John Bauer – eventyrskoven, troldene og den svenske folkeeventyrs illustrator

John Bauers kunst er for mange svenskere den første billedverden, de nogensinde mødte. Den tunge granskov med mosdækkede stenblokke, det sølvgrå tågelys mellem stammerne, den tavse trold med dybtliggende øjne og den lille prinsesse i hvid kjole – disse motiver har fulgt generationer fra eventyrbogen ved sengekanten til væggen i voksenlivet. Bauer virkede i godt femten år, døde som 36-årig og efterlod sig et værk, der er bemærkelsesværdigt lille i omfang, men nærmest uovertruffent i gennemslagskraft. Ingen anden svensk kunstner har i samme grad formet, hvordan et helt land forestiller sig sin egen folketro.

Denne side gennemgår John Bauers liv, hans kunstneriske metode, hans vigtigste værker og den arv, han efterlod sig. Vi ser på, hvordan han opbyggede sine skovrum, hvorfor hans trolde ser ud, som de gør, hvilken rolle rejsen til Lapland i 1904 spillede for hans billedsprog, og hvordan hans akvareller placerer sig i den nordiske kunsthistorie. Siden afsluttes med praktiske råd om, hvordan Bauers motiver fungerer i et moderne svensk hjem, en tidslinje over hans liv og svar på de oftest stillede spørgsmål om kunstneren.

Indhold
↓ Hvem var John Bauer?
↓ Fra Jönköping til Kunstakademiet
↓ Bland tomtar och troll – de vigtigste værker
↓ Teknik, billedsprog og kunstnerisk signatur
↓ Laplandsrejsen og troldenes oprindelse
↓ Arven efter Bauer
↓ John Bauer i hjemmet
↓ Tidslinje
↓ Relaterede kunstnere
↓ Ofte stillede spørgsmål om John Bauer

Hvem var John Bauer?

John Albert Bauer blev født den 4. juni 1882 i Jönköping og druknede den 20. november 1918 i Vättern. Han var illustrator og maler og virkede i den periode i svensk kunst, hvor nationalromantikken, symbolismen og jugendstilen mødtes og blandede sig. Hans største indsats var illustrationerne til eventyrsamlingen Bland tomtar och troll, som blev udgivet hvert år op til jul fra 1907. Bauer bidrog til årgangene 1907–1910 og derefter 1912–1915 og blev allerede i sin levetid betragtet som Sveriges fremmeste eventyrillustrator.

Det, der adskiller Bauer fra samtidens øvrige illustratorer, er, at han aldrig behandlede eventyrbilledet som dekoration. Han opbyggede hvert opslag som en fuldgyldig komposition med eget rum, egen belysning og en påfaldende psykologisk ladning. Troldene er ikke komiske monstre, men tunge, træge og sørgmodige væsener med et indre liv. Prinsesserne møder dem ikke med skræk, men med en slags stille nysgerrighed. Denne dobbelthed – det farlige og det smukke i samme billede – er selve kernen i Bauers kunst og forklaringen på, hvorfor billederne fungerer lige stærkt for voksne som for børn.

Kort fortalt: Født 4. juni 1882 i Jönköping, Småland. Død 20. november 1918 i Vätterns vande ud for Hästholmen, 36 år gammel. Studerede på Kunstakademiet i Stockholm 1900–1905. Gift med kunstneren Ester Ellqvist i Gränna i december 1906. Illustrerede Bland tomtar och troll 1907–1910 og 1912–1915. Rejste til Lapland i juli 1904 på opdrag af forlæggeren C.A.V. Lundholm. Repræsenteret på Jönköpings läns museum, Nationalmuseum, Göteborgs konstmuseum og Malmö museer. Auktionsrekord: 6,75 millioner kroner for akvarellen Ännu sitter Tuvstarr kvar och ser undrande ner i vattnet hos Uppsala Auktionskammare.

