Gustav Klimt – Wiensecessionen, Kyssens og guldfigurernes mester

Gustav Klimt er en af kunsthistoriens mest genkendelige kunstnere – manden, hvis gyldne billedsprog forvandlede 1800-tallets akademiske kunst til noget helt nyt. Med sine skinnende kompositioner i bladguld, sine dristige ornamenter og sin kompromisløse kærlighed til det dekorative skabte han værker, der stadig berører, provokerer og fascinerer mere end et århundrede efter hans død. Det er ikke overraskende, at Klimt-plakater i dag er blandt de mest populære og eftertragtede kunsttryk til svenske hjem.

Fra det opsigtsvækkende brud med Wiens kunstinstitution til det berømte maleri Kysset – et af verdens mest reproducerede kunstværker – lever Klimts arv videre i udstillingssale, kunstbøger og på væggene i moderne hjem. Denne side fortæller alt, hvad du har brug for at vide om Gustav Klimt: hans liv, hans teknik, hans vigtigste værker, og hvordan du vælger den rigtige Klimt-plakat til dit eget hjem.

Indhold

Hvem var Gustav Klimt?
Wien-secessionen – opbruddet, der ændrede kunsten
Klimts vigtigste værk
Guldet, mönstren och det dekorativa – Klimts teknik
Klimts arv og indflydelse på moderne kunst
Klimt-plakater i hjemmet - motiver, rum og placering
Tidslinje
Beslægtede kunstnere
Ofte stillede spørgsmål om Gustav Klimt

Hvem var Gustav Klimt?

Gustav Klimt blev født den 14. juli 1862 i Baumgarten, en forstad til Wien, som den næstældste af syv søskende i en arbejderfamilie. Faderen Ernst Klimt var guldsmed og gravør – et erhverv, der med stor sandsynlighed vækkede sønnen Gustavs livslange fascination af ædelmetaller, overflader og den håndværksmæssige måde at opbygge et billede på. Som fjortenårig blev Klimt optaget på Kunstgewerbeschule, Wiens kunsthåndværksskole, hvor han uddannede sig til dekorationsmaler. Sammen med sin bror Ernst og vennen Franz Matsch grundlagde han en succesfuld dekorationsvirksomhed, som fik til opgave at udsmykke teatre og paladser rundt om i monarkiet.

Det var et liv i et Wien præget af omvæltninger. Byen gennemgik en voldsom modernisering: Ringstrasse blev anlagt, de gamle bymure revet ned, og kulturinstitutioner blev opført i storslåede nye stilarter. Klimt var en del af dette, men skulle snart blive den, der brød med det gamle. I løbet af 1890'erne blev hans kunstsyn dybere, og han blev tiltrukket af symbolisme, mystik og en ny forståelse af, hvad et billede kunne udrette ud over det rent afbildende.

Kort fortalt: Gustav Klimt (1862–1918) · Østrigsk kunstner, symbolist og jugendmester · Grundlægger af Wiener Secessionen i 1897 · Mest kendt for Kysset (1907–08) og Adele Bloch-Bauer I (1907) · Den gyldne periode: ca. 1899–1910 · Kysset ejes af Österreichische Galerie Belvedere i Wien · Adele Bloch-Bauer I blev solgt for 135 millioner dollar i 2006 – datidens højeste pris for et kunstværk · Inspireret af byzantinske mosaikker i Ravenna

Klimt forblev ugift hele sit liv, men havde flere dybe forhold, hvoraf det mest kendte var det livslange venskab og sandsynligvis kærlighedsforholdet til den unge modedesigner Emilie Flöge. Han døde den 6. februar 1918 af et slagtilfælde, kort efter at Første Verdenskrig havde afsluttet den verden, han kendte. Han var 55 år gammel og efterlod sig et ufærdigt værk, Bruden, i sit atelier.

