Harald Sohlberg – Vinternatt i Rondane, nyromantikeren og den nordiske nats maler

Harald Sohlberg er den norske kunstner, der malede Nordens mest elskede vinternat. Hans Vinternatt i Rondane - et snedækket fjeldmassiv i dybt blåt månelys, en ensom stjerne over Rondslottet og et sparsomt, forvredet krat i forgrunden - blev i 1995 kåret til Norges nationalmaleri af NRK's seere og hænger i dag på Nasjonalmuseet i Oslo. Få billeder indfanger den nordiske vinters stilhed lige så præcist, og få har fået et så selvfølgeligt andet liv som plakater og kunsttryk i skandinaviske hjem. Sohlbergs blå nat er på samme tid landskab, andagt og abstraktion.

Men Sohlberg var mere end ét enkelt maleri. Gennem fire årtier opbyggede han et lille, men koncentreret livsværk omkring en håndfuld motiver: solnedgangens glød bag tynde træsilhuetter, sommernatten over Oslofjorden, minebyen Røros i sne, en blomstereng under fuldmånen og fiskerhytterne ved Vestfoldkysten. Han arbejdede langsomt i tynde lasurlag og kunne bruge femten år på ét enkelt motiv. Denne side følger hans liv fra pelsmagnaterhjemmet i Kristiania til fjeldene, gennemgår hovedværkerne, forklarer teknikken bag det lysende blå, omtaler rekordpriserne hos Sotheby's, de store udstillinger i 2019 og 2025, værkerne i svenske samlinger og hvordan hans billeder fungerer i et moderne hjem.

Indhold
↓ Hvem var Harald Sohlberg?
↓ Fra Kristiania til Røros - liv og baggrund
↓ Hovedværkerne - Vinternatt i Rondane og de andre nætter
↓ Teknik og stil - lasur, symmetri og det kosmiske rum
↓ Nyromantik, Munch og eftermælet
↓ Hvor findes Sohlberg i dag? Museer, Sverige og auktioner
↓ Sohlberg i hjemmet - sådan fungerer den blå vinternat
↓ Tidslinje
↓ Relaterede kunstnere og bevægelser
↓ Ofte stillede spørgsmål om Harald Sohlberg

Hvem var Harald Sohlberg?

Harald Oskar Sohlberg (1869-1935) var en norsk maler, tegner og grafiker, født og død i Oslo, og måske den vigtigste repræsentant for nyromantikken i norsk kunst. Han tilhørte generationen efter Erik Werenskiold, Christian Krohg og Frits Thaulow - de naturalister, som i 1880'erne havde bragt friluftsmaleriet til Norge - men vendte sig bort fra deres interesse for vejr, lysatmosfære og hverdagsrealisme. Sohlberg ville i stedet male oplevelsen af naturen: stilheden, det svimlende rum, følelsen af at stå på en tung planet og se ud i et uendeligt verdensrum, som han selv formulerede det.

Hans produktion er lille. Han arbejdede så langsomt og omhyggeligt, at antallet af fuldførte oliemalerier tælles i snesevis snarere end hundredvis, og dertil kommer omkring ti raderinger udført mellem 1912 og 1931 samt en stor farvelitografi efter Vinternatt i Rondane, som tog tre år at færdiggøre. Netop den begrænsede mængde betyder, at hvert værk vejer tungt - og at de sjældne gange, et større værk dukker op på auktion, bliver de til internationale nyheder.

Kort fortalt: Født 29. november 1869 i Kristiania (Oslo), død 19. juni 1935 i Oslo, 65 år gammel. Søn af pelsfarveren Johan W. Sohlberg (1831-1909) og Johanne Viker (1837-1902). Elev på Den kongelige Tegneskole 1885-1890, hos Kristian Zahrtmann i København vinteren 1891-92 og på kunstakademiet i Weimar 1896-97. Debuterede på Høstutstillingen i 1894 med Natteglød (1893), som blev købt af Nasjonalgalleriet. Gift 16. oktober 1901 med Lilli Hennum (1878-1967). Boede i Røros 1902-1905. Vinternatt i Rondane (1914, olie på lærred, 160,4 × 180 cm, inventarnummer NG.M.01185) blev påbegyndt efter en skitur påsken 1899, færdiggjort i foråret 1914 og skænket til Nasjonalgalleriet af Jørgen Brede Stang i 1918. Guldmedalje ved verdensudstillingen i San Francisco i 1915. Auktionsrekord: 2.677.000 pund for The Old Captain's House, Winter Afternoon (1909) hos Sotheby's i London den 8. december 2021. Retrospektiv udstilling på Dulwich Picture Gallery i London 13. februar-2. juni 2019. Repræsenteret på Nationalmuseum i Stockholm og Göteborgs konstmuseum.

