Cobra-bevægelsen – kunstbevægelsens historie, Jorn, Appel og det spontane maleri

Cobra-bevægelsen er den mest højlydte og mindst kompromissøgende kunstbevægelse, der blev født i Europa efter Anden Verdenskrig, og i dag pryder dens sprudlende farver og barnlige figurer stadig flere plakater på svenske vægge. Navnet er et akronym bygget på tre hovedstæder - København, Bruxelles og Amsterdam - og betegner en gruppe danske, belgiske og nederlandske kunstnere, som på bare tre år, 1948-1951, formulerede en ny måde at male på: spontant, kollektivt og uden hensyn til kunstakademiernes regler. Bevægelsens frontfigur, danskeren Asger Jorn, kaldte det selv eksperimentel kunst - et maleri, hvor hånden fik lov til at styre før fornuften.

Denne artikel redegør for, hvem der grundlagde Cobra, hvorfor skandalen på Stedelijk Museum i Amsterdam i 1949 blev et vendepunkt for efterkrigstidens kunst, hvilke værker der i dag indbringer millionbeløb på auktion, og hvor i Norden man kan se bevægelsens værker på stedet - herunder på svenske auktionshuse. Du får også konkrete råd om, hvordan Cobras farverige billedverden fungerer som maleri i det svenske hjem.

Indhold
↓ Hvad er Cobra-bevægelsen?
↓ Vejen mod Paris 1946-1948
↓ Tidsskriftet Cobra
↓ Kunstnerne i kredsen
↓ Stedelijk Museum 1949 - skandalen
↓ Formsprog og inspirationskilder
↓ Splittelsen og opløsningen i 1951
↓ Cobra i Norden og på det svenske marked
↓ Arven: situationisterne og outsiderkunsten
↓ Cobra som vægkunst i hjemmet
↓ Tidslinje
↓ Relaterede kunstbevægelser
↓ Ofte stillede spørgsmål om Cobra-bevægelsen

Hvad er Cobra-bevægelsen?

Cobra er fællesbetegnelsen for en løst sammensat kreds af omkring halvtreds kunstnere, som sluttede sig sammen i Paris i november 1948 i åbenlys opposition til både den akademiske tradition og den geometriske abstraktion, der dengang dominerede den franske kunstscene. Navnet blev konstrueret af grundlæggerne selv som et akronym for København (Co), Bruxelles (Br) og Amsterdam (A) - de tre hovedstæder, hvor kernemedlemmerne boede. I modsætning til de fleste kunstbevægelser havde Cobra hverken galleri, skole eller vedtægtsbaseret medlemskab. Det, der holdt kredsen sammen, var en fælles overbevisning: Maleriet skulle være spontant, kollektivt og frit for fornuftens kontrol, hentet direkte fra underbevidstheden snarere end fra regler og komposition.

Kort fortalt: Grundlagt 8. november 1948 på Café Notre-Dame i Paris · Grundlæggere: Karel Appel, Constant, Corneille, Christian Dotremont, Asger Jorn og Joseph Noiret · Navnet er et akronym for København, Bruxelles og Amsterdam · Manifestet La cause était entendue blev skrevet af Christian Dotremont og underskrevet af samtlige grundlæggere i 1948 · Tidsskriftet Cobra udkom i ti numre mellem 1949 og 1951 · Bevægelsen blev formelt opløst ved udstillingen på Palais des Beaux-Arts i Liège i november 1951 · Asger Jorns donationer gjorde Museum Jorn i Silkeborg til Danmarks femtestørste kunstsamling allerede i 1973 med 5.560 værker.

Et akronym af tre hovedstæder

Navnet Cobra blev ikke opfundet efterfølgende af kunsthistorikere, men af grundlæggerne selv på mødet i Paris. Det var et bevidst greb: Ved at bygge navnet på byer i stedet for på en kunstnerisk doktrin – som "surrealisme" eller "kubisme" – signalerede gruppen, at den var en føderation af nationale miljøer snarere end en ensartet stil. Den danske kunstner Egill Jacobsen skulle efter sigende have været den, der formelt foreslog akronymet under grundlæggelsen.

