Kubismen – kunstbevægelsens historie, Picasso, Braque og kendetegn

Kubismen er den kunstbevægelse, der mere end nogen anden sprængte den europæiske kunsts fem hundrede år lange tradition for at afbilde virkeligheden, sådan som øjet ser den. Da Pablo Picasso og Georges Braque i Paris omkring 1907 begyndte at splitte ansigter, guitarer og flasker op i facetterede planer, skabte de et helt nyt billedsprog - et, hvor et objekt kunne ses forfra, i profil og nedefra på samme tid. For den, der elsker kunst, er kubismen ikke blot en historisk parentes, men udgangspunktet for hele det moderne maleri, og de geometriske motiver lever videre på malerier og plakater i tusindvis af danske hjem den dag i dag.

Denne faktaside er tænkt som den mest komplette danske ressource om kubismen: dens oprindelse, dens to faser, dens pionerer, de værker, der ændrede kunsthistorien, og de teknikker, der gjorde det muligt. Vi ser også på, hvordan bevægelsen blev modtaget i Danmark, hvad et kubistisk værk koster på auktion i dag, og hvordan du kan bringe bevægelsens geometriske formsprog ind i dit eget hjem gennem grafisk kunst. Hvert afsnit bygger på verificerbare fakta fra museer som Moderna Museet og Museum of Modern Art.

Indhold
↓ Hvad er kubisme?
↓ Kubismens fødsel og historie
↓ Kubismens vigtigste værker
↓ Teknik, stil og kendetegn
↓ Kubismens arv og indflydelse
↓ Kubismen i hjemmet
↓ Tidslinje
↓ Relaterede kunstbevægelser
↓ Ofte stillede spørgsmål om kubismen

Hvad er kubisme?

Kubismen er en kunstbevægelse, der opstod i Paris omkring 1907, og som nedbrød motiverne i geometriske, facetterede former for at vise dem fra flere synsvinkler samtidig. I stedet for at gengive et objekt, sådan som det viser sig for øjet i et enkelt øjeblik, opbyggede kubisterne billedet af fragmenter, der beskrev objektet fra forskellige sider. Renæssancens enhedslige billedrum, som tog udgangspunkt i centralperspektivet, blev dermed fuldstændig opløst - og netop dette brud er grunden til, at kunsthistorikere regner kubismen for den moderne kunsts egentlige nulpunkt.

Kort fortalt: Oprindelse: Paris, omkring 1907. Grundlæggere: Pablo Picasso (1881-1973) og Georges Braque (1882-1963). Første værk: Les Demoiselles d'Avignon (1907), 243,9 × 233,7 cm, i dag på Museum of Modern Art i New York. Faser: analytisk kubisme (ca. 1908-1912) og syntetisk kubisme (fra 1912). Begrebet opfundet af: kritikeren Louis Vauxcelles i avisen Gil Blas den 14. november 1908. Auktionsrekord: Picassos Femme assise (1909) blev solgt for 63,4 millioner dollar hos Sotheby's i 2016 - det dyreste kubistiske maleri nogensinde. Dansk samling: Moderna Museet i Stockholm ejer værker af Picasso, Braque og Fernand Léger.

Bevægelsens navn var oprindeligt et hånligt udtryk. Da Braque udstillede landskaber på Salon d'Automne i 1908, beskrev kritikeren Louis Vauxcelles dem i Gil Blas som reduceret til »geometriske grundformer, til kuber«. Udtrykket bed sig fast, og ordet »cubisme« var allerede i almindelig brug blandt malere og kritikere i slutningen af 1909. Den bevægelse, der skulle blive en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige, fik altså sit navn af en anmelder, som egentlig ønskede at afvise den.

