Albert Engström – Kolingen, Strix og Grisslehamns tegner
Albert Engström er svensk kunsts store humoristiske tegner – manden, der med nogle få hurtige tuschstreger skabte Kolingen, grundlagde tidsskriftet Strix og gjorde fiskerne i Roslagen og bønderne i Småland til nationale klenodier. Hans kunst hænger i dag på Nationalmuseum, i hans gamle atelier i Grisslehamn og, som plakater eller billeder, i tusindvis af svenske køkkener, opholdsstuer og sommerhuse. Få svenske kunstnere har formået at være både folkelig humorist, medlem af Det Svenske Akademi og professor ved Kunstakademiet – Engström var alle tre.
På denne side gennemgår vi hans liv fra stationsbyen Hult uden for Eksjö til stol nummer 18 i Det Svenske Akademi, de vigtigste figurer og værker, hvordan han arbejdede med pen og pensel, hvorfor hans billeder stadig føles moderne, og hvordan du kan bruge hans motiver i dit eget hjem. Siden bygger på oplysninger fra Nationalmuseum, Albert Engström-selskabet og den biografiske litteratur og er en del af Bozettos vidensbank om kunst og kunstnere.
Indhold
↓ Hvem var Albert Engström?
↓ Liv og karriere – fra Hult til Det Svenske Akademi
↓ Kolingen, Strix og de vigtigste værker
↓ Teknik og stil – tuschpennens mester
↓ Arv og indflydelse
↓ Albert Engström i hjemmet
↓ Tidslinje
↓ Beslægtede kunstnere
↓ Ofte stillede spørgsmål
Hvem var Albert Engström?
Albert Laurentius Johannes Engström blev født den 12. maj 1869 i Lönneberga i Småland og døde den 16. november 1940 i Stockholm. Han var tegner, maler, forfatter og redaktør – en sjælden kombination, der gjorde ham til en af de mest læste og synlige kulturpersonligheder i Sverige i de første årtier af 1900-tallet. I eftertidens øjne er han først og fremmest skaberen af Kolingen, den høje, overskægsprydede vagabond, der debuterede i tidsskriftet Strix den 20. maj 1897, og som ofte regnes for den ældste svenske tegneserie med en tilbagevendende hovedperson.
Men Engström var meget mere end en tegner. Han var en skarp iagttager af mennesker – bønder i Småland, fiskere i Roslagen, præster, akademikere og drukkenbolte – og tegnede dem med en blanding af kærlighed og ironi, der sjældent blev ondskabsfuld. Han skrev en lang række bøger, og hans samlede skrifter udkom i 28 bind i 1939–1941. Samtidig bevarede han en stærk position i kunstverdenen: I 1919 blev han valgt ind i Kunstakademiet, hvor han var professor i tegning mellem 1925 og 1935.
Kort fortalt: Født 12. maj 1869 i Lönneberga, Småland. Død 16. november 1940 i Stockholm. Opvokset i stationsbyen Hult nær Eksjö, hvor faderen Lars Engström (1841–1926) var stationsinspektør. Studier ved Uppsala Universitet 1889–1891 og på Valands malerskole i Göteborg i 1892 hos Carl Larsson. Grundlagde satirebladet Strix den 11. marts 1897. Medlem af Kunstakademiet fra 1919, professor i tegning 1925–1935. Valgt ind i Svenska Akademien i 1922 på stol nummer 18. Æresdoktor ved Uppsala Universitet i 1927. Museer: Albert Engström-museet i Grisslehamn og Engström-samlingen på øverste etage på Eksjö Museum.
Liv og karriere – fra Hult til Svenska Akademien
Engström blev født i Lönneberga – det samme sogn, som senere blev verdensberømt gennem Astrid Lindgrens Emil, og han var i øvrigt fjernt beslægtet med Lindgren. Barndommen tilbragte han dog i Hult, en lille stationsby nær Eksjö, hvor faderen Lars Engström arbejdede ved jernbanen. Stationsmiljøet med sine rejsende, jernbanearbejdere og bønder, der kom ind med mælk og tømmer, blev en tidlig skole i at iagttage mennesker. Eksjö har siden betragtet ham som sin egen, og i dag er den øverste etage på Eksjö Museum helt viet til ham.