En bevægelse uden vedtægter

Cobra havde ingen formand, medlemskontingenter eller jurybedømte udstillinger. I stedet var aktiviteterne organiseret omkring tre tætte netværk: den danske kunstnergruppe Høst i København, den nederlandske eksperimentgruppe Reflex i Amsterdam og en belgisk kreds omkring poeten Christian Dotremont i Bruxelles. Den løst sammenholdte struktur gjorde bevægelsen usædvanligt heterogen i stil, men så meget desto mere ensartet i holdning: Maleriet skulle udføres kollektivt, ofte bogstaveligt af flere hænder på samme lærred, og være frit for den intellektuelle kontrol, som gruppen mente havde lammet den franske efterkrigskunst.

Vejen mod Paris 1946–1948

Cobra opstod ikke ud af ingenting i november 1948 – vejen dertil gik via tre allerede eksisterende nationale grupper, som gradvist fandt sammen over to år.

Mødet på Miró-udstillingen i 1946

Den nederlandske kunstner Constant (Constant Anton Nieuwenhuys) og danskeren Asger Jorn mødte hinanden første gang i 1946 på en udstilling med værker af Joan Miró i Paris. De to indledte en brevveksling om at danne en international eksperimentgruppe, og i 1947 rejste Jorn til Amsterdam for at besøge Constant og drøfte planerne videre på stedet. Samtidig havde den danske gruppe Høst – med medlemmer som Ejler Bille, Henry Heerup, Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen – allerede siden 1930'erne dyrket et maleri baseret på myte, folketro og farve snarere end på fransk abstraktion.

Le Surréalisme Révolutionnaire, oktober 1947

I oktober 1947 underskrev kunstnere fra Tjekkoslovakiet, Frankrig, Belgien og Danmark en fælles erklæring og dannede "Le Surréalisme Révolutionnaire" – et forsøg på at radikalisere surrealismen politisk. Christian Dotremont var gruppens sekretær. Samarbejdet varede ikke længe, men det bragte de personer sammen, som et år senere skulle grundlægge Cobra, og det etablerede en vane med grænseoverskridende manifester, som Cobra siden byggede videre på.

Café Notre-Dame og manifestet, november 1948

Den 8. november 1948 samledes Karel Appel, Constant, Corneille, Christian Dotremont, Asger Jorn og Joseph Noiret på Café Notre-Dame i Paris i forbindelse med en international konference arrangeret af den surrealistiske bevægelse. Under mødet underskrev de seks manifestet La cause était entendue (Sagen var afgjort), forfattet af Dotremont som et opgør med den franske surrealismes leder André Breton. Manifestet krævede kunstnerisk frihed fra alle dogmer – også surrealismens – og lancerede samtidig navnet Cobra offentligt for første gang.

Tidsskriftet Cobra og det fælles sprog

Ligesom Der Blaue Reiter i München fire årtier tidligere bar Cobra sine idéer frem gennem en publikation snarere end gennem et galleri. Tidsskriftet blev bevægelsens vigtigste sammenbindende kraft i de tre år, det eksisterede.

Ti numre på tre år

Tidsskriftet Cobra, redigeret af Christian Dotremont, udkom i ti nummererede numre mellem 1949 og 1951. Hvert nummer blandede reproduktioner af medlemmernes malerier med digte, teoretiske tekster og polemik, ofte trykt side om side på samme opslag uden en tydelig grænse mellem billede og tekst. Oplagene var små, og distributionen skete hovedsageligt gennem kunstnernes egne netværk i København, Bruxelles og Amsterdam.

Petit Cobra og Tout petit Cobra

Ved siden af hovedtidsskriftet udgav gruppen to supplerende skriftserier: fire numre af Petit Cobra og fjorten numre af Tout petit Cobra, begge tyndere hæfter med kortere polemiske tekster og nyheder fra de forskellige lokalgrupper. Den samlede produktion – otteogtyve publikationer på tre år – viser, hvor meget af bevægelsens energi der gik med til at holde de tre nationale grene orienteret om hinanden i en tid uden telefonkonferencer eller fly til dagsture.

