Leonardo da Vinci – Mona Lisa, den vitruvianske mand og renæssancens universalgeni

Leonardo da Vinci er måske det mest berømte navn i hele kunsthistorien – den italienske mester, hvis Mona Lisa og Den sidste nadver hører til blandt verdens mest reproducerede motiver og er et oplagt udgangspunkt for alle, der elsker klassisk kunst. For den, der søger plakater og malerier med tidløs tyngde, er Leonardo en af de allerførste mestre, man bør lære at kende, fordi hans billeder stadig, fem hundrede år senere, former den måde, vi ser portrætter, proportioner og skønhed på.

Denne faktaside går i dybden med manden bag smilet: hans liv fra den lille by Vinci til hoffet i Frankrig, hans revolutionerende maleteknik sfumato, hans fyrre tusind sider med noter om alt fra fosterudvikling til flyvemaskiner og den arv, han har efterladt sig. Vi ser også på, hvordan du selv kan bringe renæssancens harmoni ind i dit eget hjem. Målet er enkelt: at være den bedste danske ressource om Leonardo da Vinci – mere faktabaseret, mere nyttig og mere levende end det sædvanlige opslagsværk.

Indhold
↓ Hvem var Leonardo da Vinci?
↓ Leonardos liv: fra Vinci til Amboise
↓ De vigtigste værker
↓ Teknik og kunstnerisk signatur
↓ Videnskabsmanden og opfinderen
↓ Indflydelse og arv
↓ Leonardo og Sverige
↓ Leonardo i hjemmet – en indretningsguide
↓ Tidslinje
↓ Relaterede kunstnere
↓ Ofte stillede spørgsmål om Leonardo da Vinci

Hvem var Leonardo da Vinci?

Leonardo di ser Piero da Vinci (1452–1519) var en italiensk maler, tegner, arkitekt, ingeniør, opfinder og naturforsker, som virkede under højrenæssancen. Han blev født uden for den lille toscanske by Vinci nær Firenze og skabte sin karriere i Firenze, Milano, Rom og til sidst Frankrig. Selvom kun omkring femten færdige malerier med sikkerhed tilskrives ham, regnes han som en af de mest indflydelsesrige kunstnere, der nogensinde har levet, og begrebet "renæssancemenneske" – det alsidigt begavede menneske, der behersker både kunst og videnskab – er blevet nærmest synonymt med hans navn.

Kort fortalt: Født 15. april 1452 i Vinci nær Firenze, Italien · Død 2. maj 1519 på Clos Lucé i Amboise, Frankrig · Virkede under højrenæssancen · Kun omkring 15 bevarede malerier · Mest kendte værker: Mona Lisa (ca. 1503–1506), Den sidste nadver (1498) og Den vitruvianske mand (ca. 1490) · Mona Lisa hænger på Louvre i Paris og er verdens mest besøgte maleri · Salvator Mundi blev solgt for 450,3 millioner dollar hos Christie's i New York i 2017 – verdensrekord for et kunstværk på auktion · Louvres Leonardo-udstilling 2019–2020 tiltrak 1.071.840 besøgende, en besøgsrekord for museet.

Det, der gør Leonardo unik, er ikke mængden af værker, men dybden i hvert enkelt. Han arbejdede langsomt, eksperimenterede konstant og efterlod mange bestillinger ufærdige. Til gengæld drev han hvert færdigt værk længere end nogen af hans samtidige: mod en naturtrohed, en psykologisk nærhed og en atmosfærisk blødhed, som ingen tidligere havde opnået. Den samme nysgerrighed, der fik ham til at dissekere lig og studere vandets bevægelser, går igen i maleriet, hvor lys, tåge og menneskeligt udtryk smelter sammen til noget, der stadig føles levende.

Leonardos liv: fra Vinci til Amboise

Leonardos liv strækker sig over næsten syv årtier og tre af renæssancens vigtigste magtcentre. Han blev født den 15. april 1452 som uægte søn af notaren ser Piero da Vinci og en ung kvinde ved navn Caterina. At han var født uden for ægteskab, lukkede visse døre - han fik for eksempel ingen formel latinsk universitetsuddannelse - men det gav ham også frihed til at gå sine egne veje.

Barndom og læretid i Firenze

Som ung kom Leonardo til Firenze, hvor han omkring 1466 blev lærling hos den ansete mester Andrea del Verrocchio. I Verrocchios værksted lærte han maleri, skulptur, metalarbejde og teknik side om side med andre kommende mestre. Ifølge en berømt fortælling skulle Leonardo have malet en engel i Verrocchios Kristi dåb så meget smukkere end læremesterens egne figurer, at den ældre kunstner forbløffet lagde penslen fra sig. I 1472 blev Leonardo optaget i malerlauget i Firenze og var dermed selvstændig kunstner.