Uppsala, Göteborg og Carl Larssons atelier
Efter studentereksamen fra gymnasiet i Norrköping i 1888 blev Engström indskrevet ved Uppsala Universitet i 1889 for at læse latin og græsk. Studierne blev kortvarige – han forlod universitetet efter omkring to år – men tiden i Uppsala gav ham en livslang ven i dyremaleren Bruno Liljefors. I 1892 begyndte han på Valands malerskole i Göteborg, hvor Carl Larsson dengang underviste. Hos Larsson lærte han at se linjen som bærer af både form og karakter. Ætseteknikken lærte han af grafikeren Axel Tallberg.
Fra 1894 arbejdede Engström som tegner på det populære satireblad Söndags-Nisse, en ansættelse, der varede til 1896. Det var her, han for første gang nåede et bredt publikum, og det var her, han i 1895 fandt på navnet Grönköping som billedtekst – den fiktive lille by, der senere fik sit eget blad, Grönköpings Veckoblad, grundlagt i 1902 og stadig udgivet i dag.
Strix, Grisslehamn og de akademiske hædersbevisninger
Den 11. marts 1897 startede Engström sit eget satireblad, Strix. Bladet blev et samlingssted for tidens skarpeste penne og gav ham friheden til at tegne og skrive præcis, som han ville. Strix udkom frem til 1924, hvor det blev slået sammen med Söndags-Nisse til Söndags-Nisse-Strix – en titel, der levede videre helt frem til 1955. I samme periode begyndte Engström at tilbringe stadig mere tid i Grisslehamn i Roslagen, hvor familien boede i begyndelsen af 1900-tallet, og hvor han lod bygge et atelier på klipperne ud mod Ålandshavet.
Anerkendelsen fra det etablerede kunstliv kom tidligt for en vittighedstegner. I 1917 blev han medlem af Svea Orden, i 1919 medlem af Kunstakademiet, og i 1922 blev han valgt ind i Svenska Akademien på stol nummer 18, hvor han efterfulgte arkæologen Oscar Montelius. I 1927 blev han æresdoktor ved Uppsala Universitet – sammen med sin gamle studiekammerat Bruno Liljefors. Mod slutningen af livet blev hans syn dårligere, og i 1938 måtte han stort set holde op med det grafiske arbejde. Han døde i Stockholm den 16. november 1940, 71 år gammel, og blev efterfulgt i Akademien af digteren Gunnar Mascoll Silfverstolpe.
Kolingen, Strix og de vigtigste værker
Albert Engströms værk er usædvanlig omfattende: tusindvis af tegninger til aviser og bøger, akvareller og oliemalerier fra Roslagen, raderinger og et stort litterært forfatterskab. Nedenfor gennemgår vi de værker og figurer, der har haft størst betydning for hans eftermæle – og for, hvordan svenskere stadig ser på hans billeder.
Kolingen og Bobban – den svenske series stamfædre
Kolingen debuterede i Strix den 20. maj 1897: en lang, mager vagabond med børstemoustache, slughue og en flaske, der sjældent var langt væk. Sammen med sin makker Bobban driver han gennem tilværelsen med filosofiske replikker, der ofte var sjovere end den situation, de beskrev. Ifølge tegneseriehistorikere var forbilledet en virkelig havnearbejder i Norrköping med samme øgenavn. Figuren blev så populær, at den tidligt kom til live på det hvide lærred – stumfilmene Kolingen (1908), Kolingens galoscher (1912) og Gamla gatans karneval (1923) byggede alle på Engströms figur, selv om to af dem i dag regnes for tabt.
Det, der gør Kolingen interessant fra en kunsthistorisk synsvinkel, er, at han er en af de første svenske tegneserie- og vittighedsfigurer, der vender tilbage og udvikler sig over tid. Engström arbejdede med replikken som pointe og billedet som scene – et format, der lagde grunden til svensk vittighedstegning gennem hele 1900-tallet.
Strix – et tidsskrift, der blev et kunstnerkollektiv
Strix, som startede den 11. marts 1897, var mere end en platform for Engströms egne tegninger. Tidsskriftet samlede kritik, satire og humor på et niveau, der var uden sidestykke i datidens Sverige, og det blev et forum, hvor tegnekunsten blev behandlet som kunst og ikke blot som fyld. I de 27 år, Strix udkom som selvstændigt tidsskrift, frem til sammenlægningen i 1924, blev en stor del af de gubbetegninger, der i dag forbindes med Engströms navn, publiceret dér. Albert Engström-selskabet har i de senere år gjort årgangene af Strix tilgængelige for læserne.
