Jenny Nyström – nisserne, julekortene og den svenske juls illustrator

Jenny Nyström (1854–1946) er kunstneren, der gav den svenske julemand hans ansigt – den lille, gråskæggede figur med rød hue, som bærer julegaver gennem sneen, kører i slæder trukket af grise og nogle gange endda flyver i fly. I næsten halvfjerds år malede hun julekort, bogillustrationer og bladforsider, og ifølge Kalmar läns museum blev det til mellem 6.000 og 7.000 nisser i hendes levetid. Alligevel begyndte hun som en af Konstakademiens mest lovende historiemalere og blev i 1881 den første kvinde i Sverige, der blev tildelt akademiets kongelige medalje for historiemaleri. I dag er hendes kunst lige så selvfølgelig i svenske hjem i december som peberkager og adventsstager, og som plakat eller billede lever hendes billedverden videre, længe efter at julekorttiden er forbi.

På denne side gennemgår vi hele historien: barndommen i Kalmar og Göteborg, årene på akademiet i Stockholm, opholdet i Paris ved Académie Colarossi, ægteskabet med den sygelige medicinstuderende Daniel Stoopendaal og den enorme produktion, der forsørgede familien i over fyrre år. Vi forklarer, hvordan hun forvandlede den gamle folkelige gårdnisse til en julegaveuddeler, hvilke værker der findes på Nationalmuseum og Kalmar läns museum, og hvordan du bruger hendes motiver i indretningen – fra børneværelset til stuen i juletiden. Hvis du vil se flere kunstnere og bevægelser, finder du dem samlet i Bozettos vidensbank.

Indhold
↓ Hvem var Jenny Nyström?
↓ Liv og biografi: fra Kalmar til Tegnérgatan
↓ Vigtigste værker og motiver
↓ Teknik og kunstnerisk signatur
↓ Arv: sådan fik den svenske julemand sit udseende
↓ Jenny Nyström i hjemmet – indretningsguide
↓ Tidslinje
↓ Relaterede kunstnere
↓ Ofte stillede spørgsmål om Jenny Nyström

Hvem var Jenny Nyström?

Jenny Eugenia Nyström, gift Nyström-Stoopendaal, var en svensk maler og illustrator, født den 13. juni 1854 i Kalmar og død den 17. januar 1946 i Stockholm. Hun regnes som Sveriges første professionelle børnebogsillustrator og som en af landets mest produktive postkortkunstnere gennem tiderne. Sven-Harrys konstmuseum i Stockholm kaldte hende i sin store udstilling i 2018 både »Illustrator and Pioneer« og »julenissens mor«, og det er netop julenissen, der har gjort hende udødelig. Men billedet af en sød julekortmaler er for snævert: Hun var en akademisk uddannet kunstner, der beherskede oliemaleri i stort format, udstillede på Parissalonen i 1884 og 1885 og i årtier drev sin egen kunstnervirksomhed med kontrakter med flere af landets største forlag.

Kort fortalt: Født 13. juni 1854 i Kalmar · Død 17. januar 1946 i Stockholm · Uddannelse: Göteborgs Musei-, Rit- och Målarskola, Kunstakademiet i Stockholm 1873–1881, Académie Colarossi og Académie Julian i Paris fra 1882 · Kongelig medalje for historiemaleri 1881 for Gustav Vasa som barn inför kung Hans · Gift i 1887 med Daniel Stoopendaal (1853–1927) · Søn: kunstneren Curt Nyström Stoopendaal (1893–1965) · Anslået 6.000–7.000 malede nisser · Kontrakt med Axel Eliassons Konstförlag i 1911 · Repræsenteret på Nationalmuseum og Kalmar läns museum · Begravet på Norra begravningsplatsen i Solna

Det, der gør Jenny Nyström unik i svensk kunsthistorie, er kombinationen af akademisk uddannelse og folkelig gennemslagskraft. Mens samtidige kolleger som Carl Larsson nåede de svenske hjem gennem bøger som Et hjem, nåede Jenny dem gennem brevsprækken – millioner af julekort, der blev sendt mellem slægtninge, gemt i æsker og klistret ind i albummer. På den måde blev hendes billeder en fælles visuel referenceramme for flere generationer af svenskere, ofte uden at modtagerne overhovedet vidste, hvem der havde malet dem.