Fra Kristiania til Røros - liv og baggrund

Pelsfarverens søn, som skulle lære et håndværk

Sohlberg voksede op i et velstående borgerligt hjem i Kristiania, hvor faderen drev en pelsvarehandel. Drengen tegnede hele tiden, og kunstnere i familiens omgangskreds så tidligt hans talent. Faderen var dog skeptisk over for en kunstnerkarriere og ønskede, at sønnen skulle lære et rigtigt fag. Kompromiset blev Den kongelige Tegneskole, hvor Harald fra 1885 gik i dekorationsmaleren Wilhelm Kroghs klasse frem til efteråret 1890. Uddannelsen til dekorationsmaler - med dens krav om præcis tegning, rene flader og planlægning af store felter - satte spor i alt, hvad han senere foretog sig. Den strenge, næsten dekorative stilisering i hans modne landskaber har sit udspring her.

I sommeren 1889 malede han for første gang selvstændigt under et ophold i Nordtorp i Valdres. Studiet Sommeraften fra det år, udført i bløde violette toner, viser allerede den interesse for naturstemning, som skulle blive hans livsopgave. Året efter formidlede Erik Werenskiold en plads hos Sven Jørgensen i Slagen ved Åsgårdstrand - en lærer, Sohlberg snart kom i konflikt med, men hvis figurtegning alligevel påvirkede ham. I efteråret 1891 fik han vejledning af Werenskiold og Eilif Peterssen, og samme vinter tilbragte han tre måneder hos Kristian Zahrtmann i København, den danske maler, som uddannede en hel generation af nordiske kolorister.

Gennembruddet i 1894 og årene i udlandet

I efteråret 1894 debuterede Sohlberg på Statens Kunstutstilling – Høstutstillingen – med Natteglød, malet året før. Billedet viser tynde, mørke træsilhuetter mod en flammende gulrød aftenhimmel, som også farver vandspejlet under dem. Hvert blad i forgrunden er tegnet skarpt, mens baggrunden er stiliseret og diffus – det kontrastgreb, der skulle blive hans signatur. Samme år debuterede Halfdan Egedius med Lørdagskveld, og de to billeder regnes normalt for nyromantikkens gennembrud i norsk kunst. Natteglød blev købt af Nasjonalgalleriet, en usædvanlig ære for en 24-årig debutant. Sohlberg skrev selv senere, at motivet med de mørke detaljer mod den brændende solnedgang havde præget sig så stærkt i hans sind, at han ikke kunne finde ro, før han havde malet det – og at dette var begyndelsen på hans "senere linje".

Med støtte fra Houens legat i 1895 og 1896 rejste han til Paris, hvor han blandt andet fuldførte Modne jorder, og derefter til Tyskland. I studieåret 1896–97 studerede han på kunstakademiet i Weimar under Frithjof Smith. Det er værd at bemærke, hvor lidt af den franske avantgarde der bed sig fast: Sohlberg var uinteresseret i impressionismens "halvtimeshengivelse", som han kaldte den, og søgte i stedet noget bestandigt, næsten tidløst. Da han kom hjem i 1899, malede han Sommernatt, en udsigt fra en villa på Nordstrand over Oslofjorden mod Bærumsåsene, hvor et dækket bord på verandaen tegner sig knivskarpt mod en uendeligt dyb, blågrøn fjord og himmel. Billedet er hans første fuldt modne værk.

Rondane, ægteskabet og minebyen Røros

I påsken 1899 tog Sohlberg på skitur nordpå fra Kristiania mod Rondane, fjeldmassivet mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen. Her oplevede han fjeldene i måneskin, en oplevelse han beskrev som "fremmed, ny og vældig som en åbenbaring". Ifølge Nasjonalmuseet lavede han sin første skitse til Vinternatt i Rondane allerede på toget hjem. I vintrene 1900–1902 vendte han tilbage flere gange, boede i fjeldhytter, fotograferede og udførte omkring ti studier i olie, akvarel, kul og farvekridt – en af disse endte senere på Nationalmuseum i Stockholm.