Wien-secessionen – opbruddet, der ændrede kunsten

Den 3. april 1897 blev Wien-secessionen grundlagt af Gustav Klimt og omkring fyrre kunstnere, arkitekter og designere, som nægtede at bøje sig for den konservative kunstinstitution. Klimt blev bevægelsens første formand. Blandt de øvrige grundlæggere var designeren Koloman Moser, arkitekterne Josef Hoffmann og Joseph Maria Olbrich – som tegnede secessionsbygningen med dens berømte guldkupel af laurbærblade – samt billedhuggeren Edmund von Hellmer. Kort efter sluttede arkitekten Otto Wagner sig til. En fuldstændig gennemgang af bevægelsens historie, bygning, udstillinger og splittelse findes på faktasiden om Wien-secessionen.

Secessionen havde en tydelig programerklæring: Der Zeit ihre Kunst, der Kunst ihre Freiheit – "Tiden sin kunst, kunsten sin frihed." Ordene er stadig indgraveret på secessionsbygningens facade i Wien. Bevægelsen hentede inspiration fra lignende opbrud i München og Berlin og betragtede kunst som et samlet livsprojekt, hvor maleri, arkitektur, håndværk og design udgjorde en helhed. Det er grundlaget for det, der normalt kaldes Gesamtkunstwerk – det totale kunstværk.

Secessionen arrangerede 23 udstillinger mellem 1898 og 1905, introducerede internationale kunstnere som Auguste Rodin, Ferdinand Hodler og Jan Toorop for wienerpublikummet og udgav tidsskriftet Ver Sacrum ("Hellig vår"), som blev et af jugendstilens vigtigste organer. Men spændingerne i bevægelsen var aldrig langt væk. I 1905 blev secessionen splittet i en strid om, hvorvidt kunst og håndværk burde integreres eller holdes adskilt. Klimt og en gruppe ligesindede forlod den - og det var blandt andet hans gruppe, der lagde grunden til Wiener Werkstätte.

Wien-secessionen er i dag et af kunsthistoriens mest indflydelsesrige eksempler på, hvordan kunstnere organiserede sig for at udfordre institutioner, definere en ny æstetik og åbne kunsten mod omverdenen. Bevægelsens arv lever videre i ethvert kunstgalleri, der nægter at skelne mellem kunst og design.

Klimts vigtigste værk

Kyssset (Der Kuss), 1907–08

Kyssset er Gustav Klimts mesterværk og et af verdens mest reproducerede kunstværker. Maleriet blev skabt i 1907–1908 og udstillet i ufærdig stand på Kunstschau Wien 1908 under titlen Liebespaar – "Elskende par". Den østrigske stat købte straks værket for 25.000 kroner, og det endte på Österreichische Galerie Belvedere i Wien, hvor det stadig befinder sig. Østrig betragter Kyssset som en national skat og har aldrig tilladt, at det blev solgt.

Kompositionen er bedøvende enkel og samtidig umuligt kompleks. To figurer - et par i tæt omfavnelse - knæler ved kanten af en blomsterbestrøet klippe. Manden bøjer sig ned og kysser kvindens kind. Parrets kroppe skjules af en fælles kappe, der flyder i guld og ornamenter: mandens dragt er kantet med sorte og hvide rektangler, kvindens med blomstermønstre i runde former. Klimt anvendte bladguld direkte på lærredet - en teknik, han hentede inspiration til fra de byzantinske mosaikker i Ravenna, som han besøgte i 1903.

"Kysset er ikke en skildring af et øjeblik. Det er en skildring af en tilstand - af den absolutte nærhed og den totale opløsning af grænserne mellem to mennesker."

Kysset er en af de bedst sælgende kunstplakater i verden. Som Klimt-plakat passer det ind i næsten ethvert rum og enhver indretningsstil takket være sin varme guldpalette og sin universelle skildring af kærlighed. Hvis du leder efter en flot plakat af en kendt kunstner, er Kysset et sikkert valg.