Gubbarna – Småland og Roslagen i tusch
Engströms mest elskede motiver er måske hans gubber: smålandske bønder, roslagsfiskere, kirkeværger og særlinge med furede ansigter, piber og en tør replik på læberne. Han samlede dem i bogform gennem hele sin karriere, og i de sidste år blev en stor samlet udgave udgivet under titlen Gubbar i 20 bind 1937–1941. I Nationalmuseums samlinger findes blandt andet tegningen Kalle-i-Sandbäcken, en smålandsk personlighed, et typisk eksempel på, hvordan Engström forvandlede en lokal figur til et portræt af et helt landskab.
"Nu är min atelier färdig. Den är precis som jag vill ha den och ligger just där jag vill ha den." – Albert Engström om atelieret i Grisslehamn, citeret af Albert Engström-sällskapet
Forfatterskabet – fra En bok til erindringerne
Som forfatter debuterede Engström i 1905 med En bok, og han fortsatte med at skrive fortællinger, rejsebeskrivelser og kåserier resten af livet. Genom mina guldbågade glasögon udkom i 1911, og erindringsbogen Ur mina memoarer i 1927. Hans prosa har de samme kvaliteter som tegningerne – korte replikker, præcis dialekt og blik for det komiske i hverdagen. Flere af fortællingerne blev oversat til engelsk, blandt andet i samlingen Twelve Tales by Albert Engström (1949). Det var forfatterskabet lige så meget som billedkunsten, der gav ham en plads i Svenska Akademien i 1922.
Kräftor kräva dessa drycker – et motiv til krebsegildet
Et af de motiver, der i dag oftest hænger på svenske vægge, er billedet med teksten ”Kräftor kräva dessa drycker”. Replikken er blevet en del af den svenske tradition for krebsegilder, og motivet hænger i utallige sommerhuse og skærgårdskøkkener. Det siger meget om Engströms status, at en billedtekst af ham stadig citeres hver august, mere end firs år efter hans død. Hos Bozetto findes motivet blandt vores billeder med drikkemotiver.
Teknik og stil – tuschpennens mester
Engström var uddannet som maler, men det var med pennen, han blev en mester. Hans stil er kendetegnet ved en sparsom, sikker linje, hvor hvert strøg har en funktion. Han lærte af Carl Larsson, at linjen kan bære karakter, og af radereren Axel Tallberg, at den kan have dybde og tone. Resultatet blev en tegning, der ofte ser spontan ud, men bygger på nøje iagttagelse.
Linjen, tomrummet og replikken
I de bedste gubbeteckningarna är bakgrunden nästan tom. Engström låter papperets vita yta stå för luft, ljus och avstånd, och koncentrerar tuschen till ansiktet, händerna och kläderna. Kontrasten mellan de täta partierna och det tomma papperet ger bilderna deras grafiska kraft – och gör dem, inte minst, ovanligt lämpade att förstora som sort-hvide posters. Bildteksten er en del af kompositionen: replikken placeres under billedet og fungerer som en pointe, der ændrer, hvordan vi læser figuren.
Akvarellerne og oliemalerierne fra Roslagen
Fra atelieret på klipperne i Grisslehamn malede Engström et stort antal akvareller og oliemalerier af Roslagskysten: holme, skær, både og det kolde lys over Ålandshavet. Disse billeder er mindre kendte end tegningerne, men de viser en kunstner, der stod nær friluftsmaleriet hos vennerne Anders Zorn og Bruno Liljefors. Paletten er ofte afdæmpet med grå, blågrønne og okkertoner, og billederne har samme økonomi i udtrykket som tuschtegningerne.
Raderingen og det grafiske blik
Engström arbejdede også med radering, en teknik, hvor linjen ridses i en vokset kobberplade og derefter ætses frem med syre. Raderingen gav ham mulighed for at arbejde med flere valører end i tuschtegningen og trykke oplag af sine motiver. Flere af hans raderinger findes i dag i svenske museumssamlinger, og de dukker regelmæssigt op på svenske auktionshuse som Bukowskis.
