Kawase Hasui – shin-hanga, snö vid Zōjōji och det japanska landskapets poet

Kawase Hasui (1883–1957) er den japanske kunstner, der gjorde sneen, skumringen og månelyset over 1920’ernes Japan til nogle af 1900-tallets mest elskede træsnit – og i dag til lige så populær kunst på plakater og billeder i danske hjem. Han var den førende landskabskunstner inden for shin-hanga, ”de nye tryk”, en bevægelse, der fornyede det klassiske japanske træsnit efter Hokusais og Hiroshiges tid. Hans mest kendte blad, Snö vid Zōjōji-templet i Shiba fra 1925, blev hans bedst sælgende tryk, og i 1956 udnævnte den japanske stat ham til levende nationalskat. Gennem et næsten fyrreårigt samarbejde med forlæggeren Watanabe Shōzaburō skabte han hundredvis af motiver: tempelporte i sne, kanaler i regn, fiskerlandsbyer ved daggry og stille søer under fuldmånen.

Denne side skal være en af de mest omfattende svenske ressourcer om Hasui. Vi følger hans liv fra hans opvækst som søn af en håndværkerfamilie i Tokyo til hans position som en af Japans mest samlede grafikere, forklarer, hvordan et shin-hanga-tryk faktisk blev til gennem samarbejde mellem kunstner, træskærer og trykker, gennemgår de vigtigste værker og viser, hvor du kan se dem – blandt andet på Østasienmuseet i Stockholm. Vi sætter også Hasui i forbindelse med hans forgængere inden for japansk kunst og ukiyo-e og samtidige kunstnere som Ohara Koson. Til sidst får du praktiske råd om, hvordan hans stilfærdige motiver fungerer som plakater i hjemmet.

Indhold
↓ Hvem var Kawase Hasui?
↓ Fra Shiba til Hiraizumi – en biografi
↓ Kawase Hasuis vigtigste værker
↓ Teknik og stil – sådan blev et shin-hanga-tryk skabt
↓ Hasui, Sverige og det nordiske blik
↓ Arv, samlere og udstillinger
↓ Hasui i hjemmet – indretningsguide
↓ Tidslinje over Hasuis liv
↓ Relaterede kunstnere og bevægelser
↓ Ofte stillede spørgsmål om Kawase Hasui

Hvem var Kawase Hasui?

Kort fortalt: Kawase Hasui (川瀬巴水), født Kawase Bunjirō, blev født den 18. maj 1883 i Shiba i det nuværende Minato i Tokyo og døde den 7. november 1957 i Tokyo, 74 år gammel. Kunstnernavnet Hasui fik han af sin lærer Kaburagi Kiyokata. Hans første tre tryk blev udgivet af Watanabe Shōzaburō i august 1918. Under det store Kantō-jordskælv i 1923 mistede han 188 skitsebøger. Snö vid Zōjōji (1925) fra serien Tjugo vyer av Tokyo blev hans bedst sælgende tryk, fulgt af Månen ved Magome (1930). I 1956 blev han udnævnt til levende nationalskat. Hans sidste værk, Konjikidō i snö, Hiraizumi, udkom i 1957. Sammenstillinger angiver et antal på mellem omkring 600 og næsten 1.000 træsnit.

Kawase Hasui var en japansk billedkunstner og grafiker, som arbejdede i Tokyo og specialiserede sig i landskaber: fūkei-ga. Han tilhørte shin-hanga-bevægelsen, som forlæggeren Watanabe Shōzaburō (1885–1962) opbyggede fra midten af 1910'erne. Tanken var at genoplive den gamle ukiyo-e-traditions arbejdsdeling – en kunstner, der tegner, en træskærer, der skærer træblokkene, og en trykker, der overfører farven til papiret – men fylde den med et moderne blik. Hvor Hiroshige i 1830'erne afbildede rejsende langs landevejene, malede Hasui et Japan, hvor elektriske ledninger, dampbåde og gaslamper begynder at dukke op, men hvor templer, landsbyer og årstider stadig præger landskabet.

Det, der adskiller Hasui fra mange forgængere, er stemningen. Hans tryk mangler ofte ukiyo-e-kunstens fortællende og livlige udtryk. I stedet ser vi en ensom skikkelse med paraply i snevejr, en båd, der glider forbi i aftenlyset, eller en tempeltrappe i regnvejr. Lyset er hovedpersonen: den blå time, daggryets rosa dis, gadelygtens gule skær mod sneen. Derfor kaldes han ofte »rejsens poet« – han rejste gennem hele Japan, skitserede på stedet og lod motiverne blive til erindringsbilleder af et land i hastig forandring.