Judith I, 1901

Judith I er et af kunsthistoriens mest provokerende portrætter. Klimt fremstillede den bibelske heltinde Judith - som reddede sit folk ved at halshugge den assyriske feltherre Holofernes - ikke som en dydig krigerkvinde, men som en sensuel, halvt afklædt kvinde med et udtryk af triumf og beruset nydelse. I hånden holder hun Holofernes' afhuggede hoved, men det er næsten som et sidemotiv. Det er Judiths blik, der dominerer.

Værket var skandaløst for sin tid og blev beskyldt for at reducere en bibelsk heltinde til et erotisk objekt. Klimt svarede aldrig på kritikken. I dag læses Judith I som et dristigt forsøg på at udforske skæringspunktet mellem magt og begær, med en kvinde som subjekt snarere end objekt. Værket ejes af Österreichische Galerie Belvedere og er et af Klimts mest analyserede værker i kunstvidenskabelige sammenhænge.

Adele Bloch-Bauer I, 1907

Portrættet af Adele Bloch-Bauer er det mest ambitiøse værk fra Klimts gyldne periode. Adele, hustru til den velhavende sukkerindustrimand Ferdinand Bloch-Bauer, var Klimts mægtigste mæcen og sandsynligvis også hans elskerinde. Klimt brugte usædvanligt lang tid på portrættet - arbejdet stod på i flere år og omfattede hundredvis af forberedende studier - og resultatet er overvældende: Adele træder frem af en guldstorm af ornamenter, spiralmønstre og geometriske former, der gør det vanskeligt at skelne figuren fra baggrunden.

Målningen konfiskerades av nazistregimen efter Anschluss 1938 och hamnade på Österreichische Galerie Belvedere. Årtiondens juridiska kamp slutade 2006 när österrikisk domstol fastslog att fem Klimt-verk, inklusive Adele Bloch-Bauer I, rätteligen tillhörde Adeles arvingar. Maria Altmann, Adeles niece, sålde omedelbart verket till Ronald Lauder för 135 miljoner dollar – dåtidens absoluta rekord för ett konstverk. Det hänger i dag på Neue Galerie i New York.

Beethovenfrisen, 1902

Till secessionsutställningen 1902, som hyllade Ludwig van Beethoven, skapade Klimt ett monumentalt väggmåleri: Beethovenfrisen. Det 34 meter långa verket sträcker sig längs tre väggar i secessionsbyggnaden och skildrar mänsklighetens strävan efter lycka och befrielse genom konst. Frisen innehåller allegoriska figurer, odjur och slutligen en scen som direkt föregick Kyssen – ett omfamnande par som symboliserar uppfyllelsens tillstånd.

Frisen betraktades ursprungligen som ett tillfälligt verk och lämnades kvar efter utställningen. Den köptes till slut av den österrikiska staten och restaurerades under decennier. I dag kan besökare se den in situ i secessionsbyggnadens källarvåning – en av Wiens mest speciella konstupplevelser. Frisen är ett strålande exempel på Klimts förmåga att arbeta i stor skala och att sammanfoga symbolism, jugend och dekorativt hantverk till ett sammanhängande narrativ.

Guldet, mönstren och det dekorativa – Klimts teknik

Det som gör Klimts konst omedelbart igenkännbar är guldet. Men det är inte bara en estetisk preferens – det är en genomtänkt konstnärlig strategi med djupa historiska rötter. Inspirationen kom delvis från fadern, som var guldsmed, och delvis från de bysantinska mosaikerna Klimt studerade i Ravenna 1903. De gyllene bilderna i San Vitale och Sant'Apollinare Nuovo visade att guld inte var ett smycke utan ett bildspråk: ett sätt att skapa en annan verklighet, bortom det jordiska och det berättande.