Den 16. oktober 1901 giftede han sig med Lilli Rachel Hennum, datter af kapelmesteren Johan Hennum ved Christiania Theater. Året efter flyttede parret til Røros, den gamle kobbermineby på fjeldplateauet mod den svenske grænse, hvor de blev boende indtil 1905. Økonomien var dårlig, og helbredet skrøbeligt, men årene i Røros blev hans rigeste som kunstner. Fra 1911 boede familien fast i Kristiania, og Sohlberg malede stadig oftere motiver fra byen og dens omgivelser: Akershus fæstning, Vestre Aker kirke, arbejderkvartererne langs Akerselva. Han døde den 19. juni 1935, 65 år gammel.

Hovedværkerne – Vinternatt i Rondane og de andre nætter

Vinternatt i Rondane (1914) – femten års arbejde med et enkelt motiv

Den endelige version af Vinternatt i Rondane måler 160,4 × 180 cm og er malet i olie på lærred. Kompositionen er strengt symmetrisk: Rondslottet og Høgronden rejser sig som et snedækket palads midt i billedet, en lysende stjerne står på midteraksen, og i forgrunden danner forvredne dværgbirketræer og enebærbuske en mørk portal, "næsten som et scenetæppe", ind til det blå landskab. Intet menneske, ingen hytte, intet spor i sneen. På Høgrodens skråning har Sohlberg malet et kors, et tegn på den religiøse følelse, han selv beskrev i et brev til sin mor i december 1901: Bjerget om vinteren gør én stum og grebet, man føler noget af det, man føler under en vældig kirkekuppel, "bare tusind gange stærkere".

Vejen dertil var lang. Sohlberg ville have billedet færdigt til Høstutstillingen 1900, men det lykkedes ham ikke. I 1901 lagde han det store lærred til side og rørte det ikke igen før 1911. I foråret 1914 blev det endelig færdigt, lige tidsnok til Jubileumsutstillingen på Frogner samme år, som fejrede hundredåret for Norges grundlov. Maleriet vakte stor opmærksomhed, blev købt af skibsrederen Jørgen Brede Stang i 1915 og doneret af ham til Nasjonalgalleriet i 1918. I dag hænger det i sal 061 i Nasjonalmuseets nye bygning ved Oslos havn, i afdelingen "Stemninger og følelser". I 1995 blev det udnævnt til Norges nationalmaleri i en afstemning arrangeret af NRK, og i 2005 blev udsigtspunktet Sohlbergplassen ved Atnsjøen indviet, tegnet af arkitekten Carl-Viggo Hølmebakk, som et stop langs Nasjonal turistveg Rondane. Derfra ser besøgende præcis det motiv, Sohlberg så.

Natteglød, Sommernatt og de tidlige nætter

Natteglød (1893) og Sommernatt (1899), begge på Nasjonalmuseet, er de to værker, der etablerede Sohlbergs billedverden. Det første er en solnedgang set gennem et slør af tynde træer; det andet en sommernat på Nordstrand, hvor forgrundens stilleben – et bord med glas, flasker og frugt på en veranda, netop forladt af dem, der sad der – står i skarp kontrast til det kosmiske rum bagved. Sohlberg skrev, at han ønskede, at højderyggen i baggrunden skulle være "ligesom uendelig og hel og levende, vældig og melodisk". Tomheden efter menneskene er en tilbagevendende klangbund i hans kunst; kunsthistorikeren Øivind Storm Bjerke gav sin monografi fra 1991 titlen Harald Sohlberg: Ensomhedens maler, ensomhedens maler.