Fra Shiba til Hiraizumi – en biografi

Barndom og en omvej via vestligt maleri

Hasui voksede op i bydelen Shiba i Tokyo, hvor familien drev en virksomhed med flettede snore og bånd. Han viste tidligt talent for tegning, men det var forventet, at han skulle overtage familievirksomheden. Først som voksen, efter at virksomheden var blevet lukket, kunne han satse på kunsten. Han opsøgte den anerkendte maler Kaburagi Kiyokata, som først syntes, han var for gammel, og rådede ham til at studere vestligt maleri, yōga. Hasui studerede derfor i to år hos Okada Saburōsuke, en af Japans førende oliemalere, før Kiyokata endelig tog ham som elev omkring 1910, da Hasui var 27 år. Det var Kiyokata, der gav ham navnet Hasui.

Omvejen via vestligt maleri blev afgørende. Hasui lærte perspektiv, lysbehandling og atmosfære på en måde, der skulle præge hans træsnit. Senere kombinerede han den japanske traditions tydelige konturer og flade farvefelter med en næsten impressionistisk interesse for vejr, tidspunkt på dagen og spejlinger i vand.

Mødet med Watanabe i 1918

Vendepunktet kom i 1918, da Hasui så kollegaen Itō Shinsuis serie Otte udsigter over Ōmi (Biwasøen), udgivet af Watanabe. Han blev så grebet, at han selv opsøgte forlæggeren. Watanabe udgav tre eksperimenterende tryk i august samme år, og allerede i 1919 fulgte serierne Tolv scener fra Tokyo og Otte udsigter over det sydøstlige Japan samt den første samling af Tabi miyage – »Rejseminder« – med 16 tryk. Den anden samling udkom i 1921. Samarbejdet med Watanabe skulle vare i næsten fyrre år, selvom Hasui i perioder også arbejdede med andre forlæggere.

Jordbävningen 1923 och återuppbyggnaden

Den 1 september 1923 drabbades Tokyo av den stora Kantō-jordbävningen och de bränder som följde. Watanabes verkstad förstördes, och med den färdiga träblock och osålda tryck. Hasui förlorade sitt hem och 188 skissböcker – i praktiken ett helt arbetsarkiv. Katastrofen blev ändå början på hans mest produktiva period. Han gav sig ut på långa resor genom Japan och den tredje samlingen Reseminnen började ges ut 1924. Mellan 1925 och 1930 skapade han serien Tjugo vyer av Tokyo, där han skildrade staden som höll på att byggas upp igen.

Krig, efterkrigstid och nationalskatt

Under 1930-talet nådde Hasuis tryck en internationell publik. Toledo Museum of Art i Ohio, som i dag har verk av honom i sin samling, visade shin-hanga i stora utställningar 1930 och 1936. Andra världskriget slog däremot hårt mot den japanska träsnittsindustrin; material och köpare försvann. Efter kriget kom amerikanska soldater och samlare att bli en viktig marknad, och Hasui fortsatte att arbeta till sitt sista år. År 1956 utsågs han till levande nationalskatt, och samma period dokumenterade den japanska kulturmyndigheten hans arbetsprocess. Hans sista verk, Konjikidō i snö, Hiraizumi, föreställer den guldglänsande salen vid Chūson-ji i norra Japan och färdigställdes 1957, samma år som han dog.

Kawase Hasuis viktigaste verk

Hasuis produktion är stor och omfattar allt från små kortformat till stora ōban-blad på omkring 39 × 26 centimeter. Några verk har dock fått en särställning, både hos samlare och i museernas samlingar. Här är de motiv som oftast återkommer i litteraturen och på auktionsmarknaden.

Snö vid Zōjōji-templet i Shiba (1925)

Det mest kända trycket ur Tjugo vyer av Tokyo visar den mäktiga, röda Sangedatsumon-porten vid Zōjōji i Shiba – byggd omkring 1622 – i ett tätt snöfall. En kvinna i kimono går förbi med ett paraply, och snöflingorna är tryckta som små vita fläckar över hela bladet. Motivet låg bara ett stenkast från Hasuis barndomskvarter. Det blev hans bästsäljande tryck och finns bland annat på Metropolitan Museum of Art i New York och Museum of Fine Arts i Boston. Hur högt det värderas syns på auktionsmarknaden: vid Sotheby’s auktion Arts d’Asie i Paris i juni 2026 hade ett tidigt exemplar från 1925 ett utrop på 10 000–15 000 euro. År 1953 trycktes en särskilt beställd version av motivet med 42 tryckomgångar.