Fra Jönköping til Kunstakademiet

Bauer voksede op i Jönköping som søn af en slagterhandler med tyske rødder. Familien boede tæt på Vättern og tæt på skoven, to landskabselementer, der skulle blive permanente i hans billedverden. Han tegnede tidligt og intenst; Jönköpings läns museum bevarer stadig tegninger fra hans barndom, hvilket gør det muligt at følge hans udvikling fra de allerførste forsøg frem til de sidste dekorative opgaver.

Studieårene i Stockholm

Som sekstenårig forlod Bauer Jönköping til fordel for Stockholm med den udtrykkelige hensigt at blive kunstner. Efter forberedende studier blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han var indskrevet mellem 1900 og 1905. Akademiet var på dette tidspunkt en konservativ institution, og Bauer hørte ikke til blandt de studerende, der gjorde oprør mod den. Han tog den akademiske tegneuddannelse med sig og anvendte den derefter til et helt andet formål end det, den var tiltænkt: at give troværdig anatomi og tyngde til væsener, der ikke findes.

Allerede under studietiden fik han sine første betalte opgaver som illustrator i bøger og tidsskrifter. Det var et bevidst valg. Illustrationen gav ham et publikum og en indkomst, mens det frie maleri endnu ikke gjorde det, og den tvang ham til at arbejde med fortælling og komposition på en måde, der skulle vise sig afgørende.

Ester Ellqvist og ægteskabet

I akademiårene mødte Bauer Ester Ellqvist, kunstner og senere hans hustru. De blev gift i Gränna i december 1906. Ester blev ikke blot hans livsledsager, men også model: Hendes ansigt og skikkelse går igen i flere af de prinsesser, der befolker eventyrskoven. Parret rejste sammen til Tyskland og Italien, og mødet med renæssancemaleriet under årene i Italien ses i Bauers senere værker, især i den måde, han opbygger figurgrupper og behandler guld og dekorative flader på.

Den omfattende brevsamling, der er bevaret på Jönköpings läns museum, giver et usædvanligt detaljeret indblik i ægteskabet og Bauers arbejdshverdag. Brevene viser en kunstner, der vekslede mellem selvtillid og tvivl, og som mod slutningen af sit liv i stigende grad ønskede at lægge eventyrillustrationen bag sig for at hellige sig monumentalmaleriet.

Bland tomtar och troll - de vigtigste værker

Eventyrsamlingen Bland tomtar och troll begyndte at udkomme i 1907 som en årlig julebog med tekster af flere forskellige forfattere. Bauer blev hyret som illustrator og kom til at præge udgivelserne så stærkt, at bogserien og hans navn i praksis smeltede sammen. Han illustrerede årgangene 1907-1910, holdt en pause og vendte tilbage i 1912-1915. Det er inden for denne afgrænsede produktion, at størstedelen af hans mest kendte billeder blev til.

Prinsesse Tuvstarr ved skovsøen

Motivet med prinsesse Tuvstarr, der sidder ved den mørke skovsø og ser ned i vandet, er Bauers mest ikoniske billede. Det hører til fortællingen om Tuvstarr, der har mistet sit guldhjerte i søen, og billedet indfanger øjeblikket efter tabet - ikke selve dramaet, men efterspillet, den stille undren. Kompositionen er ekstremt reduceret: en lys skikkelse mod næsten sort vand med skoven som en uigennemtrængelig mur omkring sig.

Værkets position bekræftes af markedet. Akvarellen Ännu sitter Tuvstarr kvar och ser undrande ner i vattnet blev solgt hos Uppsala Auktionskammare for 6,75 millioner svenske kroner, mere end det dobbelte af vurderingsprisen og det højeste beløb, der er registreret for kunstneren.

Troldene og den lille prinsesse

Bauers trolde er hans mest originale bidrag til billedkunsten. De er massive, tungt siddende væsener med små øjne, brede næser og en kropsholdning, der antyder både styrke og træthed. Motiver, hvor en lille, lyst klædt prinsesse møder en gruppe mørke trolde, vender tilbage igen og igen, og kontrasten bærer hele billedet: lille mod stor, lyst mod mørkt, bevægeligt mod ubevægeligt. Bauer lader aldrig kontrasten blive en enkel moralsk opdeling. Troldene er ikke onde, de er fremmede.