Liv og biografi: fra Kalmar til Tegnérgatan

Barndommen i Kalmar og flytningen til Göteborg

Jenny var det tredje af fem børn af kordegnen og folkeskolelæreren Daniel Nyström (1820–1908) og Annette Eleonora, født Bergendahl (1823–1887). Familien boede på Norra vägen i Kalmar, hvor faderen var kordegn ved Kalmar Slotskirke. I 1863 flyttede familien til Majorna i Göteborg, og allerede som elleveårig begyndte Jenny at tage undervisning på Göteborgs Musei-, Rit- och Målarskola – den institution, der i dag hedder Konsthögskolan Valand. Ifølge Svenskt kvinnobiografiskt lexikon var det læreren Fredrik Wohlfart, der først inspirerede hende til at tegne nisser.

Vendepunktet kom i 1871. Mens den syttenårige Jenny sad og kopierede malerier på Göteborgs Kunstmuseum, blev hun opdaget af landshøvding Albert Ehrensvärd, som blev hendes mæcen. Fra 1. april 1874 betalte han hende 100 kroner om måneden, og også grosshandleren James Dickson bidrog til hendes studier. Ehrensvärds støtte førte hende til Stockholm og landets mest prestigefyldte kunstuddannelse.

Kunstakademiet og medaljen i 1881

I august 1873 blev Jenny Nyström optaget på Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm, hvor hun studerede i otte år. Kvinder havde først fået adgang til akademiet i 1864, og de kvindelige elever blev undervist i en separat afdeling. Fra 1877 fik hun årlige stipendier, og samtidig arbejdede hun som illustrator for Ny Illustrerad Tidning for at supplere sin indkomst. I 1881 vandt hun førstepladsen i akademiets årlige konkurrence om den kongelige medalje med historiemaleriet Gustav Vasa som barn inför kung Hans. Da hun var kvinde, måtte hun dele prisen med en mandlig medstuderende, Richard Hall, men hun blev alligevel den første kvinde i Sverige, der blev belønnet med medaljen for historiemaleri. Hendes kommende mand, Daniel Stoopendaal, stod model til kong Hans.

Paris 1882–1886

Medaljen indbragte hende akademiets rejsestipendium, og i november 1882 rejste hun til Paris. École des Beaux-Arts var lukket for kvinder, så hun skrev sig ind på de private akademier Colarossi og Julian, hvor mange nordiske kvindelige kunstnere blev uddannet i løbet af 1880'erne. Hun blev optaget på Parissalonen med Självporträtt og Från min ateljé i Paris i 1884 og med Gammal kvinna i Creuse i 1885. Her opdagede hun også det blomstrende franske postkortmarked – en indsigt, der skulle forme resten af hendes karriere. Hun forsøgte at overbevise Bonniers om at satse på postkort i Sverige, men forlaget takkede nej.

Ægteskab, ansvar og den selvstændige bevægelse

Efter forlovelsen i efteråret 1884 giftede Jenny Nyström sig i 1887 i Adolf Fredriks kyrka med medicinstuderende Daniel Stoopendaal. Han led af tuberkulose, afsluttede aldrig sine studier og kunne ikke arbejde som læge. Det betød, at Jenny alene forsørgede familien, mens Daniel tog sig af forretningerne. Parret flyttede i efteråret 1887 ind i en stor lejlighed på Tegnérgatan i Stockholm, hvor hun indrettede sit atelier, og i 1889 flyttede hendes enkemand af en far også ind. I 1893 blev sønnen Curt født. Det økonomiske pres forklarer meget af den enorme produktion: Det akademiske maleri indbragte hæder, men julekortene gav brød på bordet. I 1911 indgik hun en kontrakt med Axel Eliassons Konstförlag om et fast antal akvareller om måneden, og i mange år blev hendes billeder også distribueret af Strålin & Persson i Falun.

