Hilma af Klint – abstrakt kunst, Paintings for the Temple og det usynliges kunstner

Hilma af Klint malede verdens første abstrakte kunst – og alligevel fik ingen lov til at se den i hendes levetid. Den svenske kunstner og mystiker skabte mere end 1.200 abstrakte værker med spiraler, organiske former og strålende farver allerede fra 1906 – flere år før Kandinsky, Mondrian og Malevitj offentliggjorde deres pionerværker. Hun låste dem inde og bestemte, at de ikke måtte vises før 20 år efter hendes død. Da de endelig nåede ud til et bredt publikum via Guggenheims store retrospektiv i 2018–2019, blev kunsthistorien skrevet om.

Denne side giver dig et komplet billede af Hilma af Klints kunstnerskab: biografien, de vigtigste værkserier, den åndelige og okkulte sammenhæng, hvor du finder originaler – og hvordan hendes abstrakte kompositioner indgår i nutidige hjem.

Indhold
↓ Biografi – kunstneren og mystikeren
↓ Paintings for the Temple – det store værk
↓ Den åndelige sammenhæng
↓ Guggenheim 2018 og omskrivningen af kunsthistorien
↓ Hvor finder du originalværker?
↓ Hilma af Klint i hjemmet
↓ Relaterede kunstnere
↓ Ofte stillede spørgsmål om Hilma af Klint

Biografi – kunstneren, mystikeren og pioneren

Hilma af Klint blev født i 1862 i Stockholm i et miljø med bred intellektuel interesse for naturvidenskab, matematik og spiritualitet. Hun studerede ved Kunstakademiet i Stockholm og udførte portrætter og botaniske illustrationer for at tjene til livets ophold – et respekteret, men konventionelt kunstnerliv. Men sideløbende med dette "officielle" kunstnerskab dyrkede hun seancer, studerede teosofi og antroposofi og var dybt påvirket af samtidens interesse for det okkulte og det uforklarlige.

Kort fortalt: Født den 26. oktober 1862 i Solna, Stockholm. Død den 21. oktober 1944 i Djursholm. Studerede ved Kunstakademiet i Stockholm (afgangseksamen 1887). Skabte Paintings for the Temple 1906–1915. Værker opbevares af Stiftelsen Hilma af Klints Verk. Internationalt kendt fra Guggenheim-retrospektivet i 2018–2019 (600.000 besøgende).

De fem – gruppen, der kanaliserede værkerne

I 1896 dannede Hilma af Klint gruppen „De fem‟ sammen med fire andre svenske kvinder med interesse for spiritualitet og spiritisme. Gruppen holdt regelmæssige sammenkomster, hvor de afprøvede automatisk skrift, mediumisme og åndelig kontakt. Det var i denne sammenhæng – og på direkte opfordring fra det, hun opfattede som åndelige væsener, de såkaldte „Hogarna‟ – at Hilma begyndte at skabe Paintings for the Temple i 1906.

Malerier til templet – det store værk

Paintings for the Temple er Hilma af Klints centrale værk – en serie på 193 abstrakte malerier skabt mellem 1906 og 1915, beregnet til at hænge i et tempel for åndelig kontemplation. Serien er opdelt i underserier, som hver undersøger et tema: dualiteten, blomstringen, livets stadier, atomkernen og evolutionen. Det er et ambitiøst kunstprojekt uden nogen direkte forgænger i sin samtid.

De tio största (1907)

„De tio största‟ er den mest kendte underserie – ti monumentale lærreder (hvert lærred er over tre meter højt), der skildrer livets fire stadier: barndom, ungdom, manddom og alderdom. Farvepaletten er varmt gul og orange i barndomsværkerne, dybt blå og lilla i alderdommen. Det er disse værker – med deres spiraler, slør og organiske former mod ensfarvede baggrunde – der er de mest reproducerede og kendte fra Hilmas produktion.

Svanen (1914–1915)

Svanarna er de mest lyriske af af Klints værker – et par svaner, der vokser sammen og skilles ad i hvide og sorte par, over spejlblanke vandoverflader og abstrakte baggrunde. De skildrer dualitetens tema – det maskuline og feminine, det mørke og lyse, forening og adskillelse – i en billedverden, der er meditativt rolig sammenlignet med de monumentale „De tio största‟.

Blomman (1906–1907)

En af de tidlige serier, Blomman, viser det botaniske i Hilmas arbejde – spiralformede blomster og organiske former i en billedverden, der minder om samtidens art nouveau, men med en åndelig orientering, der overskrider det dekorative. Det er her, forbindelsen til tidens naturvidenskabelige og mystiske billedverden er tydeligst.

Den åndelige sammenhæng – teosofi, antroposofi og Steiner

Hilma af Klint virkede i skæringspunktet mellem naturvidenskab og åndelighed, som var typisk for århundredskiftets intellektuelle miljø. Hun var påvirket af teosofien (Helena Blavatskys lære om en guddommelig orden bag universet) og antroposofien (Rudolf Steiners videreudvikling med vægt på kunst og åndelig evolution). Rudolf Steiner så faktisk Paintings for the Temple, da han besøgte Stockholm i 1908 – og udtrykte tvivl om, hvorvidt de kunne udstilles, noget Hilma tog meget alvorligt, og som bidrog til hendes beslutning om at holde værkerne hemmelige.