For at forstå, hvor radikalt grebet var, er det værd at huske, hvad kubismen gjorde op med. Siden renæssancen havde det europæiske maleri bygget på illusionen om et tredimensionelt rum set gennem et vindue med ét fast betragterperspektiv. Kubisterne afviste denne fem hundrede år gamle konvention. De indså, at et maleri grundlæggende er en flad overflade, og at kunstneren derfor er fri til at opbygge billedet efter idéens logik snarere end øjets. Denne indsigt – at billedet er en selvstændig konstruktion og ikke et vindue mod virkeligheden – er måske kubismens allervigtigste bidrag til kunsthistorien, og den ligger til grund for næsten alt, hvad der kaldes moderne kunst.

Kubismens fødsel og historie

Kubismens hovedperiode regnes fra 1907 til 1914, hvor bevægelsen blev afbrudt af Første Verdenskrigs udbrud. Men frøene blev sået tidligere. To impulser var afgørende: Paul Cézannes sene landskaber, hvor naturen blev forenklet til "cylinderen, kuglen og keglen", og mødet med afrikansk og iberisk skulptur, hvis forenklede, maskelignende ansigter Picasso studerede i Paris. Ud af denne krydsning voksede et maleri, som ikke længere ønskede at efterligne synsindtrykket, men analysere formens opbygning.

Cézanne-arven og de afrikanske masker

Paul Cézanne døde i 1906, og året efter blev der afholdt en stor mindeudstilling i Paris, som fik afgørende betydning for den unge generation. Cézannes måde at lade planer glide ind i hinanden på og at male det samme motiv fra let forskudte vinkler blev en direkte forløber for kubismens fragmentering. Samtidig gav den ikkeeuropæiske kunst Picasso et formsprog befriet for den akademiske naturtrohed – et formsprog, der slår igennem med fuld kraft i Les Demoiselles d'Avignon.

Picasso og Braque – et samarbejde uden sidestykke

Mellem 1909 og 1914 arbejdede Picasso og Braque så tæt sammen, at deres værker i perioder er svære at skelne fra hinanden. Braque beskrev selv forholdet som "to bjergbestigere bundet til det samme reb". De besøgte hinandens atelierer dagligt, granskede hinandens lærreder og drev sammen udviklingen fra fragmentering til collage. Dette radikale fælles forfatterskab er et af kunsthistoriens mest kendte kreative partnerskaber og forklarer, hvorfor kubismen kunne udvikle sig så hurtigt i løbet af blot nogle få intense år.

Efter 1912 tilkom flere navne. Juan Gris forfinede den syntetiske kubisme med klare farver og stram komposition, og Fernand Léger udviklede en egen, rørformet variant, ofte kaldet "tubisme". Krigen spredte kredsen i 1914 – Braque og Léger blev indkaldt – men på det tidspunkt havde bevægelsen allerede bredt sig langt uden for Paris.

Ved siden af Picasso og Braque fandtes der desuden en bredere kreds af såkaldte salonskubister, som udstillede sammen og gjorde bevægelsen offentligt kendt. Kunstnere som Albert Gleizes og Jean Metzinger udgav i 1912 skriftet Du cubisme, den første teoretiske fremstilling af bevægelsen, og samme år samledes en række kubister på den opsigtsvækkende udstilling Section d'Or i Paris. Mens Picasso og Braque selv sjældent forklarede deres hensigter med ord, var det disse teoretikere, der gav kubismen en intellektuel ramme og spredte dens idéer til et internationalt publikum.

Kubismens vigtigste værker

Få malerier bærer hele bevægelsens historie. Her er de værker, som enhver beskrivelse af kubismen må omkring, fra det første chok i 1907 til de farverige collager i 1910'erne. Tilsammen tegner de et kort over, hvordan bevægelsen bevægede sig fra analyse til syntese på mindre end et årti.

Les Demoiselles d'Avignon (1907)

Picassos Les Demoiselles d'Avignon regnes almindeligvis for det første kubistiske maleri og det værk, der åbnede døren til hele den moderne kunst. Lærredet måler 243,9 × 233,7 cm og viser fem kvindefigurer, hvis kroppe er brudt op i kantede planer, og hvis ansigter delvist er maskelignende. Museum of Modern Art i New York erhvervede maleriet i 1939 gennem Lillie P. Bliss' testamentariske gave, og det har siden hængt blandt samlingens absolutte højdepunkter. Værket chokerede selv Picassos nærmeste venner, da det blev vist, og der gik år, før dets betydning blev fuldt ud forstået.