Daniel døde i 1927, men Jenny fortsatte med at male til det sidste. Hun døde i sit hjem i Stockholm den 17. januar 1946, 91 år gammel. Husholdersken Karin Johansdotter, som havde fulgt familien fra Göteborg, beskrev hendes død med ordene, at det var “som at blæse et lys ud”. Hun hviler på Norra begravningsplatsen ved siden af sin mand og sin far.

Vigtigste værker og motiver

Jenny Nyströms værker spænder fra store oliemalerier i akademisk stil til små akvareller beregnet til tryk i postkortformat. Det gør hende svær at sammenfatte i ét enkelt mesterværk – i stedet er det helheden, og frem for alt nisserne, der definerer hende. Her er de værker og motivgrupper, der er vigtigst at kende.

Lille Viggs äventyr på julafton (1871)

Startskuddet til den svenske julemand var en fortælling af Viktor Rydberg. Lille Viggs äventyr på julafton blev udgivet i Göteborgs Handels- och Sjöfartstidnings julnummer i 1871, og den syttenårige Jenny lavede otte illustrationer til teksten. Via avisens chefredaktør nåede tegningerne både Rydberg og forlaget Bonniers, som lod dem ligge. Hun bad om at få dem tilbage, og fortællingen blev derefter udgivet som bog på Hedlunds forlag i Göteborg, ifølge Svenskt kvinnobiografiskt lexikon i 1875. Rydberg blev begejstret for billederne, og samarbejdet blev begyndelsen på et livslangt forhold til julemandsmotivet. Det var i disse illustrationer, at julemanden for første gang begyndte at tage form som julens egen figur.

Gustav Vasa som barn over for kong Hans (1881)

Medaljemaleriet fra Kunstakademiet beskrives af Kalmar läns museum som måske hendes mest kendte værk uden for julekortverdenen. Motivet viser den unge Gustav Eriksson (Vasa) over for unionskongen Hans – et typisk nationalt historisk motiv i 1800-tallets ånd, hvor en afgørende scene fra Sveriges historie skildres med teatralsk lys og nøje studier af dragterne. At en kvinde vandt konkurrencen, var en sensation i 1881, og værket viser, at hun beherskede den mest ansete genre i det akademiske hierarki.

Konvalescenten og Parisårene (1884)

I sine Pariserår malede hun i en naturalistisk stil, der leder tankerne hen på samtidige nordiske kolleger i Frankrig. Konvalescenten fra 1884, et oliemaleri på lærred i formatet 154 × 115 cm, tilhører i dag Nationalmuseum i Stockholm. Samme år blev akvarellen Promenad i Paris til, et ark på 29 × 16,5 cm, som Nationalmuseum erhvervede i 2019 (inventarnummer NMH 1/2019) sammen med tre andre værker af svenske kvindelige kunstnere, der arbejdede i Frankrig i 1880'erne, takket være en donation fra Ann Stern. Værkerne viser en helt anden side af Jenny Nyström end den, hun blev kendt for – et moderne bymenneske og en ambitiøs salonmaler.

"At jeg mest har tegnet for børn, skyldes nok, at jeg altid har elsket børn" – Jenny Nyström i den selvbiografiske tekst “En kalmarflicka”, Barnbiblioteket Saga, 1910

Julekortene og nisserne

Det er julekortene, der har gjort Jenny Nyström berømt. Fra 1880'erne og frem malede hun tusindvis af motiver: nisser, der bærer julegaver gennem sneen, nisser, der fodrer hesten i stalden, nisser, der spiser grød, og nisser, der får hjælp af julebukke, grise, elefanter og giraffer med pakkerne. Hun fulgte desuden med tiden – på hendes kort ses nisser i biler, tog og fly, og nissens tøj skiftede mellem bondetøj og bymode. Kalmar läns museum fremhæver, at det var Jenny Nyström, der lancerede idéen om, at nissen i stedet for julebukken kommer med julegaverne. Hun var også tidligt ude med at male kort til andre højtider end jul og påske, for eksempel nytår, navnedage og fødselsdage.