Riddere, heste og eventyrskovens vandrere

Ved siden af prinsesserne og troldene er Bauers skov befolket af riddere til hest, vandrende ynglinge og gamle mænd med stave. Riddermotiverne bærer tydelige spor af rejserne til Italien og renæssancens rustningsmalerier, mens hestene ofte gengives med en akademisk anatomisk præcision, der står i skarp kontrast til det drømmeagtige landskab omkring dem. Denne spænding mellem det nøjagtigt observerede og det rent fantaserede er en af de sikreste måder at genkende en ægte Bauer på.

"Endnu sidder Tuvstarr tilbage og ser undrende ned i vandet." – Billedtekst fra Bland tomtar och troll, eventyret om Tuvstarr

Teknik, billedsprog og kunstnerisk signatur

Bauer arbejdede hovedsageligt i akvarel og gouache, ofte i kombination og ofte i et relativt lille format. Valget var delvis praktisk - billederne skulle reproduceres i en bog - men det blev også et æstetisk standpunkt. Akvarellens gennemsigtighed gav ham det tågede, sugende lys i skovrummet, mens gouachen lagde sig som et tæt lag dér, hvor han havde brug for absolut mørke eller skarpe detaljer.

Skovrummet som scenografi

Bauer opbyggede sine skove som teaterscener. Granstammerne fungerer som kulisser i flere dybdeplaner, mosset og stenblokkene danner et gulv, og lyset kommer næsten altid oppefra og bagfra gennem et hul i kronetaget. Resultatet er et lukket rum, hvor beskueren står indenfor, ikke udenfor. Denne rumlige lukkethed er stærkt beslægtet med den svenske symbolismens landskabsmaleri og adskiller Bauer fra den britiske eventyrillustrations mere åbne og luftige kompositioner.

Farveskalaen og det dæmpede lys

Paletten er påfaldende afdæmpet. Bauer arbejdede i gråblåt, mosgrønt, brunt og sølvgråt med sparsomme indslag af hvidt og guld, der fungerer som lyspunkter i mørket. Han undgik den mættede farvestyrke, som samtidens fauvister i Frankrig søgte, og nærmede sig i stedet en tonalitet, der ligger tæt på det nordiske tusmørke. Det er en farveskala, der fungerer usædvanligt godt i moderne interiører, fordi den hverken konkurrerer med møblerne eller kræver et særligt lys.

Dekorativ indramning og arven fra jugendstilen

Mange af Bauers udkast er omgivet af dekorative borter, ornamenter og stiliserede planteslyngninger. Det er en direkte arv fra jugendstilen og fra den bogkunst, der blomstrede i Europa omkring århundredskiftet. Borterne er aldrig blot fyld; de fungerer som en tærskel mellem læserens virkelighed og eventyrets rum, og de forstærker opfattelsen af billedet som et vindue ind til noget andet.

Rejsen til Lapland og troldenes oprindelse

Sommeren 1904 modtog Bauer en opgave fra forlæggeren C.A.V. Lundholm om sammen med andre kunstnere at bidrage med illustrationer til et kostbart værk om Lapland. Den 15. juli 1904 rejste han nordpå og blev der i en måned. Rejsen blev en af de mest afgørende begivenheder i hans kunstnerskab.

I Lapland mødte han det samiske samfund, dets dragttraditioner og dets materialer. Renskindet og den samiske pels blev uadskillelige bestanddele af hans troldes påklædning, og de kraftige, tunge tekstiler gav ham præcis den volumen og tyngde, han søgte hos væsnerne. Det er værd at bemærke, at dette lån skete uden kildekritisk distance, og at det i dag diskuteres som et eksempel på, hvordan samisk kultur under nationalromantikken blev brugt som eksotisk billedmateriale af svenske kunstnere. Viden om dette gør ikke billederne dårligere, men den hører til en fuldstændig forståelse af dem.