I sin guldperiod (ungefär 1899–1910) använde Klimt bladguld direkt applicerat på duken. Tekniken kräver precision och tålamod: bladet är extremt tunt och känsligt, och det måste läggas i exakta baner. Klimt kombinerade oljebaserade lager med guldet och skapade djupa, skiktade ytor som förändrar karaktär beroende på ljuset. Samtidigt fyllde han ytorna med ornament – cirklar, spiraler, rektanglar, blomstermönster – som härstammar från en rad traditioner: japanskt hantverk, egyptisk konst, mykenska guldföremål och jugendornamentiken han omgavs av i Wien.

Et vigtigt særkende ved Klimts kompositioner er kontrasten mellem det dekorative og det levende. Ansigter og hænder – de dele af kroppen, der bærer følelser og fortælling – er altid malet med stor naturalisme og blødhed. Kroppe og baggrunde opløses derimod i ornamenter og mønstre. Det skaber en spænding: det menneskelige og det abstrakte mødes i hvert billede. Det er denne kontrast, der gør Kysset så kraftfuldt – de nøgne hænder og det blottede ansigt mod den gyldne, formopløsende kappe.

Klimt tegnede også et enormt antal forstudier. Til Adele Bloch-Bauer I findes hundredvis af kridt- og kulstudier af detaljer, dragtornamenter og ansigtsudtryk. Hans arbejdsmetode var omhyggelig, næsten tvangspræget, og stod i mærkelig kontrast til hans ry som spontan og sensuel kunstner. Han var disciplineret, metodisk og dybt professionel.

Klimts arv og indflydelse på moderne kunst samt aktuelle udstillinger

Gustav Klimts indflydelse på efterfølgende generationer af kunstnere er svær at overvurdere. Hans elev Egon Schiele førte den ekspressive linje videre i en helt anden retning – mere rå, mere grænseoverskridende, men med Klimts betoning af menneskekroppen som udgangspunkt. Oskar Kokoschka, en anden af de unge kunstnere, der færdedes i Klimts kredse, fandt i hans arbejde et frigørende forbillede for ekspressionismens udforskning af det indre liv.

Uden for det østrigske kunstliv kan man spore Klimts indflydelse i alt fra Art Deco-bevægelsens geometriske dekorationer til den moderne indretningstendens med guld og organiske mønstre. Klimts ornamentale verdenssyn – at kunst og design er det samme, at skønhed ikke er en luksus, men en nødvendighed – lever videre som en af modernitetens mest holdbare modgifter mod det rent funktionelle.

I dag er Klimt mere populær end nogensinde. Hans værker tiltrækker enorme publikumsmængder og sætter rekorder på kunstauktioner. I 2025 og 2026 finder flere store Klimt-udstillinger sted eller er planlagt:

Belvedere, Wien (igangværende indtil september 2025): Udstillingen "Gustav Klimt – Pigment & Pixel" på Österreichische Galerie Belvedere anvendte avancerede analysemetoder til at afsløre nye lag i Klimts skabelsesproces – hvordan han opbyggede sine kompositioner, hvordan han anvendte guldet, og hvordan hans teknik ændrede sig over tid.

Ateneum, Helsinki (september 2025 – februar 2026): Udstillingen "Gallen-Kallela, Klimt & Wien" sætter Klimt ind i en nordisk sammenhæng og viser hans forbindelse til de finske kunstnere, han mødte og udvekslede impulser med under secessionsfreden. En usædvanlig vinkel, der vil interessere det skandinaviske kunstpublikum.

Immersive oplevelser: I Budapest, New York og Tokyo finder der i 2025–2026 store immersive Klimt-udstillinger sted, hvor værkerne projiceres i monumental skala med musik og bevægelseskoreografi. Hall des Lumières på Manhattan er en af de mest omtalte.

Klimts værker er repræsenteret på store museer verden over. Ud over Belvedere i Wien ejer Leopold Museum og Kunsthistorisches Museum i Wien vigtige dele af hans produktion, mens Neue Galerie i New York huser Adele Bloch-Bauer I. Se Belvederes officielle Klimt-side for aktuelle udstillingsoplysninger.