Ord og billede i samme værk

Dotremont var digter, ikke maler, og det prægede hele bevægelsens forhold til tekst. Senere udviklede han sin egen genre, logogrammet, og malede ordbilleder, hvor håndskriftens bevægelse blev lige så vigtig som ordenes betydning. Allerede i Cobra-årene eksperimenterede flere medlemmer med at kombinere digt og maleri på samme flade – en arv, der gør, at Cobra-værker i dag ofte fungerer lige så meget som grafiske plakater som traditionelle malerier.

Kunstnerne i kredsen

Cobra omfattede kunstnere fra ti lande ved den første store udstilling, men en håndfuld navne udgør kernen i det, der i dag betragtes som bevægelsens hovedværker.

Asger Jorn – teoretikeren og keramikeren

Jorn, født i 1914 og død i 1973, var bevægelsens intellektuelle drivkraft og den, der bandt de danske, belgiske og nederlandske tråde sammen. Han arbejdede med olie, keramik og gobeliner, ofte med rå, lag-på-lag-penselstrøg og groteske ansigter hentet fra nordisk folketro. Fra 1953 arbejdede han jævnligt med keramik på et værksted i Sorring nær Silkeborg, og hans livsværk er i dag samlet på Museum Jorn i byen.

Karel Appel - det utæmmede maleri

Nederlænderen Appel malede med en kraft, som samtidens kritikere opfattede som direkte barbarisk: tykke farvelag, enkle dyre- og barnefigurer og en palet af rene primærfarver. Hans maleri Two Birds and a Flower fra 1951 blev solgt for 700.000 euro hos Christie's i Paris i december 2012 og er stadig hans auktionsrekord. Appel designede også det fem meter høje springvand uden for Cobra-museet i Amstelveen - det eneste springvand, han nogensinde skabte.

Constant og Corneille - de nederlandske stemmer

Constant delte Appels interesse for det direkte og uciviliserede udtryk i Cobra-årene, men udviklede sig efter bevægelsens opløsning i retning af utopiske byvisioner i projektet New Babylon. Corneille (Cornelis Guillaume van Beverloo) stod nærmere naturmotiver og organiske former, med fugle og vegetation som tilbagevendende tegn i en billedverden, der blev stadig mere dekorativ i 1950'erne og 60'erne.

Christian Dotremont - ordenes maler

Dotremont var den eneste af grundlæggerne, der ikke først og fremmest var billedkunstner. Han fungerede som bevægelsens sekretær, teoretiker og redaktør for tidsskriftet, og det var ham, der formulerede manifestet i 1948. Efter Cobra udviklede han logogrammerne til en selvstændig kunstform, hvor håndskriftens gestus erstattede det traditionelle penselstrøg.

De danske Høst-kunstnere: Pedersen, Jacobsen og Heerup

Den danske gren bidrog med nogle af bevægelsens mest særprægede stemmer. Carl-Henning Pedersen malede drømmeagtige kosmiske landskaber befolket af fantasidyr, Egill Jacobsen udviklede groteske maskelignende ansigter med rødder i afrikansk skulptur, og Henry Heerup arbejdede lige så gerne i sten og metalskrot som i olie. Alle tre var allerede etablerede gennem Høst-gruppen, før Cobra blev dannet, og deres værker er i dag repræsenteret i Louisianas samling i Humlebæk.

"Vi maler ikke for at afbilde, vi maler for at leve. Den hånd, der maler, er lige så meget et dyr som det øje, der ser." – Asger Jorn, tillagt udtalelse fra Cobra-årene

Stedelijk Museum 1949 - skandalen, der gjorde Cobra kendt

Cobras første og eneste store gruppemanifestation fandt sted på Stedelijk Museum i Amsterdam i november 1949 under titlen Internationale Experimentele Kunst. Udstillingen viste værker af 29 kunstnere fra ti lande og blev kurateret med støtte fra museets direktør Willem Sandberg - den samme mand, som senere lagde navn til pladsen, hvor Cobra-museet ligger i dag. Modtagelsen blev en af efterkrigstidens mest omtalte kunstskandaler i Nederlandene: offentligheden og kritikerne beskrev malerierne som barnligt klatteri, og aviserne sammenlignede tumulten med reaktionerne på de tidlige dadaudstillinger flere årtier tidligere.