Månen över Magome (1930)

Hasuis næstmest solgte tryk viser tre høje fyrretræer i silhuet mod en bleg, rund fuldmåne over markerne ved Magome, der dengang lå i Tokyos udkant. Bladet er et skoleeksempel på hans natmotiver: Ingen mennesker er synlige, kun træerne, nogle hustage og et himmellys, der går fra dybblåt til næsten hvidt. Det indgår i Tyve udsigter over Tokyo og viser, hvordan Hasui kunne gøre en ret almindelig forstadsudsigt til noget næsten åndeligt.

Tyve udsigter over Tokyo (1925–1930)

Serien Tōkyō nijū-kei er Hasuis store portræt af hovedstaden efter jordskælvet. Blandt bladene findes Sne ved Tsukishima (1930), Shinobazu-dammen i regn (1929), Morgen ved Nijūbashi-broen (1930) og Sne ved Mukōjima (1931). Tilsammen viser de et Tokyo med broer, kanaler og templer i al slags vejr. Serien blev udgivet over fem år og blev en af de mest succesrige i shin-hangas historie.

Rejseminder – Tabi miyage (1919–1929)

De tre samlinger Tabi miyage – udgivet med start i 1919, 1921 og 1924 – er resultatet af Hasuis rejser fra Hokkaidō i nord til Kyūshū i syd. Her findes motiver som Daggry ved Beppu (1928), Stjerneklar nat ved Miyajima (1928) og de mange kystbilleder fra Chiba og Izu. Serierne viser, hvordan Hasui arbejdede: Han rejste, skitserede direkte i landskabet med pensel og farver og lod derefter Watanabes værksted fortolke skitserne som træsnit.

Konjikidō i sne, Hiraizumi (1957)

Hasuis sidste tryk forestiller den forgyldte Konjikidō-sal ved templet Chūson-ji i Hiraizumi, opført i 1124, i et vinterlandskab, hvor en munk går op ad trappen under snetunge træer. Bladet blev både et farvel og en sammenfatning af hele hans livsværk: sne, et tempel, et ensomt menneske og en stilhed, man næsten kan høre.

"Hasui malede ikke Japan, som det var på vej til at blive, men som det var ved at forsvinde – i sne, regn og måneskin." – Bozettos redaktion om Kawase Hasui

Teknik og stil – sådan blev et shin-hanga-tryk skabt

Et træsnit af Hasui er aldrig et værk af én enkelt hånd. Shin-hanga byggede på den samme arbejdsdeling som ukiyo-e fra Edo-perioden, men forlæggeren Watanabe stillede højere krav til kunstnerisk kontrol. Hasui deltog i prøvetrykkene og kunne anmode om ændringer i farver og toning, inden oplaget blev godkendt.

Fra skitse til træblok

Processen begyndte med Hasuis skitser, ofte lavet på stedet. Ud fra dem tegnede han en ren stregtegning, som blev limet med forsiden nedad på en blok af kirsebærtræ. Træskæreren skar konturerne frem, og ud fra prøvetryk af konturblokken blev der skåret separate farveblokke – én for hvert farve- eller tonefelt. Et usædvanligt komplekst blad kunne kræve snesevis af trykgange; den bestilte version af Sne ved Zōjōji fra 1953 krævede 42. Trykkeren påførte vandbaseret farve på blokken, placerede fugtigt japansk papir, washi, ovenpå og gned billedet frem med et håndværktøj, en baren.

Bokashi, nattens blå og sneens hvide

Hasuis kendetegn er de bløde overgange, bokashi, hvor trykkeren tørrer blokken af og fugter den, så farven tyndes ud i en jævn gradient. Det giver hans himle deres glød. Nattemotiverne bygger på lag af indigo og preussisk blå, mens sneen ofte skabes ved at lade papiret selv være det hvide - snefnuggene kan være utrykte områder eller trykt med en særskilt blok. Også papirets struktur og aftryk uden farve, karazuri, blev brugt til at give vand og sne en overflade.