Børnene, Vi to og familiebillederne

Ved siden af nisserne er børnene hendes store motiv. Rødkindede piger med snebolde, drenge med juletræer og børn, der leger på forårsskråningen, var populære på kort og bogomslag. Sønnen Curt, ofte klædt i kolt og rød hue, optræder på mange af billederne. I 1895 malede hun et dobbeltportræt af sig selv og Curt, oprindeligt kaldet Mor og søn, men i dag kendt som Vi to. Hun illustrerede også voksenlitteratur med oldnordiske temaer, blandt andet Albert Ulrik Bååths Fornnordiska sagor (1886), samt samleværket Barnkammarens bok (1903).

Teknik og kunstnerisk signatur

Jenny Nyströms stil er straks genkendelig, men den bygger på et solidt akademisk fundament. Otte års studier af anatomi, modeller og kopiering på Konstakademien gav hende en sikker hånd, som også ses på det mindste postkort.

Akvarel og gouache til tryk

De fleste julekortmotiver blev udført i akvarel, ofte forstærket med dækhvidt (gouache) til sne, lysreflekser og detaljer. Teknikken passede til det litografiske og senere fototekniske tryk: klare farveflader, tydelige konturer og en begrænset palet, hvor rødt, grønt, brunt og hvidt dominerer. Kontrakten med Axel Eliassons Konstförlag i 1911 krævede et fast antal akvareller om måneden, hvilket forklarer den effektive, næsten industrielle arbejdsmetode. Samtidig kunne hun stadig male store oliemalerier på lærred, som Konvalescenten på 154 × 115 cm.

Fotografiet som skitsebog

Om sommeren på Tjockö i Stockholms skærgård fotograferede hun mennesker, som siden stod model til figurerne i hendes illustrationer. Kalmar läns museum forvalter i dag fotografier fra hendes private samling, som hun testamenterede til länsmuseet. Fotografierne viser, hvordan hun arbejdede: Børnenes positurer, tøjets folder og lysets fald blev studeret på billeder, før de blev overført til akvarel. Det er en arbejdsmetode, hun delte med flere samtidige malere, men som sjældent forbindes med julekortkunst.

Nissens formsprog

Hendes nisse har et tydeligt formsprog: en lille og kompakt krop, gråt eller hvidt skæg, rød nissehue, grå eller brun vadmelsfrakke og træsko eller næversko. Ansigtet er venligt og ofte lidt skælmsk, aldrig skræmmende. Figuren har rødder i bondesamfundets gårdnisse, men er forvandlet fra en lunefuld vogter til en sød og gavmild julefigur. Baggrundene er enkle – en snedækket gårdsplads, en staldvæg eller en stjerneklar himmel – så nissen altid er i centrum.

Signaturen og sønnen Curt

Jenny signerede sine kort “Jenny Nyström”, og sønnen Curt Nyström Stoopendaal (1893–1965), der også blev en populær postkort- og plakatkunstner, valgte en lignende signatur, “Curt Nyström”, og en stil tæt på moderens. Også Daniels bror, maleren Georg Stoopendaal (1866–1953), lavede julekort, der tydeligt var inspireret af hende. For samlere betyder det, at signaturen skal læses nøje – et “Nyström”-kort fra 1930'erne kan lige så vel være Curts som Jennys.