Røros-billederne: Natten, gaderne og blomsterengen

Fra årene i Røros 1902–1905 stammer nogle af Sohlbergs kraftfuldeste værker. De to gadebilleder med kirketårnet i baggrunden, Gate i Røros (1902 og 1903, begge på Nasjonalmuseet), viser de lave tømmerhuse i sneen med det mægtige baroktårn fra 1784 som byens anker. Hovedværket fra perioden er Natt (1904, Trondheim kunstmuseum), et strengt symmetrisk billede af Røros Kirke set over kirkegården med dens hældende kors. Sohlberg malede det på stedet om aftenen, men fjernede sakristiet for at give billedet større ro og monumentalitet – et typisk eksempel på, hvordan han redigerede virkeligheden for at nå frem til stemningen. En blomstereng nordpå (1905, Nasjonalmuseet), med motiv fra Gullikstad uden for Røros, er et lyst og køligt sommernatsbillede: en rektangulær eng med margueritter under en bleg fuldmåne, placeret præcis på billedets midterakse. Maleriet blev vist på Nationalmuseum i Stockholm i 2006 og er blevet et af hans mest udbredte motiver som kunsttryk.

Fiskerhytterne ved kysten og de sene bybilleder

Efter Røros søgte Sohlberg til de små fiskerlejer og lodshavne på vestsiden af Oslofjorden: Slagen, Kjerringvik, Nevlunghavn, Helgeroa. Her malede han Fiskerens hus (1906) og Et hus ved kysten (1907), hvor sidstnævnte blev vist på Venedigbiennalen i 1907. Motivet – en lille hytte bag et vidtforgrenet træ med havet og en lys horisont bagved – vendte tilbage i From Værvågen, The Fisherman's Cottage (1921, 94 × 121 cm), som i december 2016 blev solgt hos Sotheby's i London for 1.208.750 pund, det dobbelte af udbudsprisen og den daværende rekord. Blandt de sene bybilleder bemærkes Rønner og fabrikker (1912, Göteborgs konstmuseum), en rå skildring af arbejderboligerne ved Akerselva, og Våraften, Akershus (1913, Oslo rådhus), hvor en vældig ask tegner sin silhuet mod en gyldengul aftenhimmel.

"Jeg har en udpræget følelse af, at jeg står på en tung, fast klode, og at jeg herfra ser ud i et uendeligt verdensrum." – Harald Sohlberg, citeret i Norsk kunstnerleksikon

Teknik og stil – lasur, symmetri og det kosmiske rum

Lasurteknikken: tynde lag, der får farven til at lyse

Det, der får Sohlbergs blå farver til at gløde indefra, er lasurteknikken. I stedet for at lægge farven tykt og dækkende, som impressionisterne, opbyggede han overfladen i mange tynde, halvgennemsigtige lag af oliefarve, lag på lag, så lyset trænger ned gennem farven og reflekteres fra den lyse grund. Resultatet beskrives i Store norske leksikon som "emaljeagtigt lysende". Teknikken er langsom – hvert lag skal tørre, før det næste påføres – og forklarer delvis, hvorfor Vinternatt i Rondane tog så mange år. På Røros-billederne, især Natt, bryder fine rødlige og violette toner igennem det blå på en måde, der er umulig at opnå med dækkende farve. Den samme metode giver de sene kystbilleder deres lyse, næsten porcelænsagtige horisonter.

Skarp forgrund, diffus baggrund

Sohlbergs kompositionsprincip er næsten altid det samme: en forgrund studeret ned i mindste detalje – hvert blad, hver kvist, hvert glas på bordet – stillet over for en baggrund, der er forenklet til store, stille farveflader. Kontrasten skaber dybde uden traditionelt luftperspektiv og giver billederne deres drømmeagtige, visionære præg. Samtidig var han omhyggelig med balancen. Om Vinternatt i Rondane skrev han, at forgrunden ikke måtte blive for tæt og overfyldt: den måtte ikke give et øde og vildt indtryk, "for det er her, billedets nat og angst skal bo". Dekorationsmalerens uddannelse ses i, hvordan fladerne er planlagt, og i den stramme, ofte spejlsymmetriske opbygning med motivet centreret omkring en midterakse – stjernen, fuldmånen, kirketårnet, vindueskorset.

Tegning, fotografi og grafik

Sohlberg var en sikker og udtryksfuld tegner, og tegningen bærer hele hans malerkunst. Til Rondane-motivet brugte han desuden egne fotografier som studiemateriale, hvilket han usædvanligt åbent erkendte for sin tid. Som grafiker kom han sent i gang: han tog lektioner i radering på Tegneskolen i efteråret 1906 og i årene 1911–17 og udførte i alt ti blade mellem 1912 og 1931, blandt dem Fiskerens hus (1913) og Stillheten. Den store farvelitografi efter Vinternatt i Rondane, færdig i 1917 efter tre års arbejde, er et af de tidligste eksempler på, hvordan et norsk kunstværk bevidst blev mangfoldiggjort til hjemmene – en direkte forgænger for nutidens kunsttryk og plakater.