Årene i Milano

Omkring 1482 forlod Leonardo Firenze til fordel for Milano, hvor han trådte i tjeneste hos den mægtige hertug Ludovico Sforza. I sit ansøgningsbrev fremhævede han sig først og fremmest som militæringeniør og konstruktør - maleriet nævnte han nærmest i forbifarten. I løbet af næsten to årtier i Milano skabte han alligevel to af sine største værker: vægmaleriet Den sidste nadver i klostret Santa Maria delle Grazie og det aldrig færdiggjorte ryttermonument over hertugens far, hvis model i fuld størrelse af ler blev beundret af samtiden. Da franske tropper indtog Milano i 1499, faldt Sforza, og Leonardo blev tvunget til at søge videre.

De sidste år i Frankrig

Efter kringflackande år i Florens, Rom och åter Milano accepterade Leonardo 1516 en inbjudan från den franske kungen Frans I. Han fick titeln kunglig förste målare och ingenjör och ett hem på det lilla slottet Clos Lucé i Amboise vid Loire. Här levde han sina sista tre år, vördad snarare för sin visdom än för nya beställningar, med Mona Lisa och några andra verk i sitt bagage. Leonardo dog den 2 maj 1519, enligt legenden i kungens armar. Frans I ska ha förvärvat Mona Lisa, vilket är förklaringen till att målningen än idag tillhör den franska staten och hänger på Louvren.

De vigtigste værker

Leonardos bevarede produktion er lille, men indeholder nogle af de mest ikoniske billeder i menneskehedens historie. Hvert værk er resultatet af års studier og tekniske eksperimenter, og tilsammen definerer de, hvad vi mener med renæssancens fuldkommenhed.

Mona Lisa (ca. 1503–1506)

Mona Lisa, på italiensk La Gioconda, er ifølge traditionen et portræt af florentineren Lisa Gherardini, hustru til købmanden Francesco del Giocondo. Maleriet er især berømt for sit gådefulde smil og for den bløde, næsten drømmeagtige atmosfære, som Leonardo opnåede gennem teknikken sfumato. Bag modellen breder et fantastisk bjerglandskab sig ud, malet med den atmosfæriske dybde, der var Leonardos signatur. Værket har hængt på Louvre siden tiden omkring den franske revolution og er i dag verdens mest besøgte maleri. At det blev stjålet i 1911 og manglede i over to år, bidrog til at gøre det til et globalt ikon langt uden for kunstverdenen.

Nattverden (1498)

Nattverden er Leonardos store vægmaleri i spisesalen i klosteret Santa Maria delle Grazie i Milano, færdiggjort omkring 1498. Det skildrer øjeblikket, hvor Jesus meddeler sine disciple, at en af dem vil forråde ham, og Leonardo indfanger hver mands reaktion i en mesterligt komponeret række af chokerede, tvivlende og oprørte gestusser. I stedet for den gennemprøvede freskoteknik eksperimenterede han med en blanding af tempera og olie på tør puds – et teknisk vovestykke, der gav ham frihed til at arbejde langsomt, men som fik maleriet til at begynde at skalle af allerede i hans levetid. Trods århundreders forfald og utallige restaureringer hører værket til kunsthistoriens mest studerede kompositioner.

Den vitruvianske mand og Damen med hermelinen

Den vitruvianske mand fra omkring 1490 er Leonardos berømte pennetegning af en nøgen mand indskrevet i både en cirkel og et kvadrat, en illustration af de ideelle menneskelige proportioner, som den romerske arkitekt Vitruvius beskrev. Billedet er blevet et symbol på hele renæssancens menneskesyn og opbevares på Gallerie dell'Accademia i Venedig, hvor det på grund af lysfølsomhed sjældent vises offentligt. Blandt portrætterne indtager Damen med hermelinen (ca. 1489–1491) en særstilling – et levende portræt af Cecilia Gallerani, den unge elskerinde til hertug Ludovico Sforza, hvis snoede holdning og vågne blik stod i skarp kontrast til samtidens stive profilportrætter.

"Den, der forelsker sig i praksis uden videnskab, er som styrmanden, der går om bord uden ror eller kompas og aldrig er sikker på, hvor han styrer hen." – Leonardo da Vinci

Teknisk og kunstnerisk signatur

Hvis ét eneste ord skal sammenfatte Leonardos maleri, er det blødhed. Hvor tidligere kunstnere gerne afgrænsede former med skarpe konturer, lod Leonardo dem opløse sig i lys og skygge, så figurer og landskaber synes at indånde den samme luft. Denne stræben efter en naturtro atmosfære byggede på en livslang videnskabelig undersøgelse af, hvordan øjet faktisk opfatter verden.