Arv: sådan fik den svenske julemand sit udseende

Det er svært at overvurdere Jenny Nyströms betydning for den svenske jul. Ifølge den engelsksprogede Wikipedia var det hende, der skabte det svenske billede af julemanden på utallige julekort og tidsskriftsforsider og dermed knyttede den internationale julemand sammen med de nisser, der havde eksisteret i skandinavisk folketro i århundreder.

Fra gårdnisse til julegaveuddeler

I det gamle bondesamfund var gårdnissen et gårdvæsen, der holdt øje med dyr og mennesker, men som kunne straffe den, der forsømte gården eller glemte julegrøden. Julegaverne blev længe delt ud af julebukken. I anden halvdel af 1800-tallet smeltede flere traditioner sammen: Viktor Rydbergs fortællinger, Clement Clarke Moores amerikanske Et besøg fra Sankt Nikolaus og den tyske julekortkultur. Jenny Nyström gav den nye figur et ansigt. Hendes nisse er stadig lille og bor på gården, men han er venlig, kommer med julegaver og fejrer jul sammen med børnene. Det billede lever videre på julekort, i julepynt og i reklamer den dag i dag.

Indflydelse på svensk illustration

Som Sveriges første professionelt arbejdende børnebogsillustrator banede hun vejen for de generationer, der fulgte. Både Elsa Beskow og John Bauer arbejdede på et marked, hun havde været med til at opbygge, og nisser, trolde og skovvæsener blev bærende motiver i den svenske nationalromantiks billedverden. Hendes forretningsmodel – faste forlagskontrakter, motiver tilpasset tryk og en genkendelig signatur – foregreb også den moderne illustratørbranche. I et bredere perspektiv hører hun hjemme i fortællingen om plakatkunstens og trykkets demokratisering af billedet omkring år 1900.

Museer og udstillinger i Sverige

Den største samlede arv findes i hendes fødeby. Kalmar läns museum har en særudstilling om Jenny Nyström med en audioguide i syv dele, og museet har udgivet flere bøger om hende, blandt andet Gunnel Forsberg Warringers Jenny Nyström – konstnärinna (1992) og den engelske udgave Jenny Nyström Artist (2004). Barbro Johnssons byvandringbog Vandra i Jenny Nyströms Kalmar udkom i en revideret udgave i 2012. Nationalmuseum i Stockholm ejer blandt andet Konvalescenten og Promenad i Paris, og Nationalmuseums samlingsdatabase opfører hende som maler og illustrator. Den seneste store udstilling i Stockholm var Jenny Nyström – Illustratör och pionjär på Sven-Harrys konstmuseum fra 26. oktober 2018 til 17. februar 2019 med omkring 100 værker fra akademiårene til de sidste illustrationer. Hvis du vil fordybe dig, kan du læse artiklen i Svenskt kvinnobiografiskt lexikon, som er den mest detaljerede biografi på nettet, eller lytte til Kalmar läns museums guide.

Jenny Nyström i hjemmet – indretningsguide

Jenny Nyströms billeder er skabt til at leve i hjemmet. De blev trykt for at blive sendt, gemt og stillet frem, og derfor fungerer de glimrende som plakater eller indrammede billeder. Her er nogle måder at bruge hendes billedverden – og motiver i samme ånd – i indretningen. Hos Bozetto finder du et stort udvalg af illustrationsplakater og svensk kunst, der passer godt sammen med hendes udtryk.

Børneværelset året rundt

Hendes motiver med børn – piger på en forårseng, drenge, der leger i sneen – fungerer langt ud over december. Vælg et eller to billeder i formatet 30 × 40 eller 40 × 50 cm, og hæng dem i barnets øjenhøjde, cirka 100–120 cm fra gulvet til billedets midte. Kombinér dem gerne med andre klassiske eventyrillustratorer fra vores kollektion af børnebilleder, for eksempel Elsa Beskow eller John Bauer, så får rummet en sammenhængende nordisk eventyrstemning.