Nyromantik, Munch og eftermælet

Sohlberg tilhører den nordiske nyromantik, den stemningskunst, som omkring 1890 afløste friluftsnaturalismen i hele Skandinavien. I Norge var det ham og Halfdan Egedius, i Sverige Prins Eugen, Karl Nordström og Richard Bergh, i Finland Akseli Gallen-Kallela, i Danmark Vilhelm Hammershøi. Fælles var ønsket om at male det indre – længsel, ensomhed, andagt – gennem det ydre landskab samt en dragning mod symmetri, stilisering og dæmpede farver. Forbindelsen til den europæiske symbolisme er tydelig; Nasjonalmuseet kalder Vinternatt i Rondane "måske højdepunktet inden for symbolistiske landskaber i Norge", selv om det blev fuldendt sent i forhold til symbolismens guldalder.

Sammenligningen med Edvard Munch, der var seks år ældre, har været uundgåelig, og Sohlberg afviste den konsekvent gennem hele sin karriere. Forskellen er reel: Munchs landskaber er psykologiske projektioner, Sohlbergs er stille, næsten religiøse iagttagelser. Alligevel er der berøringspunkter – de snoede grene i Fiskerens hus er blevet sammenlignet med asken i Munchs universitetsmaleri Historien – og i 1995 viede National Academy of Design i New York en hel udstilling til relationen, Munch/Sohlberg: Landscapes of the Mind. Gustav Vigeland, som var Sohlbergs ven i ungdommen, lavede en buste af ham i 1892, i dag på Vigelandmuseet; i 1981 blev en granitbuste af Hans Holmen rejst i Røros. Sohlberg blev belønnet med guldmedalje ved verdensudstillingen Panama-Pacific i San Francisco i 1915 og hædrende omtale i Barcelona i 1929, og han sad i 1922–24 som suppleant i Nasjonalgalleriets indkøbskomité.

I løbet af 2000-tallet er interessen vokset internationalt. Nasjonalmuseet i Oslo viste retrospektivet Harald Sohlberg. Uendelige landskap i 2018–19 med katalog af Marianne Yvenes, hvorefter udstillingen fortsatte til Dulwich Picture Gallery i London – Sohlbergs første store retrospektiv i Storbritannien, 13. februar–2. juni 2019, tidsmæssigt sammenfaldende med 150-årsdagen for hans fødsel – og til Museum Wiesbaden, som gav ham det første retrospektiv på det europæiske kontinent. I 2025 indgik han i Northern Lights på Fondation Beyeler i Basel (26. januar–25. maj 2025), en udstilling med 62 nordiske og canadiske landskaber fra 1880–1930, som derefter blev vist på Buffalo AKG Art Museum i New York frem til 12. januar 2026. Her hang han side om side med Munch, Hilma af Klint, Prins Eugen og Gustaf Fjæstad.

Hvor findes Sohlberg i dag? Museer, Sverige og auktioner

Norske samlinger

Nasjonalmuseet i Oslo har den centrale samling: Natteglød, Sommernatt, de to Røros-gader, En blomstereng nordpå, Ettermiddagssol, portrættet Eugenie (1891) og naturligvis Vinternatt i Rondane samt et større antal Rondane-studier fra 1901–02, som museet erhvervede i 2020. Trondheim kunstmuseum ejer Natt, Rasmus Meyers samlinger i Bergen Fra Sagene (1911), Drammens museum Andante (1908) og Eken (1908), og Oslo rådhus Våraften, Akershus. Hilmar Rekstens samling i Bergen har en tidlig version af Vinternatt i fjellene (1901).

