de gamle flamske byer fra vores kollektion med plakater af kendte steder. På den måde får kunsten både et ansigt og et sted at høre til.
En sidste ting, der er værd at tænke på, er farvetonen. Van Eycks lærreder domineres af dybe, mættede nuancer – vinrød, mørkegrøn, brun og guld – som tilfældigvis ligger tæt på den varme, jordnære palet, der præger indretningsåret 2026. Det gør klassiske portrætter overraskende lette at indrette et moderne hjem med lige nu. Et mørkt, alvorligt motiv i en varm træramme passer perfekt til årets brune og olivengrønne toner og binder den gamle mesters storhed sammen med det moderne rum på en måde, der føles både bevidst og naturlig.
Ofte stillede spørgsmål om Van Eyck og udstillingen i 2026
Van Eyck: The Portraits bliver en af 2026's store kunstbegivenheder – en mulighed for at se næsten seks hundrede år gamle ansigter mødes i samme sal for første og sidste gang. Selv hvis rejsen til London ikke bliver til noget, kan du bringe noget af dens alvor og skønhed ind i dit hjem: et portræt med det rette blik, et detaljefyldt motiv i det rette lys. Udforsk vores kollektion med kunst af kendte kunstnere og de tidløse sort-hvide motiver, og læs gerne videre i vores guide til Gustav Klimt, hvis du er til malerier, hvor guld og detaljer er i centrum.
Kilder: National Gallery – Van Eyck: The Portraits og Smithsonian Magazine.