Stuen i juletiden

Et nissebillede i ramme er et mere bæredygtigt alternativ til plastikpynt. Skift et eksisterende billede i entreen eller over kommoden ud med et julemotiv fra første søndag i advent til tyvendedag Knut, den 13. januar, og gem det derefter til næste år. Hvis du vil begynde tidligt, kan du læse vores guide om novent og plakater, der holder fra november til Knut, og i julens trends i 2026 viser vi, hvordan nostalgiske julemotiver erstatter pynt på væggen. Et indrammet nostalgisk billede er desuden en værdsat gave – se vores købsguide til plakater som julegaver.

Tip: Jenny Nyströms varme røde og snehvide toner kommer bedst til deres ret i en ramme af lys eg eller mørkbejdset træ med en hvid passepartout på 4–5 cm. Undgå blanke metalrammer, som får de nostalgiske motiver til at virke kolde. Hvis du hænger flere julemotiver sammen, så brug samme rammefarve og hold 5–8 cm afstand mellem billederne for et roligt helhedsindtryk.

Kombinér med klassisk svensk kunst

Jenny Nyström tilhører samme tradition som Carl Larsson, Elsa Beskow og Ivar Arosenius – akvarelbaseret, fortællende og tæt på hverdagen. Derfor passer hendes motiver godt sammen med andre kendte kunstnere fra den svenske århundredeskifteperiode. Stil et billede af en nisse på en hylde ved siden af et Carl Larsson-interiør eller et Zorn-landskab, så bindes julens billeder sammen med resten af årets kunst.

Tidslinje

1854 – 13. juni: Jenny Eugenia Nyström bliver født i Kalmar.

1863 – Familien flytter til Majorna i Göteborg.

1865 – Begynder som elleveårig på Göteborgs Musei-, Rit- och Målarskola.

1871 – Illustrerer Viktor Rydbergs Lille Viggs eventyr juleaften; bliver opdaget af landshøvding Albert Ehrensvärd.

1873 – Optages på Konstakademien i Stockholm i august.

1875 – Lille Viggs eventyr juleaften udkommer i bogform på Hedlunds forlag.

1881 – Vinder den kongelige medalje for historiemaleri med Gustav Vasa som barn inför kung Hans.

1882 – Rejser til Paris i november og studerer på Colarossi og Julian.

1884 – Udstiller på Parissalonen; maler Konvalescenten og Promenad i Paris.

1887 – Gifter sig med Daniel Stoopendaal og flytter til Tegnérgatan i Stockholm.

1893 – Sønnen Curt bliver født.

1895 – Maler dobbeltportrættet Vi två med sin søn.

1911 – Kontrakt med Axel Eliassons Konstförlag om månedlige akvareller.

1927 – Daniel Stoopendaal dør.

1946 – 17. januar: Jenny Nyström dør i Stockholm, 91 år gammel.

2018 – Sven-Harrys kunstmuseum viser omkring 100 værker fra 26. oktober 2018 til 17. februar 2019.

2019 – Nationalmuseum erhverver akvarellen Promenad i Paris.

Beslægtede kunstnere

Jenny Nyström hører hjemme i den svenske illustrations- og eventyrtradition. Fortsæt gerne med John Bauer, hvis troldeskove førte eventyrmotivet ind i det 20. århundrede, Elsa Beskow, der byggede videre på hendes vej som professionel kvindelig illustrator, og Carl Larsson, som delte hendes forkærlighed for akvarel og familieliv. Ivar Arosenius og hans Kattresan viser den samme varme i børnebogsform, og for den større sammenhæng anbefaler vi oversigten over nordisk kunst. Alle faktasider om kunstnere og bevægelser finder du samlet i Vidensbanken.

Ofte stillede spørgsmål om Jenny Nyström

Vil du bringe den nordiske sagatradition ind i dit hjem? Udforsk vores illustrationsplakater og børneplakater – og lad Jenny Nyströms varme, sne og julestemning følge dig længe efter, at juletræet er båret ud.