Sohlberg i Sverige

To svenske museer ejer værker af Sohlberg. Nationalmuseum i Stockholm har en af studierne til Vinternatt i Rondane fra vintrene 1900-02, og Göteborgs konstmuseum ejer Rønner og fabrikker (1912), den mørke skildring af fabrikskvartererne ved Akerselva, som han selv gentog i en mildere version i 1933. På Nationalmuseum blev En blomstereng nordpå vist i 2006 som et af de norske bidrag til museets store gennemgang af nordisk landskabsmaleri. For svenske betragtere er forbindelsen til Prins Eugen og Waldemarsudde særligt tydelig: begge malede det nordiske tusmørke i stille, forenklede felter, og Fjæstads snelandskaber fra Värmland er den nærmeste svenske pendant til Rondane-billedet.

Auktionsmarkedet: fra 535.000 til 2,7 millioner pund

Eftersom Sohlberg malede så lidt, og det meste findes på museer, er auktionsmarkedet meget tyndt. I 1999 blev rekorden sat til 535.000 pund hos Sotheby's. Den 14. december 2016 blev From Værvågen, The Fisherman's Cottage (1921) solgt hos Sotheby's i London for 1.208.750 pund, svarende til 12,9 millioner norske kroner, efter at have været i den samme families eje, siden pelsgrossererens ven, vinhandleren Alfred Larsen, købte det direkte af kunstneren. Fem år senere, den 8. december 2021, blev The Old Captain's House, Winter Afternoon (1909, olie på lærred, 70,5 × 82,5 cm) solgt for 2.677.000 pund på Sotheby's Old Masters Evening Sale mod en vurdering på 1-1,5 millioner. I Norge noterede Grev Wedels Plass Auksjoner 3 millioner norske kroner for Uværsstemning (1904) samme år.

Sohlberg i hjemmet - sådan fungerer den blå vinternat

Vinternatt i Rondane er et af de mest efterspurgte nordiske motiver som plakat, og det er der gode grunde til. Den dybblå farveskala er rolig uden at være kold, kompositionen er symmetrisk og derfor nem at placere, og motivet mangler helt tidsmarkører - ingen mennesker, ingen bygninger, intet tøj, der daterer billedet. Den fungerer lige godt i et hvidt, minimalistisk rum som mod en mørkeblå eller grågrøn fondvæg, hvor den blå tone i billedet får væggen til at virke dybere. Da originalen er næsten kvadratisk (160 × 180 cm), kommer motivet bedst til sin ret i et større format, gerne 50 × 70 cm eller 70 × 100 cm, hængt alene over en sofa eller seng med luft omkring. Bladr blandt blå plakater for lignende toner, eller i natur og landskaber for fjeld- og skovmotiver i samme ånd.

De lysere Sohlberg-motiver - En blomstereng nordpå, Sommernatt, Fiskerens hus - har en anden karakter. Tusindfrydsengen under fuldmånen i bleggrønt og cremehvidt passer til soveværelser og rum med lyst træ, og den kan med fordel kombineres med minimalistiske posters i en billedvæg, hvor Sohlbergs billede er det eneste figurative indslag. Sommernatten med det dækkede bord er et naturligt billede til spisepladsen. Kystmotiverne fungerer godt i entréen eller i en fjeldhytte, hvor en ramme i mørkbejdset eg forstærker følelsen af det tidlige 1900-tal. Vores guide til posters til fjeldhytten og guiden til posters på mørke vægge gennemgår, hvordan den nordiske nats farver møder forskellige vægfarver.

Tip: Sohlbergs natte- og skumringsbilleder er malet i tynde lasurlag og mister deres indre lys, hvis de får for meget direkte sollys i rummet. Hæng vinternatten på en væg, der får indirekte lys, gerne med en lille spotlight eller gulvlampe med varmt lys (2 700 K) rettet skråt mod billedet om aftenen - så træder de violette og rødlige toner i det blå frem på samme måde som i originalen. Vælg en smal sort eller mørkebrun træramme uden passepartout til det store Rondane-motiv og en lys egetræsramme med bred passepartout til blomsterengen. Du kan læse mere om valg af ramme i vores guide til billedvæggen.

Hvis du vil skabe en hel væg omkring den nordiske århundredeskiftekunst, er Sohlberg et fremragende udgangspunkt. Kombinér vinternatten med en skumring af Prins Eugen, en Skagen-strand af Krøyer og et gråtonet interiør af Hammershøi, så får du en samlet nordisk tone fra blåt over gråt til gyldent. Flere idéer til, hvordan nordiske motiver spiller sammen, findes i artiklen nordisk kunst i hjemmet, og hele vores udvalg af klassiske mestre finder du i kollektionen kendte kunstnere.