Arv og indflydelse
Albert Engströms betydning for svensk billedkultur er svær at overvurdere. Han viste, at humoristisk tegning kunne være kunst, og at humor og alvor kunne rummes i det samme billede. Generationer af svenske tegnere – fra Oskar Andersson, der efterfulgte ham på Söndags-Nisse, til nutidens satiretegnere – har forholdt sig til hans arv. Da Nationalmuseum arrangerede en mindeudstilling efter hans død, blev der trykt en plakat i 1941, som i dag findes i museets egne samlinger.
Vennerne og århundredskiftets kulturliv
Engström var ven med en stor del af århundredskiftets kulturelite: Carl Larsson, Anders Zorn, Bruno Liljefors, Selma Lagerlöf, August Strindberg, Elin Wägner og Prins Eugen. Flere af dem besøgte ham i Grisslehamn. Hans indflydelse strakte sig også til musikken – Evert Taube var i en periode forlovet med Engströms datter Malin Engström (1897–1967), som selv blev romanforfatter og maler. Sønnen Lars-Bruno Engström (1910–1972) blev journalist.
Selskabet, prisen og museerne
I 1981 blev Albert Engström-selskabet stiftet. I dag har det over 1.700 medlemmer og driver museerne i Grisslehamn og Eksjö. Selskabet har siden 1987 uddelt Engströmprisen til tegnere og kunstnere. Den første prismodtager var Birgit Qvarström, i 2025 gik prisen til Erik Blix og Keisha von Arnold-Tengman og i 2026 til Love Rönnlund og Nina Hemmingsson. I 1969, hundrede år efter hans fødsel, udgav Posten et frimærke til hans minde, og i 1980 fik en asteroide hans navn.
Grönköping – småbyen, der blev en institution
Et af Engströms mest langtidsholdbare bidrag til svensk kultur er ikke et billede, men et stednavn. Da han i 1895 brugte Grönköping som billedtekst, skabte han en fiktiv svensk provinsby, hvor alle tænkelige lokale forfængeligheder, foreninger og kommunale beslutninger kunne skildres med kærlig ironi. Syv år senere, i 1902, blev Grönköpings Veckoblad grundlagt, og i 2002 blev bladets hundredeårsjubilæum blandt andet fejret med pladen Grönköping tar ton. At en billedtekst fra 1890'erne stadig lever som begreb, siger meget om, hvor præcist Engströms blik for det svenske samfund var.
Grönköping, Kolingen og gubberne har det til fælles, at de bygger på genkendelighed. Engström tegnede ikke karikaturer af kendisser, men typer, som alle svenskere kunne genkende fra deres eget lokalområde – kirkeværgen, købmanden, fiskeren og originalen på bænken uden for stationen. Det forklarer, hvorfor hans billeder har overlevet både de aviser, de blev trykt i, og den tid, de skildrede.
Albert Engström i hjemmet – sådan bruger du hans kunst
Engströms billeder har en kvalitet, som få andre kunstneres har: De får folk til at smile. Det gør dem ideelle i rum, hvor man er sammen – køkkenet, spisestuen, gildestuen og sommerhuset. Hans sort-hvide tuschtegninger passer desuden ind i næsten enhver indretning, fra landlig allmogestil til moderne skandinavisk minimalisme.
Køkkenet og spisestuen – krebseselskabets klassikere
Et Engström-motiv med drikketema, som ”Kräftor kräva dessa drycker”, hører hjemme over spisebordet eller i køkkenet. Hængt op i formatet 50x70 med en enkel sort eller egetræsfarvet ramme bliver det et naturligt samtaleemne ved hver middag – og en påmindelse om, at august altid vender tilbage. Læs gerne vores guide om plakater til gildestuen, hvis du vil skabe et rum til fest og samvær.
Sommerhuset og allmogestilen
I et sommerhus eller et hjem indrettet i allmogestil er Engströms gubber og Roslagen-motiver næsten selvskrevne. Kombinér gerne en tegning med en akvarel af Carl Larsson eller et naturmotiv af Bruno Liljefors for at skabe en væg, der fortæller om svensk kunst omkring år 1900. I vores kollektion med svensk kunst finder du motiver, der passer sammen.