Rejsen gav ham også fjeldlandskabet, de vidtstrakte moser og et lys, der adskiller sig radikalt fra Smålands. Dele af dette blev siden arbejdet ind i den eventyrskov, der ellers har sin tydelige forlægger i granskove omkring Vättern og i området omkring Bunn, hvor Bauer-parret boede i deres sidste år.

Arven efter Bauer

Den 20. november 1918 forliste dampskibet Per Brahe i en efterårsstorm på Vättern ud for Hästholmen. John Bauer, 36 år gammel, omkom sammen med sin hustru Ester og den treårige søn Bengt, kaldet Putte. Familien var på vej fra Bunn i Småland til Stockholm. Katastrofen afsluttede brat et kunstnerskab, der netop var ved at ændre retning mod monumentalmaleri og dekorative offentlige opgaver.

Samlingerne og forskningen

Jönköpings läns museum forvalter Sveriges største samling af Bauers skitser og færdige illustrationer. Samlingen spænder over hele hans produktion - barndomstegninger, akademistudier, karikaturer, rejseskitser og sene udkast til dekorative opgaver - og suppleres af en omfattende brevsamling til og fra kunstneren. Museet viser udstillingen Följa John, som følger kunstnerskabet gennem brevuddrag, værker og tegninger. Bauer er desuden repræsenteret på Nationalmuseum, Göteborgs konstmuseum og Malmö museer.

Indflydelsen på svensk og international billedkultur

Bauers trolde er blevet den svenske folketros standardbillede. Enhver senere illustrator, der har afbildet en trold, har været nødt til at forholde sig til ham, og hans billedverden har sat spor langt uden for bogillustrationen - i film, spil og fantasygenrens visuelle sprog. Det skovmiljø, han byggede op, med sin tunge mos og sit dæmpede lys, genkendes også af betragtere, der aldrig har set billederne i original.

John Bauer i hjemmet

Bauers motiver hører til blandt de mest taknemmelige i svensk kunst at leve med, af tre grunde. Farveskalaen er dæmpet og neutral, kompositionerne er lukkede og hviler i sig selv, og motiverne rummer en fortælling, der tåler at blive betragtet dagligt uden at blive trættende. Et Bauer-værk i et rum bliver sjældent kun dekoration; det tiltrækker sig blikket på samme måde hver gang.

Placering og lys

Da Bauers billeder allerede indeholder deres eget lys, fungerer de bedst, hvor de ikke konkurrerer med stærkt dagslys. En væg i halvmørke, en entré eller et soveværelse giver motiverne større dybde end en væg med et sydvendt vindue. Skovmotiverne har godt af at blive hængt lidt lavere, end man ellers ville gøre, omtrent i øjenhøjde for en siddende betragter, fordi kompositionerne er skabt til, at man befinder sig inde i rummet snarere end over det.

Kombiner med anden kunst

Bauer går naturligt sammen med anden nordisk kunst fra samme periode og især godt med svensk kunst fra nationalromantikkens år. Hvis man vil skabe en billedvæg, fungerer Bauer bedst som det mest markante motiv, med roligere botaniske eller grafiske tryk omkring sig, som giver øjet ro. Vores guide til billedvægge gennemgår trin for trin, hvordan man opbygger en sådan gruppering, og i guiden til at vælge den rigtige kunst findes flere overvejelser om, hvordan motivernes tyngde fordeles mellem rummets vægge.

Tip: Bauers originaler er akvareller, og de har det bedst i en ramme, der respekterer det. Vælg en smal ramme i mørk eg, valnød eller sortbejdset træ, og tilføj en generøs passepartout i knækket hvid eller varmgrå. Passepartouten gør to ting: Den skaber den luft omkring billedet, som akvarellen har brug for, og den forstærker følelsen af at kigge ind gennem et vindue i eventyrskoven. Undgå brede guldrammer – de trækker billedet i retning af et museumsudtryk, som Bauers afdæmpede palet ikke har brug for. Læs mere i vores guide til indramning af kunst, og se vores udvalg af rammer.