Klimt-plakater i hjemmet - motiver, rum og placering

Klimts kunst er skabt til at være dekorativ. Han mente, at kunst og omgivelser udgør en helhed, og hans værker har en evne til at løfte et rum, som få andre kunstneres værker kan måle sig med. Guldtonerne varmer, ornamentikken skaber dybde, og de velkendte motiver giver øjeblikkelig genkendelse og genklang.

Kyssen fungerer i næsten alle sammenhænge: soveværelset (et par i en omfavnelse som motiv er oplagt), stuen (som en enkelt billedvæg eller i en komposition med andre Klimt-værker) og entréen (som et indbydende blikfang). Vælg en plakat med neutral ramme i hvid, sort eller guldfarvet profil - guldrammen fremhæver værkets egne toner.

Judith I passer bedst i rum, hvor du ønsker en stærkere, mere dramatisk tilstedeværelse. Arbejdsværelse, bibliotek og spisestue er naturlige placeringer. Motivets kontraster - sort baggrund, guldornamenter, den direkte øjenkontakt - fungerer bedst med god belysning.

Adele Bloch-Bauer I er rig på detaljer, som kommer til deres ret i en grovere trykkvalitet og et større format. Vælg A2 eller større, hvis du hænger den alene på en væg. Motivets varme, muskovitfarvede toner passer fremragende i rum med jordfarver - terrakotta, sand, dyb grøn.

Tips: Klimts guldtoner spiller naturligt sammen med indretningens kobber-, messing- og terrakottafarver. Kombinér en Kyssen-plakat med et enkelt sort-hvidt botanisk print for at skabe balance i det dekorative - du får dybde, uden at gulvet forsvinder. Vores rammer med guldfarvet profil er skræddersyet til Klimt-motiver. Se også vores guide til billedvægge for flere idéer.

Vil du skabe en Klimt-inspireret billedkomposition? Vælg et centralt Klimt-motiv – for eksempel Kysset eller Adele – og supplér med 1–2 abstrakte guldtryk eller botaniske motiver. Hold rammestørrelserne ensartede, og læg kompositionen ud på gulvet, før du hænger den op. Læs mere i vores guide til Klimt-billeder i hjemmet eller vores indlæg om symbolismen i kunsten.

Se hela vårt sortiment av Klimt-plakater och tryk af kendte kunstnere.

Tidslinje

Gustav Klimt föds den 14 juli 1862 i Baumgarten utanför Wien som son till en guldsmed från Böhmen och en österrikisk mor. Fjorton år gammal antas han 1876 till Wiens konsthantverksskola, Kunstgewerbeschule, där han studerar dekorativt måleri och möter sin livslånga vän och kollega Franz Matsch. Tillsammans med brodern Ernst Klimt grundar de 1879 Künstler-Compagnie, ett dekorationsföretag som snabbt får uppdrag att utsmycka teatrar i Reichenberg, Karlsbad och Fiume.

Under 1880-talet blomstrar företaget och Klimt får 1886 det prestigefyllda uppdraget att utsmycka trapphusen i det nybyggda Burgtheater i Wien, och 1890 tilldelas han den kejserliga guldmedaljen. Men 1892 förändras hans liv: brodern Ernst dör i en hjärtsjukdom och partnern Franz Matsch går sin egen väg. Klimt träder in i en lång period av tvekan och fördjupning.

År 1897 grundar han Wiener Sezession och väljs till rörelsens första ordförande. Hans konst rör sig nu mot symbolism och jugend. Mellan 1900 och 1907 skapar han sitt i dag mest kontroversiella verk: tre väggmålningar för Wiens universitetsaula – Filosofi, Medicin och Juridik – som väcker enorma protester på grund av sina nakna figurer och sitt nihilistiska bildspråk. Universitetet vägrar ta emot dem. Klimt köper tillbaka målningarna med egna medel; de förstörs 1945 i en brand.