Entréen, arbejdsværelset og billedvæggen
Engströms tegninger fungerer også glimrende i mindre formater. En serie figurer i 21x30 eller 30x40 langs en korridor eller i entréen giver et indbydende førstehåndsindtryk, og i et arbejdsværelse eller bibliotek passer billederne godt ved siden af bogreolen – måske særligt passende i betragtning af hans 28 bind samlede skrifter. På en billedvæg kan du lade en Engström-tegning være den grafiske kontrapunkt til mere farverige akvareller og oliemalerier. Sort blæk binder en blandet væg sammen og giver øjet et hvilested.
Tip: Engströms tegninger lever af kontrasten mellem sort blæk og hvidt papir. Vælg derfor en bred, hvid passepartout og en tynd ramme i sort, eg eller valnød. Undgå stærkt farvede rammer, der konkurrerer med stregen. Hvis plakaten skal hænge i et lyst køkken eller en udestue, kan du læse vores købsguide om glas eller akryl i plakatrammen for at vælge den rigtige beskyttelse mod refleksioner og UV-lys.
Humor er et argument i sig selv. Forskningen i, hvorfor vi griner af billeder – som vi beskriver i artiklen om humor i kunsten – viser, at det uventede møde mellem billede og tekst er det, der får os til at smile. Det var præcis det, Engström byggede sine figurer på. Hvis du vil have flere motiver med et glimt i øjet, finder du vores kollektion med humoristiske plakater, og hvis du ønsker en mere nostalgisk tidsånd, passer retro- og vintageplakater.
Tidslinje – Albert Engströms liv
1869 – Fødes den 12. maj i Lönneberga i Småland; vokser op i Hult nær Eksjö.
1888 – Tager studentereksamen på skolen i Norrköping.
1889 – Begynder at studere latin og græsk ved Uppsala Universitet; venskabet med Bruno Liljefors begynder.
1892 – Studerer på Valands malerskole i Göteborg hos Carl Larsson.
1894 – Bliver tegner på Söndags-Nisse (indtil 1896).
1895 – Opfinder navnet Grönköping som billedtekst.
1897 – Grundlægger Strix den 11. marts; Kolingen debuterer den 20. maj.
1902 Grönköpings Veckoblad grundlægges.
1905 – Debuterer som forfatter med En bok.
1908 – Den første stumfilm om Kolingen optages.
1919 – Vælges ind i Kunstakademiet.
1922 – Vælges ind i Svenska Akademien, stol nummer 18.
1924 – Strix slås sammen med Söndags-Nisse.
1925 – Bliver professor i tegning ved Konstakademien (indtil 1935).
1927 – Æresdoktor ved Uppsala Universitet sammen med Bruno Liljefors.
1938 – Forringet syn tvinger ham til stort set at holde op med at tegne.
1940 – Dør den 16. november i Stockholm.
1941 – Nationalmuseum arrangerer en mindeudstilling.
1981 – Albert Engström-sällskapet dannes.
Beslægtede kunstnere og bevægelser
Albert Engström hører til en generation af svenske kunstnere, der omkring år 1900 skabte en ny, folkelig billedkultur. Hans lærer Carl Larsson og vennerne Anders Zorn og Bruno Liljefors delte hans interesse for det svenske landskab og de mennesker, der boede der. Göteborgillustratoren Ivar Arosenius delte hans sans for humor og eventyrenes verden.
Hvis du vil forstå den bredere baggrund, kan du læse om nordisk kunst og om plakatkunstens historie, hvor avistegningen og litografiet mødtes. Læs også om Opponenterna og Konstnärsförbundet, som prægede den svenske kunstscene, Engström blev en del af. Alle faktasider om kunstnere og kunstbevægelser finder du samlet i Bozettos vidensbank. Hvis du vil fordybe dig, anbefaler vi Nationalmuseums samling, Albert Engström-sällskapet og Wikipedia.
Ofte stillede spørgsmål om Albert Engström
Tag Albert Engström ind i dit hjem. Hos Bozetto finder du motiver i hans ånd blandt vores plakater med drikkemotiver og i kollektionen svensk kunst – trykt på kvalitetspapir i størrelser fra 13x18 til 70x100.