For dem, der vil gå i dybden med, hvordan naturmotiver generelt fungerer i indretningen, findes hele vores sortiment af naturmotiver samt en bredere gennemgang i artiklen om indretning med posters.

Tidslinje

1882 – John Albert Bauer fødes den 4. juni i Jönköping, Småland.

1898 – Som sekstenårig flytter Bauer til Stockholm for at uddanne sig til kunstner.

1900 – Optages på Kunstakademiet i Stockholm, hvor han studerer frem til 1905. Under studietiden får han sine første illustrationsopgaver.

1904 – Rejser den 15. juli til Lapland på opdrag af forlæggeren C.A.V. Lundholm og bliver der i en måned. Mødet med samisk dragt og rensdyrskind får afgørende betydning for troldenes udformning.

1906 – Gifter sig med kunstneren Ester Ellqvist i Gränna i december.

1907 – Illustrerer sin første årgang af Bland tomtar och troll og bliver hurtigt regnet for Sveriges førende eventyrillustrator.

1908–1910 – Fortsætter arbejdet med eventyrsamlingen og rejser til Tyskland og Italien sammen med Ester.

1912–1915 – Vender tilbage til Bland tomtar och troll efter en pause og skaber i disse år flere af sine mest kendte motiver, heriblandt billederne til eventyret om Tuvstarr.

1915 – Sønnen Bengt, kaldet Putte, fødes. Bauer begynder i stigende grad at koncentrere sig om monumentalmaleri og dekorative opgaver.

1918 – Den 20. november forliser dampskibet Per Brahe i en efterårsstorm på Vättern ud for Hästholmen. John Bauer, Ester og den treårige Bengt omkommer.

Beslægtede kunstnere og bevægelser

John Bauer virkede i en sammenhæng af svenske kunstnere, som alle på forskellig vis arbejdede på at give nationen sin egen billedverden. Tættest på ham står Elsa Beskow, som arbejdede parallelt med ham inden for børnebogsillustration, men med en lysere, varmere og mere botanisk orienteret billedverden. Hvor Bauer søgte skovens mørke, søgte Beskow dens planteliv.

Carl Larsson delte Bauers akvarelteknik og hans nationalromantiske tilhørsforhold, men vendte blikket indad mod hjemmet og familielivet i stedet for ud i skoven. Anders Zorn repræsenterer den samme generations tekniske virtuositet, med et helt andet lys og en helt anden motivkreds. Ernst Josephson er måske den svenske kunstner, der temperamentmæssigt ligger Bauer nærmest: Hans Näcken befolker den samme nordiske myteverden og de samme mørke vande. Den samme svenske skov blev skildret helt anderledes af Bruno Liljefors, som så den som et økosystem snarere end et eventyrland.

Stilistisk hører Bauer hjemme i skæringspunktet mellem symbolismen, med dens interesse for drømmen og det indre, og art nouveau, hvis ornamentik præger hans dekorative borter. En bredere sammenhæng findes på vores side om nordisk kunst. Flere kunstnerportrætter og gennemgange af kunstretninger er samlet i vores vidensbank.

Ofte stillede spørgsmål om John Bauer

Oplev John Bauer og svensk eventyrkunst

John Bauers billedverden hører til blandt det mest holdbare, svensk kunst har frembragt: afdæmpet i farven, lukket i kompositionen og ladet med en fortælling, der aldrig helt lader sig afslutte. Det er kunst, der tåler at hænge længe. I vores udvalg af kendte kunstnere finder du motiver af Bauer og hans samtidige, trykt på arkivbestandigt papir i størrelser, der passer til alt fra en enkelt væg til en større samling.

Hvis du vil læse mere om Bauers samlinger og den forskning, der bedrives om ham, findes der udførlige oplysninger hos Jönköpings läns museum, i opslagsværket Nationalencyklopedin og i artiklen om kunstneren på svensk Wikipedia.