Sfumato - røgens kunst

Sfumato kommer af det italienske ord for røg og betegner den bløde, næsten umærkelige overgang mellem farver og toner uden hårde linjer. Ved at opbygge utallige tynde, halvgennemsigtige lasurer af oliefarve skabte Leonardo skyggepartier, der smelter så gradvist sammen, at øjet aldrig opfanger en enkelt kontur. Det er denne teknik, der giver Mona Lisas smil dets undvigende karakter - udtrykket synes at ændre sig alt efter, hvor man retter blikket. Sfumato blev et af Leonardos vigtigste bidrag til maleriets historie og blev taget op af generationer af efterfølgere.

Naturstudier og anatomi

Leonardos maleri var utænkeligt uden hans videnskabelige studier. Ifølge egne oplysninger dissekerede han omkring tredive menneskekroppe for at forstå muskler, sener og skelet, og hans anatomiske tegninger regnes blandt de mest præcise, der blev udført før den moderne medicin. Den samme omhyggelighed lagde han i studiet af planter, vand og lys. Når han malede en hånd eller en fold i et stykke stof, byggede han det på reel viden om, hvad der fandtes under overfladen, og det er delvist derfor, hans figurer føles så påfaldende levende.

Videnskabsmanden og opfinderen

For Leonardo var der ingen grænse mellem kunst og videnskab - begge var måder at forstå naturen på. Ved siden af maleriet fyldte han tusindvis af sider med observationer, beregninger og opfindelser. Blandt hans skitser findes forslag til flyvemaskiner, en slags helikopter, dykkerudstyr, kampvogne, broer og avancerede vandanlæg. Mange af konstruktionerne var forud for deres tid til at kunne bygges med datidens materialer, men de vidner om en tænkning, der var århundreder forud for sin tid.

Notesbøgerne og spejlskriften

Det anslås, at omkring 7.000 sider af Leonardos notater er bevaret, sandsynligvis kun en brøkdel af det, han producerede. Han skrev det meste med venstre hånd i spejlvendt skrift, som læses ved hjælp af et spejl - måske af vane, måske for at beskytte sine idéer. En af samlingerne, den såkaldte Codex Leicester, har siden 1994 været ejet af Bill Gates, som købte den for godt 30 millioner dollars, hvilket gør manuskriptet til en af de dyreste bøger, der nogensinde er blevet solgt. Notesbøgerne forbinder kunstneren og forskeren til én enkelt skikkelse og er måske det tydeligste bevis på, hvad vi mener med et universalgeni.

Indflydelse og arv

Leonardos indflydelse på den vestlige kunst er svær at overvurdere. Allerede i hans levetid studerede yngre mestre som Rafael hans kompositioner, og sfumato blev en selvfølgelig del af den europæiske malerkunsts værktøjskasse. I de fem århundreder, der er gået siden hans død, er Mona Lisa blevet det mest parafraserede og parodierede billede i kunsthistorien, og hans navn står i dag som et symbol på menneskelig genialitet i bred forstand. Markedets værdisætning er lige så svimlende som eftermælet: Da Salvator Mundi, et Kristusmaleri, der tilskrives Leonardo, blev sat under hammeren hos Christie's i New York den 15. november 2017, sluttede budgivningen efter nitten minutter på 450,3 millioner dollar - den højeste pris, der nogensinde er blevet betalt for et kunstværk på auktion.

Leonardo i dag

Interessen viser ingen tegn på at aftage. Da Louvre i 2019-2020 fejrede 500-året for Leonardos død med en stor retrospektiv udstilling, blev den museets mest besøgte udstilling nogensinde: 1.071.840 personer så de omkring 160 værker i løbet af de fire måneder, den varede, næsten dobbelt så mange som den tidligere rekord. Forskningen i hans værker er stadig intensiv, og nye resultater om alt fra pigmenter til attribueringer offentliggøres regelmæssigt. At en enkelt kunstner fra 1500-tallet stadig kan fylde sale og slå rekorder, vidner om, hvor dybt Leonardo har præget vores forestilling om, hvad kunst kan være.

Leonardo og Sverige

Sverige ejer ikke noget maleri af Leonardo da Vinci, men den italienske renæssance er alligevel tættere på, end man skulle tro. Nationalmuseum i Stockholm har en betydelig samling af italienske tegninger og grafik, og museet vender ofte tilbage til Leonardo i sit offentlige program med foredrag som "Leonardo da Vinci - liv og kunst" og praktiske workshops med temaet "Tegn som på Leonardo da Vincis tid". Her kan svenske besøgende møde renæssancens teknik og tankeverden på nært hold.