Femme assise og den analytiske fase

Picassos Femme assise fra 1909 forestiller modellen og kunstnerens daværende partner Fernande Olivier, malet under en sommer i den spanske landsby Horta de Ebro. Værket er et skoleeksempel på analytisk kubisme: Ansigtet og kroppen er sønderdelt i små, dæmpede planer i brunt, gråt og okker. At netop dette værk i 2016 blev solgt for 43,2 millioner pund - svarende til 63,4 millioner dollar - hos Sotheby's i London og dermed blev det dyreste kubistiske maleri nogensinde på auktion, siger noget om, hvor højt markedet i dag vurderer bevægelsens tidlige år.

Braques collager og den syntetiske vending

I 1912 blev Georges Braque den første til at klistre udklippede papirstykker direkte på lærredet - teknikken papier collé. Med værker, der blev bygget op af tapetstykker, avispapir og imiteret åretegning, vendte kubismen sig fra at analysere former til at sætte dem sammen på ny. Farverne blev lysere, og bogstaver, nodeark og hverdagsgenstande blev en del af billedet. Braques auktionsrekord ligger på 10,1 millioner pund for Paysage à La Ciotat (1907), sat hos Christie's i 2010 - en påmindelse om, at Braque, selv om han var lige så central som Picasso, længe stod i sin partners skygge på markedet.

"Jeg maler genstande, som jeg tænker dem, ikke som jeg ser dem." – Pablo Picasso, citeret i John Goldings standardværk Cubism (1959)

Teknik, stil og kendetegn

Hvad er det så, der gør et billede kubistisk? Bevægelsen har flere genkendelige kendetegn, og de adskiller sig tydeligt mellem den analytiske og den syntetiske fase. Nedenfor gennemgår vi de vigtigste greb, som alle var etableret allerede i perioden 1908-1914.

Flere synsvinkler på samme tid

Det mest grundlæggende kubistiske greb er at vise en genstand fra flere vinkler i det samme billede. En flaske kan afbildes både ovenfra og fra siden, et ansigt både i profil og forfra. Betrageren tvinges selv til at samle delene til en helhed, hvilket gør beskueren til en aktiv medskaber snarere end en passiv modtager. Denne princip formulerede Picasso i sin berømte udtalelse om at male genstande, sådan som han tænkte dem.

Analytisk kubisme og den dæmpede palet

I den analytiske fase, omtrent fra 1908 til 1912, blev motiverne brudt ned i stadig flere og stadig mindre planer, indtil de næsten blev uigenkendelige. Farveskalaen blev bevidst reduceret til brunt, gråt og okker, næsten monokrom, fordi stærke farver ville have forstyrret øjets aflæsning af de komplicerede former. Billederne kan derfor virke svære at aflæse ved første øjekast - de kræver, at man dvæler ved dem og langsomt skelner en guitar, en avis eller et ansigt ud fra mønstret af facetter.

Syntetisk kubisme, papier collé og collage

Fra 1912 vendte bevægelsen sig mod den syntetiske kubisme. Nu blev billedet bygget op af allerede færdige, forenklede former, og ægte materialer blev klæbet ind på lærredet: avisudklip, tapet og imiteret åretegning. Papier collé - indklæbede papirstykker - blev en helt ny teknik og en direkte forløber for hele det 20. århundredes collagekunst. Farverne blev lysere og kompositionerne klarere, og kunsten nærmede sig for første gang det abstrakte uden helt at forlade det forestillende.

Hverdagsmotiver og den grafiske overflade

Kubisterne søgte ikke mod dramatiske eller ophøjede emner. Tværtimod malede de guitarer, flasker, aviser, piber og kaféborde - hverdagens genstande. Denne nedtoning af motivet til fordel for formens og overfladens egenværdi er en central del af kubismens moderne karakter og en grund til, at bevægelsens billedsprog stadig oversættes så godt til grafisk kunst og plakatformat.