Tidslinje

1869 – Harald Oskar Sohlberg fødes den 29. november i Kristiania som søn af buntmageren Johan W. Sohlberg.

1885–1890 – Elev i dekorationsmaleren Wilhelm Kroghs klasse på Den kongelige Tegneskole.

1889 – Maler selvstændigt for første gang i Nordtorp i Valdres; studiet Sommeraften.

1891–1892 – Korrektur hos Werenskiold og Peterssen; tre måneder hos Kristian Zahrtmann i København. Vigeland laver en buste af ham i 1892.

1894 – Debut på Høstutstillingen med Natteglød, som købes af Nasjonalgalleriet. Nyromantikkens gennembrud i Norge.

1895–1897 – Houens legat; ophold i Paris, Hamburg, Berlin og studier ved akademiet i Weimar.

1899 – Sommernatt males på Nordstrand. Skitur til Rondane i påsken; den første skitse til vinternatten laves på toget hjem.

1900–1902 – Omkring ti Rondane-studier, hvoraf et senere ender på Nationalmuseum i Stockholm. Det store lærred lægges til side i 1901.

1901 – Gifter sig den 16. oktober med Lilli Hennum.

1902–1905 – Bosat i Røros: Gate i Røros, Natt, En blomstereng nordpå, Landeveien.

1906–1910 – Kystmotiver fra Slagen og Kjerringvik; Et hus ved kysten vises på Venedigbiennalen i 1907.

1911–1914 – Genoptager og fuldender Vinternat i Rondane; vises på Jubileumsutstillingen på Frogner i 1914.

1915 – Guldmedalje ved verdensudstillingen i San Francisco. J.B. Stang køber Rondane-billedet.

1917–1918 – Farvelitografiet efter vinternatten færdiggøres efter tre års arbejde; maleriet skænkes til Nasjonalgalleriet.

1935 – Sohlberg dør den 19. juni i Oslo.

1995 – Vinternat i Rondane udpeges til Norges nationalmaleri i NRK's afstemning; udstilling om Munch og Sohlberg i New York.

2005 – Sohlbergplassen ved Atnsjøen indvies som en del af Nasjonal turistveg Rondane.

2019 – Retrospektive udstillinger i Oslo, London (Dulwich Picture Gallery) og Wiesbaden i anledning af 150-årsjubilæet.

2021 – Auktionsrekord: 2 677 000 pund hos Sotheby's i London den 8. december.

2025–2026 – Indgår i Northern Lights på Fondation Beyeler i Basel og Buffalo AKG Art Museum.

Beslægtede kunstnere og bevægelser

Sohlberg er nyromantikkens og den nordiske symbolismens fremmeste landskabsmaler i Norge, og han læses bedst sammen med sine naboer. Den oplagte sammenligning er Edvard Munch, hvis psykologiske landskaber han både lignede og tog afstand fra. I Sverige er Prins Eugen hans nærmeste slægtning med sine skumringer over stille marker, mens Eugène Jansson gav Stockholm den samme blå nat, som Sohlberg gav fjeldene. Den danske stilhed hos Vilhelm Hammershøi og den blå time hos Skagenmalerne hører til den samme nordiske stemningsverden. Længere tilbage peger Sohlbergs ensomme fjelde og stjerne mod Caspar David Friedrich og romantikkens sublime landskaber.

Stilmæssigt hører han til symbolismen og den nordiske nationalromantik, og hans værker udgør et centralt kapitel i genrens historie på vores side om landskabsmaleri. En bredere oversigt findes i guiden til nordisk kunst og i guiden til kunsthistorien. Alle vores faktasider om kunstnere og kunstretninger er samlet i Vidensbanken.

Ofte stillede spørgsmål om Harald Sohlberg

Den nordiske nat er et af de smukkeste motiver, man kan hænge på væggen – stille, tidløs og fuld af lys trods mørket. Gå på opdagelse i plakater og kunsttryk i samme ånd i vores kollektion natur og landskaber, eller se blandt blå plakater for at finde din egen vinternat. Læs mere om Sohlberg hos Nasjonalmuseet i Oslo, i Store norske leksikon og på svensk Wikipedia.