Vestligt lys i japansk form

Takket være sin yōga-uddannelse arbejdede Hasui med centralperspektiv, skygger og lyskilder på en måde, som Hiroshige aldrig gjorde. Gadelygter, oplyste vinduer og spejlinger i vandpytter giver hans billeder en næsten filmisk realisme. Samtidig bevarede han den japanske traditions enkelhed: få skikkelser, store tomme flader og en tydelig komposition. Det er netop denne blanding, der gør, at hans tryk ofte beskrives som et møde mellem ukiyo-e og impressionismen.

Hasui, Sverige og det nordiske blik

Japanske træsnit har en lang historie i Sverige. Under japonismen i 1880'erne og 1890'erne samlede kunstnere som Carl Larsson japanske tryk, og deres flade farvefelter og tydelige konturer satte spor i svensk kunst og illustration. Hasui tilhører en senere generation, men hans motiver møder en lignende svensk modtagelighed: de lange vintre, sneen og det blå tusmørkelys er lige så velkendte her som i det nordlige Japan.

På Østasienmuseet i Stockholm, som er en del af Statens museer för världskultur, findes der træsnit af Hasui i samlingen, blandt andet et motiv af Shibaparken i sne. Museet har en af Nordens største samlinger af østasiatisk kunst og er et af de bedste steder i Sverige at se japansk grafik. Den svenske interesse for japansk æstetik ses også i dag: Nationalmuseum viser i 2026 udstillingen om keramikerne Wilhelm Kåge og Shōji Hamada, som vi har skrevet om i vores artikel om Kåge, Hamada og japandi-bølgen.

Der er også et tydeligt slægtskab mellem Hasuis nattemotiver og svensk kunst omkring år 1900. Eugène Jansson malede Stockholms nætter i dybblåt i 1890'erne, og det nordiske stemningsmaleri søgte det samme stille, melankolske lys, som Hasui fandt i Tokyos kanaler tredive år senere. Det forklarer, hvorfor hans tryk ofte passer så naturligt ind i et skandinavisk hjem.

Arv, samlere og udstillinger

Hasuis betydning er vokset støt siden hans død. Den amerikanske samler Robert O. Muller bidrog i løbet af det 20. århundrede til at gøre ham kendt i Vesten, og Mullers store samling af japanske tryk findes i dag på Smithsonians National Museum of Asian Art i Washington. Værker af Hasui findes også på Metropolitan Museum of Art, Museum of Fine Arts i Boston, Toledo Museum of Art og Edo-Tokyo-museet.

Interessen er også stor i dag. Japanmuseum SieboldHuis i Leiden viste udstillingen Kawase Hasui. De verbeelding van Japan fra den 19. december 2025 til den 15. marts 2026. I USA åbner Vero Beach Museum of Art i Florida udstillingen Hokusai, Hiroshige, Hasui: Japanese Landscapes in Print i november 2026 med værker fra MFA Boston, og den vises frem til den 7. februar 2027. I Japan blev flere Hasui-udstillinger vist i løbet af 2025, blandt andet på Takasaki Tower Museum of Art.

Hasui påvirkede også synet på det japanske landskab i populærkulturen. Hans stilfærdige billeder af regn, sne og skumring lever videre i japansk film, animation og den moderne japandi-æstetik, hvor enkelhed og naturmaterialer er i centrum. Vil du læse mere om, hvordan japansk grafik bruges som vægkunst, har vi skrevet om Ohara Koson og Hasui Kawase som vægkunst.

Hasui i hjemmet – indretningsguide

Hasuis tryk er skabt til at blive betragtet på nært hold. De oprindelige blade var sjældent større end A3, og motiverne er bygget op omkring detaljer: snefnug, en lanterne, en paraply. Det gør dem velegnede til rum, hvor man stopper op – entréen, soveværelset, læsekrogen. Hos Bozetto findes omkring halvtreds af hans motiver som plakater, fra Sne ved Zōjōji og Månen ved Magome til Forårsaften ved Inokashira-parken og Morgen ved Kap Inubō. Du finder dem blandt vores kunstværker af kendte kunstnere og i kollektionen Japandi – plakater i japansk og skandinavisk design.

Vælg motiv efter årstid og lys

En af de mest givende måder at bruge Hasui på er at lade motiverne følge året. Hans produktion dækker alle årstider: blåregn ved Kameido om foråret, kystbyer i sommersol, ahornblade i Oirase om efteråret og templer i sne om vinteren. Med et rammesystem, hvor du kan skifte plakater efter årstiden, kan den samme væg føles ny fire gange om året. Snemotiverne fungerer særligt godt i svenske hjem fra november til februar, når de spejler landskabet uden for vinduet, mens de blå natmotiver giver ro i et soveværelse året rundt.