Omkring 1899 inleder han den guldålder som ska göra honom berömd. Han reser 1903 till Ravenna och studerar de bysantinska mosaikker. År 1907 färdigställer han porträttet av Adele Bloch-Bauer I och påbörjar Kyssen. Mellan 1905 och 1909 skapar han dessutom Stoclet-frisen för Stocletpalatset i Bryssel – en av jugendkonstens absoluta höjdpunkter.

Efter guldperioden vender Klimt sig mod et friere, mere ekspressivt formsprog med stærkere farver. Han rejser til Paris, møder Henri Matisse og impressionisternes værker og lader disse impulser berige sin sene stil. Han arbejder intenst frem til sit slagtilfælde i januar 1918. Den 6. februar 1918, 55 år gammel, dør Gustav Klimt. I atelieret efterlader han et ufærdigt værk – Bruden – som vidner om, at han til det sidste søgte nye veje.

Beslægtede kunstnere

Gustav Klimt virkede i en tid og et Europa, der vrimlede med kunstneriske opbrud og bevægelser. At forstå hans kunst indebærer også at forstå hans samtidige og de bevægelser, han forholdt sig til.

Wienersecessionen er den bevægelse, Klimt selv grundlagde og ledede som formand frem til splittelsen i 1905. Faktasiden gennemgår Secessionsbygningen med dens guldkupel, tidsskriftet Ver Sacrum, Beethoven-udstillingen i 1902 og bevægelsens arv i Wiener Werkstätte. Læs mere på Bozettos faktaside om Wienersecessionen.

Art Nouveau (jugend) er den kunstretning, Klimt selv tilhørte gennem Wienersecessionen. Den bølgende ornamentik, guldet og foreningen af kunst og håndværk, som præger Kysset, er typiske jugendtræk. Læs mere på Bozettos faktaside om Art Nouveau og jugend.

Henri Matisse var Klimts nærmeste samtidige, hvad angår interessen for det dekorative og ornamentale. Matisse søgte frihed i farven, Klimt i guldet og mønsteret – men begge betragtede billedfladen som et rum, der skulle befolkes med mønstre og former, snarere end et spejl, der skulle rettes mod virkeligheden. Klimt mødte Matisse på rejser til Paris og kendte uden tvivl hans værker. Se Bozettos faktaside om Henri Matisse for mere om fauvisternes liv og værker.

Vincent van Gogh repræsenterer en anden side af 1800-tallets kunstneriske revolution: den ekspressive linje og den rene følelsesmæssige fremstilling. Van Gogh døde i 1890, netop da Klimt indledte sin modne periode, men hans indflydelse på hele den symbolistiske generation var enorm. Læs mere på Bozettos side om Van Gogh.

Claude Monet og impressionisterne er et vigtigt referencekapitel for Klimts sene kunst. Under sine rejser til Paris optog han indtrykkene fra impressionismens behandling af lys og atmosfære, selv om han aldrig tilsluttede sig bevægelsen. Se Bozettos faktaside om impressionismen.

Hilma af Klint er et interessant paralleleksempel: en europæisk kunstner, der præcis samtidig med Klimt udforskede det okkulte, det symbolske og det åndelige i kunsten, men ud fra et nordisk og radikalt abstrakt udgangspunkt. Klimt og Klint mødte aldrig hinanden, men delte en søgen hinsides det synlige. Læs mere om Hilma af Klint på Bozetto.

Klimts elev Egon Schiele førte den ekspressive linje videre og hører til den samme wienertradition. Se også Gustav Klimt på Google Arts & Culture og Wikipedia om Gustav Klimt for yderligere biografi og billedmateriale. Se hele Se også vores side om Alphonse Mucha. Bozettos vidensbank giver et samlet overblik over kunstnere, kunstretninger og indretningsguider. Klimt regnes ofte for at høre til symbolismen og dens drøm om det åndelige og mytologiske.

Ofte stillede spørgsmål om Gustav Klimt

Udforsk Klimt-plakater hos Bozetto – velkuraterede tryk i høj kvalitet med hurtig levering til Sverige og Norden.