"Jeg skaber ikke ud fra mig selv. Det er ikke mig, der maler, men det maler gennem mig." – Hilma af Klint, om den åndelige dimension i sit arbejde

Hendes notesbøger – som tæller over 26.000 sider – viser en systematisk tænker, der kombinerede videnskabelig observationsevne med åndelig overbevisning. Hun tegnede diagrammer, noterede åndelige oplevelser og førte journal over seancerne med „De fem‟. Notesbøgerne er i sig selv et unikt dokument fra århundredskiftets åndelige og intellektuelle miljø.

Guggenheim 2018 og omskrivningen af kunsthistorien

Da Guggenheim Museum i New York viste „Hilma af Klint: Paintings for the Future‟ fra oktober 2018 til april 2019, indtraf noget usædvanligt i kunsthistorien: En for længst afdød kunstner fik et nyt publikum, der ændrede vores forståelse af kunsthistoriens udvikling. 600.000 besøgende – en af Guggenheims mest besøgte udstillinger nogensinde. Anmeldelserne var enstemmigt forbløffede: Hvordan havde vi overset dette? Hvordan kunne kunsthistorien fra Kandinsky som den abstrakte kunsts fædre være gået videre så længe?

Svaret er: fordi Hilma selv valgte at holde værkerne skjult. Hun var overbevist om, at verden ikke var klar. Det er et af kunsthistoriens mest forunderlige paradokser – kunstneren, der var længst fremme, valgte at komme sidst. Guggenheim-udstillingen, som siden er rejst videre til Tate Modern i London og Moderna Museet i Stockholm, har givet Hilma af Klint en permanent plads blandt det 20. århundredes største kunstnere.

Hvor finder du Hilma af Klints originalværker?

Størstedelen af af Klints værker opbevares af Stiftelsen Hilma af Klints Verk i Stockholm og udlånes regelmæssigt til museer rundt om i verden. Moderna Museet i Stockholm har præsenteret hende på flere udstillinger og er det naturlige udgangspunkt for information om, hvor værkerne vises lige nu. Hilma af Klint-stiftelsens websted offentliggør oplysninger om udlånsstatus og kommende udstillinger.

Tip: Guggenheim i New York og Tate Modern i London er de internationale scener, hvor Hilmas værker senest har været vist og sandsynligvis vil blive vist igen. Følg Stiftelsens nyhedsbrev for information om den næste store udstilling.

Hilma af Klint i hjemmet – hvordan placerer du abstraktionerne?

Hilma af Klints abstrakte kompositioner er blandt de mest karismatiske motivvalg til et moderne hjem. De varmt gule og orange motiver fra „De ti største‟ – især barndoms- og ungdomsværkerne – er fyldt med glæde og energi og fungerer fremragende i stue, entré og kontor. De blå-lilla Svansen-motiver er roligere og passer bedre i soveværelset eller læsehjørnet.

Alle Hilma af Klint-motiver har brug for plads til at ånde: De er for komplekse og detaljerede til at forsvinde i en tæt ophængt billedvæg. Det bedste er et enkelt motiv på en lys væg, gerne i et større format (50×70 eller større). En enkel, tynd ramme i mørkt træ eller sort metal supplerer hendes dybe farver uden at konkurrere.

Udforsk Bozettos Hilma af Klint-kollektion – „De ti største‟, Svanen og Blomman, trykt i store formater på kvalitetspapir. Gratis fragt over 499 kr., 60 dages returret.

Relaterede kunstnere

Hilma af Klints kunst åbner dørene til en bredere sammenhæng. Henri Matisse delte hendes overbevisning om, at kunsten kan nå det spirituelle hinsides det synlige. Vincent van Gogh brugte farver som et følelsesmæssigt og næsten mystisk udtryk – en parallel til Hilmas spirituelle symbolik. Elsa Beskow er en samtidig svensk kvinde, som på sin egen måde omdefinerede, hvad svensk kunst kunne være. Se Bozettos Hilma af Klint-kollektion og guiden til Hilma af Klint-plakater. Se også Bozettos guide til nordisk kunst – traditionen, historien og kunstnerne, der definerede den skandinaviske billedverden. En anden banebrydende kvinde inden for modernismen er Georgia O'Keeffe, som ligesom af Klint gik sin egen vej ind i abstraktionen. Se hele Bozettos vidensbank for et samlet overblik over kunstnere, kunstbevægelser og indretningsguider.

Som abstraktionens spirituelle pioner er Hilma af Klint nært forbundet med Mark Rothko, hvis farvefeltsmaleri nogle årtier senere gjorde selve farven til bærer af en dyb menneskelig og næsten religiøs følelse. Hendes tidlige abstraktioner deler desuden et åndeligt slægtskab med Wassily Kandinsky, som omtrent samtidig søgte den rene, spirituelle abstraktion. Se vores guide til abstrakt kunst for hele sammenhængen – pionererne, værkerne og bevægelsens udvikling.

Ofte stillede spørgsmål om Hilma af Klint

Læs også guiden til Hilma af Klint-plakater - hvilke motiver passer hvor, og hvordan kombinerer du dem med andre nordiske kunstnere. Se også guiden til billedvægge for konkrete formatkombinationer.