Rammer, passepartout og formater

Da originalerne har en tydelig margen og et varmt, let cremefarvet papir, passer Hasui godt i rammer af lys eg eller sortbejdset ask. Et hvidt eller elfenbensfarvet passepartout fremhæver følelsen af et museumsblad og giver motivet luft. Formater som 30 × 40 og 50 × 70 centimeter ligger tæt på originalernes proportioner. Læs gerne vores guide om hvordan du vælger den rigtige ramme til den rigtige plakat, inden du beslutter dig.

Kombinér med nordisk og japansk

Hasui kan sagtens kombineres med andre japanske mestre som Hokusai og Hiroshige, men også med rolig, enkel nordisk kunst. En billedvæg med tre Hasui-tryk i rammer med samme farve, suppleret med en minimalistisk plakat eller et motiv fra vores naturmotiver, skaber en sammenhængende helhed. Vores komplette guide til billedvæggen samt japandi-stilens principper om enkelhed og naturmaterialer giver flere idéer. Hvis du kan lide den store bølge, har vi også en kollektion med Hokusai-plakater og billeder.

Tip: Hæng et vintermotiv med sne af Hasui, for eksempel Sne ved Zōjōji eller Sne ved Hie-helligdommen, i entréen om vinteren, og skift til et forårsmotiv som Blåregn ved Kameido i marts. Placér midtpunktet cirka 145–150 centimeter over gulvet, og vælg varm belysning: Hasuis gule lanterneskær og blå skumring kommer bedst til sin ret i dæmpet aftenlys frem for i koldt, kraftigt loftslys.

Tidslinje over Hasuis liv

1883 – Kawase Bunjirō fødes den 18. maj i Shiba, Tokyo.

omkring 1908 – Studerer vestligt maleri (yōga) i to år hos Okada Saburōsuke.

1910 – Bliver elev hos Kaburagi Kiyokata og får navnet Hasui.

1918 – Ser Itō Shinsuis tryk af Biwasøen og begynder at arbejde med Watanabe Shōzaburō; de første tre tryk i august.

1919 – Første samling Tabi miyage (16 tryk) og Tolv scener fra Tokyo udgives.

1921 – Anden samling Tabi miyage udkommer.

1923 – Kantō-jordskælvet den 1. september ødelægger Watanabes værksted og 188 af Hasuis skitsebøger.

1924 – Den tredje samling Tabi miyage påbegyndes efter lange rejser.

1925 – Sne ved Zōjōji indleder serien Tyve udsigter over Tokyo (1925–1930).

1930 – Månen ved Magome; shin-hanga vises på Toledo Museum of Art i USA.

1953 – Specialversion af Sne ved Zōjōji trykkes i 42 trykomgange.

1956 – Udnævnes til levende nationalskat.

1957 – Det sidste værk Konjikidō i sne, Hiraizumi; Hasui dør den 7. november i Tokyo.

2025–2026 – Udstillingen Kawase Hasui. De verbeelding van Japan på Japanmuseum SieboldHuis i Leiden.

Beslægtede kunstnere og bevægelser

Hasui står midt i en lang japansk billedtradition. Hvis du vil forstå hans baggrund, er vores side om japansk kunst og ukiyo-e et godt sted at starte, ligesom portrætterne af Katsushika Hokusai og Utagawa Hiroshige, hvis landskabsserier Hasui bevidst fornyede. Hans nærmeste samtidige inden for shin-hanga, fuglemaleren Ohara Koson, arbejdede også for Watanabe.

Fra den anden vinkel kan du følge, hvordan japanske tryk påvirkede Vesten gennem japonismen og impressionismen, og hvordan nattens blå lys blev skildret i Stockholm af Eugène Jansson. Hvis du vil have et overblik over genren, kan du besøge vores side om landskabsmaleri og den store guide til kunsthistorie. Alle vores faktasider om kunstnere og kunstbevægelser er samlet i Bozettos vidensbank. Den engelske Wikipedia-artikel om Hasui Kawase har en længere liste over museer med hans værker.

Ofte stillede spørgsmål om Kawase Hasui

Vil du have Hasuis stille vinterlys og skumringsblå farver ind i dit eget hjem? Oplev hans motiver blandt Bozettos kunstværker af kendte kunstnere og i vores Japandi-kollektion – trykt på kvalitetspapir og klar til indramning.