Netop skandalen blev paradoksalt nok bevægelsens gennembrud. Omtalen spredte navnet Cobra langt uden for kunstverdenens inderste kredse, og udstillingen etablerede en position, som gruppen aldrig siden skulle opnå som helhed – allerede to år senere var den opløst. At Cobra-museet i 1995 valgte at åbne præcis på 47-årsdagen for grundlæggelsen, den 8. november, og opkaldte sin adresse efter Stedelijk-direktøren, viser, hvor central netop den skandaleombruste udstilling er blevet for eftertidens billede af bevægelsen.

Formsprog, teknik og inspirationskilder

Cobra-kunstnerne delte en afsky for det, de kaldte "kold" abstraktion – den geometriske, intellektuelle kunst, som blandt andre De Stijl repræsenterede. I stedet søgte de en direktehed, som de mente var bevaret hos grupper, der aldrig havde lært kunstakademiets konventioner.

Børnetegninger og art brut

Børnetegninger, vægmalerier af personer uden kunstnerisk uddannelse og det, Jean Dubuffet kaldte art brut, blev centrale referencepunkter. Cobra-kunstnerne indsamlede og studerede sådant materiale på samme måde, som kredsen omkring Der Blaue Reiter tre årtier tidligere havde indsamlet bayersk folkekunst – som en måde at få adgang til et billedsyn, som de mente var uberørt af regler.

Nordisk mytologi og folketro

Den danske gren, især Jorn og Pedersen, hentede motiver direkte fra nordisk mytologi og lokal folketro: troldvæsener, fabeldyr og maskelignende ansigter går igen i værker fra hele perioden. Det gjorde den danske Cobra-kunst mere folkloristisk og mindre urban end den franske og belgiske surrealismes Paris-fiksering og er en af grundene til, at bevægelsen stadig føles nært beslægtet med den nordiske billedtradition, der beskrives på vores side om nordisk kunst.

Bregnerød-murene – kollektivt maleri

I september og oktober 1949 samledes flere Cobra-kunstnere på en gammel skole i Bregnerød uden for København for at male vægmalerier sammen, ofte flere hænder på den samme flade på én gang. Projektet blev bevægelsens tydeligste demonstration af princippet om kollektiv, improviseret skaben – en praksis, som få andre kunstbevægelser i det 20. århundrede fulgte lige så bogstaveligt. Dele af Bregnerød-murene er i dag bevaret og vises periodevis på danske museer.

Splittelsen og opløsningen i 1951

Cobra faldt sammen lige så hurtigt, som den var blevet dannet, på grund af en kombination af politisk uenighed og sygdom. Dotremont modsatte sig, at bevægelsen formelt skulle knyttes til kommunistpartiet, mens Jorn og Constant bevægede sig stadig længere mod venstre og ønskede en tydeligere politisk linje. Samtidig blev både Jorn og Dotremont ramt af tuberkulose i 1950 og tvunget til lange hospitalsophold – Jorn på et sanatorium nær Silkeborg – hvilket gjorde det praktisk umuligt at holde den allerede løse organisation sammen.

Bevægelsens afsluttende manifestation blev udstillingen på Palais des Beaux-Arts i Liège i november 1951, sammensat af Pierre Alechinsky med bidrag fra 35 kunstnere. Kort efter ophørte tidsskriftet med at udkomme efter sit tiende nummer, og Cobra eksisterede ikke længere formelt. De enkelte kunstnerkarrierer fortsatte dog langt ind i de følgende årtier, ofte med større kommerciel og institutionel succes, end bevægelsen selv nogensinde havde haft i sine aktive år.

Cobra i Norden og på det svenske marked

Selv om ingen svensk kunstner formelt blev regnet med i grundlæggerkredsen, er Cobra en usædvanligt nærværende bevægelse i det svenske kunstliv takket være gruppens danske halvdel og den geografiske nærhed til Sjælland.