Passepartout og det flade billedrum

Et teknisk kendetegn, der forener hele bevægelsen, er det bevidst flade billedrum. Hvor ældre malerkunst skabte dybde gennem perspektiv og luftperspektiv, presser kubismen rummet sammen, så forgrund og baggrund smelter sammen i næsten samme plan. Genstandene synes at svæve tæt på lærredets overflade, og skygger og volumen antydes snarere end beskrives. Resultatet bliver et billede, der konstant minder betragteren om, at det netop er en malet overflade - en af flere grunde til, at kubistiske værker bevarer deres kraft selv i lille format og som tryk.

Kubismens arv og indflydelse

Få bevægelser har haft så bred en eftervirkning. Allerede i 1910'erne spredte kubismens idéer sig til en række nye retninger over hele Europa, og bevægelsen regnes i dag som grundlæggende for stort set al abstrakt kunst, der fulgte.

Fra futurisme til konstruktivisme

Den italienske futurisme overtog kubismens fragmentering, men gav den bevægelse og fart. I Rusland byggede konstruktivismen og suprematismen videre på de geometriske planer, og i Frankrig førte eksperimenterne frem mod ren abstraktion. Også Wassily Kandinskys og Piet Mondrians veje mod det ikke-figurative kan spores tilbage til den frihed fra afbildning, som kubismen først gjorde tænkelig.

Picassos senere kubisme og Guernica

Kubismen døde ikke med Første Verdenskrig. Picasso bar dens billedsprog med sig hele livet, og i sit mest berømte værk, Guernica fra 1937, forenede han kubismens fragmenterede former med et ladet politisk indhold. Den sort-hvide, plane komposition på over syv meters bredde viser, hvordan bevægelsens greb også kunne rumme den dybeste alvor. At kubismens formsprog kunne fyldes med alt fra stilleben til krigens rædsler, er et af de tydeligste beviser på dets bærekraft som sprog snarere end stil.

Kubismen i Sverige og Moderna Museet

Kubismen nåede Sverige i begyndelsen af 1910'erne, især gennem svenske kunstnere, der rejste til Paris og Berlin. Blandt de vigtigste var Gösta Adrian-Nilsson, kendt som GAN (1884–1965), der regnes for en pioner inden for svensk modernisme. Da han kom til Paris i 1920, lærte han Fernand Léger at kende, og i sine første år dér malede han en serie stramme kompositioner i den syntetiske kubismes ånd. Landsmanden Otto G. Carlsund studerede ved Légers Académie Moderne. I dag ejer Moderna Museet i Stockholm betydelige værker af kubismens pionerer Picasso, Braque og Léger, hvilket gør museet til det oplagte sted at opleve bevægelsen på nært hold i Sverige.

Kubismen i hjemmet – en praktisk guide

Kubismens geometriske formsprog er blandt de letteste at integrere i indretningen, netop fordi det er grafisk og tydeligt. Et kubistisk inspireret kunstværk tilfører et rum struktur og intellektuel tyngde uden at kræve de stærke farvekontraster, som eksempelvis ekspressionismen bygger på. De dæmpede jordfarver fra den analytiske fase – brun, grå og okker – spiller desuden naturligt sammen med træ, hør og andre materialer, der er almindelige i det skandinaviske hjem.

Hvis du ønsker mere liv, kan du i stedet vælge motiver i den syntetiske kubismes lysere farveskala eller rene geometriske abstraktioner, der viderefører bevægelsens idéer. En kubistisk poster fungerer fremragende som anker i en billedvæg sammen med grafiske og abstrakte motiver, fordi de facetterede former binder forskellige stilarter sammen. I vores sortiment af abstrakte posters og grafiske posters findes flere motiver, der knytter an til bevægelsens formsans.