Museum Jorn i Silkeborg

Museum Jorn i Silkeborg, en god køretur fra den svenske vestkyst via færge, ejer Asger Jorns samlede livsværk. Allerede i 1973, ved Jorns død, havde hans donationer gjort samlingen til Danmarks femtestørste med 5 560 registrerede værker, og den nuværende bygning blev indviet i 1982 på Jorns fødselsdag den 3. marts. Museet dokumenteres udførligt af Museum Jorn.

Louisiana og Cobra Museum

Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk, et af Nordens mest besøgte kunstmuseer og let tilgængeligt fra Skåne, forvalter en samling med flere af de danske Cobra-kunstnere - Jorn og Heerup side om side med internationale navne som Appel, Alechinsky, Corneille og Lucebert. Se Louisiana Museum of Modern Art for aktuelle udstillingsoplysninger. I Nederlandene findes desuden et museum, der udelukkende er viet til bevægelsen: Cobra Museum voor Moderne Kunst i Amstelveen, indviet den 8. november 1995 - præcis syvogfyrre år efter grundlæggelsen i Paris.

Cobra på det svenske auktionsmarked

Cobra-kunst omsættes regelmæssigt hos svenske auktionshuse. Uppsala Auktionskammare har blandt andet solgt værker fra den skandinaviske samler Arne Sörgårds (1927–2018) omfattende samling med værker af Corneille, Pierre Alechinsky, Egill Jacobsen og Carl-Henning Pedersen. Internationalt satte Asger Jorns maleri Tristesse Blanche auktionsrekord for kunstneren den 3. april 2006 hos Bruun Rasmussen i København, hvor det blev solgt for 6,4 millioner danske kroner ved en auktion, der samlet indbragte 30 millioner kroner.

Arven: situationisterne og outsiderkunsten

Cobras kortvarige eksistens gjorde ikke dens indflydelse kortvarig. Asger Jorn og Constant var blandt grundlæggerne af Situationistisk Internationale i 1957, den politisk-kunstneriske bevægelse, som senere fik stor indflydelse på både studenteroprørene i 1968 og den postmoderne kunstteori. Jorns skrifter om økonomi og æstetik fra denne periode bygger direkte videre på Cobra-årenes idéer om spontanitet som modstandshandling.

Bevægelsens interesse for art brut og uudannede kunstneres udtryk gav også næring til det, der senere blev kaldt outsiderkunst, en kategori, som i dag har egne museer og auktionssegmenter. Kunsthistorikeren Willemijn Stokvis udgav i 1974 den første større videnskabelige undersøgelse af bevægelsen, et værk, der stadig regnes som standardværket, og som lagde grunden til den fornyede institutionelle interesse i 1980'erne og 1990'erne – en interesse, der blandt andet resulterede i åbningen af Cobra-museet i 1995.

Cobra som vægkunst i hjemmet

Få efterkrigsbevægelser har en billedverden, der fungerer så direkte i en dansk dagligstue som Cobra. Farverne er mættede, men aldrig kolde, formerne er enkle nok til at blive aflæst hurtigt, men detaljerede nok til at fastholde interessen over tid, og motiverne – dyr, ansigter, fabelvæsener – har en legesyge, der passer lige så godt på et børneværelse som i en entré.

Et dristigt blikfang

Et enkelt stort Cobra-inspireret motiv kan ofte bære et helt rum alene. Hæng det centreret med god luft omkring, og lad den rå penselstruktur og de stærke primærfarver stå uhindret mod en lys væg. Hvis du vil skabe en større ophængning med flere formater, finder du konkrete mål og afstande i vores guide til billedvægge.

Ramme og passepartout

Cobra-motiver tager sig bedst ud i enkle, smalle rammer i sort eller naturfarvet eg, som ikke konkurrerer med farvernes egen kraft. En generøs passepartout giver de tæt bemalede flader luft. Praktiske råd om profiler og montering findes i vores artikel om indramning af kunst, og hvis du vil sammenligne materialevalg, kan du finde overvejelser i guiden til at vælge den rigtige kunst til hjemmet.

Tip: Kombinér et farverigt Cobra-inspireret motiv med et enklere grafisk blad i samme format og en identisk ramme. Kontrasten mellem det tøjlesløse maleri og den stramme linje skaber en ophængning, der føles kurateret snarere end tilfældig – omtrent som Cobra-kunstnerne selv udstillede side om side trods helt forskellige håndskrifter.