Tænk også på formatet. Et kubistisk motiv med mange små planer egner sig godt til at blive hængt i et større format, så detaljerne får plads til at blive aflæst, mens en strammere geometrisk komposition også fungerer fint som et mindre billede i en gruppering. En stue tåler gerne et stort, dominerende værk over sofaen, mens en entré eller et arbejdsværelse passer til en tættere samling af flere mindre motiver i beslægtede farver.

Tip: Lad et kubistisk billede få god luft omkring sig. De facetterede former er visuelt intense, så en enkel, smal ramme i sort eller natur og en rolig omgivende flade får motivet til at ånde. Hvis du vil opbygge en samling, kan du kombinere et geometrisk motiv med to eller tre roligere abstraktioner i samme afdæmpede farveskala – så opstår der en gennemtænkt helhed, uden at rummet bliver rodet.

For dig, der gerne vil fordybe dig i, hvordan man hænger og kombinerer kunst, har vi flere guides: Læs mere om at skabe en billedvæg, om at indramme kunst og om abstrakte plakater for mere inspiration til en gennemtænkt indretning.

Tidslinje over kubismen

Kubismens intense udviklingsår kan sammenfattes i en kronologi fra de tidlige impulser til bevægelsens spredning.

1906: Paul Cézanne dør, og en mindeudstilling året efter bliver en afgørende inspiration for de unge malere i Paris.

1907: Picasso fuldfører Les Demoiselles d'Avignon – værket, der regnes som kubismens startpunkt.

1908: Braque udstiller landskaber på Salon d'Automne; kritikeren Louis Vauxcelles beskriver dem som "kuber" i Gil Blas den 14. november og giver bevægelsen dens navn.

1909: Picasso maler Femme assise i Horta de Ebro; ordet "cubisme" er nu almindeligt anvendt. Den analytiske fase indledes.

1910–1911: Den analytiske kubisme når sit højdepunkt med stærkt fragmenterede, næsten monokrome værker.

1912: Braque introducerer papier collé; den syntetiske kubisme tager form med collager og lysere farver. Gleizes og Metzinger udgiver Du cubisme, og Juan Gris træder frem som en ledende skikkelse.

1914: Første verdenskrig bryder ud; Braque og Léger indkaldes, og pionerkredsen spredes.

1920'erne: Kubismens idéer spredes internationalt; i Sverige fører GAN og Otto G. Carlsund bevægelsen videre efter mødet med Léger i Paris.

1937: Picasso maler Guernica og viser, at kubismens formsprog også kan rumme den dybeste alvor.

Relaterede kunstbevægelser og kunstnere

Kubismen står i centrum for et helt netværk af moderne retninger. Bevægelsens vigtigste ophavsmand udforskes på vores side om Pablo Picasso, og det var Henri Matisse, der ifølge traditionen først talte om Braques "små kuber". Vejen videre mod det ikke-figurative beskrives på siderne om abstrakt kunst og pioneren Wassily Kandinsky, mens surrealismen overtog efter kubismen som Paris' førende avantgarde. Kubismens geometriske formsprog levede også videre i den dekorative Art Deco-stil i 1920'erne. For et overblik over, hvordan det hele hænger sammen, kan du se vores samlede kunsthistorie og besøge vores vidensbank med faktasider om kunstnere og bevægelser. Fordyb dig gerne yderligere i bevægelsen via Wikipedias artikel om kubisme, samlingen på Moderna Museet og værksiden for Les Demoiselles d'Avignon hos MoMA. Dadaismen opstod parallelt som modernismens mest provokerende oprør – læs mere om dadaismen.

Vil du udforske en beslægtet bevægelse? Læs vores uddybning om futurismen – den italienske avantgardebevægelse, der gjorde hastighed og bevægelse til kunst.

Ofte stillede spørgsmål om kubismen

Vil du bringe kubismens geometriske formsprog ind i dit eget hjem? Udforsk vores udvalg af abstrakte plakater, vores kendte kunstnere og vores guide til indretning med plakater for at finde motiver, der fører bevægelsens arv videre.