Tidslinje

1946 – Constant og Asger Jorn mødes på en Joan Miró-udstilling i Paris og indleder en brevveksling om en fælles eksperimentgruppe.
Oktober 1947 – "Le Surréalisme Révolutionnaire" dannes i Paris af kunstnere fra Tjekkoslovakiet, Frankrig, Belgien og Danmark med Christian Dotremont som sekretær.
8. november 1948 – Appel, Constant, Corneille, Dotremont, Jorn og Noiret underskriver manifestet La cause était entendue på Café Notre-Dame i Paris. Navnet Cobra lanceres.
1949 – Tidsskriftet Cobra udgives for første gang, redigeret af Dotremont.
September-oktober 1949 – Flere medlemmer maler sammen på Bregnerødmurene uden for København.
November 1949 – Udstillingen Internationale Experimentele Kunst åbner på Stedelijk Museum i Amsterdam med 29 kunstnere fra ti lande og udløser en offentlig skandale.
1950 – Både Jorn og Dotremont bliver syge af tuberkulose; Jorn behandles på et sanatorium i Silkeborgområdet.
November 1951 – Bevægelsens afsluttende udstilling vises på Palais des Beaux-Arts i Liège med 35 kunstnere, samlet af Pierre Alechinsky. Tidsskriftet Cobra nedlægges efter sit tiende nummer, og gruppen opløses formelt.
1957 – Asger Jorn og Constant er med til at grundlægge Situationistisk Internationale.
1973 – Asger Jorn dør; hans donationer har da gjort Silkeborgs kunstsamling til Danmarks femtestørste med 5 560 værker.
1974 – Willemijn Stokvis udgiver den første store videnskabelige undersøgelse af Cobra-bevægelsen.
1982 – Den nuværende Museum Jorn-bygning indvies i Silkeborg på Jorns fødselsdag den 3. marts.
8. november 1995 – Cobra Museum voor Moderne Kunst åbner i Amstelveen, præcis syvogfyrre år efter grundlæggelsen.
3. april 2006 – Asger Jorns Tristesse Blanche sælges for 6,4 millioner danske kroner hos Bruun Rasmussen i København, en auktionsrekord for kunstneren.
December 2012 – Karel Appels Two Birds and a Flower sælges for 700 000 euro hos Christie's i Paris, hans auktionsrekord.

Relaterede kunstbevægelser

Cobra opstod i det samme efterkrigsklima, som formede flere andre bevægelser i vores arkiv. Forbindelsen til surrealismen er direkte – mødet mellem Constant og Jorn fandt sted på en surrealistisk udstilling, og bruddet med André Breton er en af bevægelsens grundbegivenheder. Cobras interesse for børnetegninger og art brut leder tankerne hen på dadaismens oprør mod konventionel kunst tre årtier tidligere, mens det gestiske, kollektive maleri har tydelige paralleller til den samtidige amerikanske abstrakte ekspressionisme. Bevægelsens rødder i myte, farve og åndelighed knytter også an til den tyske ekspressionisme, og den danske fløjs folkloristiske billedverden hører hjemme i den bredere fortælling, der beskrives på vores side om nordisk kunst. En fuldstændig oversigt over samtlige kunstnere og bevægelser findes i vores Vidensbank.

For dem, der vil læse videre på kildeniveau, findes en udførlig gennemgang i Wikipedias artikel om Cobra-bevægelsen og strukturerede metadata på Wikidata.

Ofte stillede spørgsmål om Cobra-bevægelsen

Hvis du vil tage noget af bevægelsens dristige formsprog med hjem, finder du farverige motiver i vores kollektion med farveeksplosioner, mere reducerede udtryk blandt abstrakte plakater, grafiske tryk i vores kollektion grafiske plakater samt flere klassikere fra 1900-tallets kunsthistorie blandt kendte kunstnere. Flere råd om at kombinere farverige motiver finder du i vores guide til abstrakte plakater, i vores guide til billedvægge, i artiklen om at indramme kunst og i guiden om at vælge den rigtige kunst til hjemmet.