Renæssancen på Nationalmuseum

Et af de tydeligste eksempler på svensk interesse for Leonardos epoke var udstillingen om Giorgio Vasaris legendariske tegnesamling, som blev vist på Nationalmuseum fra 6. oktober 2022 til 8. januar 2023 i samarbejde med Louvre i Paris. Her kunne publikum se næsten hundrede mesterværkstegninger fra den italienske renæssance med værker af blandt andre Rafael og Sandro Botticelli. Sveriges Radio har også viet mesteren en hel dokumentarserie, "Da Vinci - afkodet", hvilket viser, hvor levende interessen for Leonardo også er i Sverige. For dem, der ønsker at placere ham i en nordisk sammenhæng, er vores side om nordisk kunst en god uddybning.

Leonardo i hjemmet - en indretningsguide

At leve med Leonardo handler om balance, ro og en følelse af tidløshed. Renæssancens dæmpede, jordnære palet – varm okker, olivengrøn, dæmpet rød og gyldenbrun – fungerer lige så godt mod en kalkhvid væg som i et mørkere, klassisk indrettet rum. En plakat med et motiv af Leonardo, hvad enten det er et portræt, en tegning eller et landskab, kan blive et roligt tyngdepunkt, der tiltrækker blikket uden at dominere.

Placering og lys

Da Leonardos billeder bygger på bløde toner og atmosfærisk dybde, trives de bedst i et jævnt, varmt lys uden hårde refleksioner. En væg et stykke fra vinduet, gerne med en rettet lampe, lader de mørke partier bevare deres dybde og sfumatoens blødhed komme til sin ret. Netop den dæmpede farveskala gør motiverne alsidige: De supplerer både en stram skandinavisk indretning og et mere mættet, klassisk rum.

Ramme og format

Et renæssancemotiv har godt af en ramme, der understreger dets tyngde. En diskret guldtone eller en varm træramme forstærker den historiske varme, mens en stram sort ramme giver et mere moderne udtryk. Tænk også på størrelsen – et enkelt, lidt større billede giver mere ro end mange små. Har du brug for vejledning, anbefaler vi vores guide til at vælge den rigtige ramme samt vores gennemgang af plakat eller canvas.

Tip: Vil du indfange Leonardos ånd uden et bogstaveligt portræt? Vælg en tegning eller skitse i sepia og sortbrune nuancer, og hæng den på en varmt kalket væg i knækket hvid eller en dæmpet grågrøn tone. Den luftige baggrund får de fine linjer til at træde frem, præcis som i mesterens egne skitsebøger, og en enkel varm lampe ved siden af fuldender stemningen.

Skab en klassisk samling

Leonardo fungerer fremragende som omdrejningspunkt i en samling af klassiske mestre. Kombiner et portræt eller en tegning med andre værker i en rolig, jordnær farveskala for at skabe en harmonisk helhed. Hvis du vil have praktiske råd om komposition, er vores guide til billedvæggen et godt udgangspunkt. Du finder passende motiver blandt vores kunstværker af kendte kunstnere, i vores kollektion af retro- og vintageplakater og blandt alle vores plakater.

Tidslinje over Leonardos liv

Leonardos karriere strækker sig over næsten halvfjerds år og flere af renæssancens vigtigste byer. Denne kronologi opsummerer de vigtigste milepæle:

1452 – Leonardo fødes den 15. april i eller nær byen Vinci i Toscana.
1466 – Ankommer till Florens och blir lärling hos mester Andrea del Verrocchio.
1472 – Indskrives i malernes lav i Firenze som selvstændig kunstner.
1482 – Flytter til Milano og træder i tjeneste hos hertug Ludovico Sforza.
1490 – Tegner omkring dette tidspunkt Den vitruvianske mand.
1498 – Færdiggør vægmaleriet Den Sidste Nadver i Santa Maria delle Grazie.
1499 – Franske tropper indtager Milano, Sforza falder, og Leonardo forlader byen.
1503 – Begynder at arbejde på Mona Lisa, som han kom til at bære med sig i flere år.
1516 – Inviteres til Frankrig af kong Frans I og bosætter sig på Clos Lucé i Amboise.
1519 – Dør 2. maj i Amboise, 67 år gammel.

Relaterede kunstnere og bevægelser

Leonardo står i centrum af renæssancens rige netværk af mestre og idéer. Han var en af tre giganter, der tilsammen definerede epoken, og for at forstå sammenhængen anbefaler vi vores store oversigt over renæssancen. Hans store samtidige og rival var billedhuggeren Michelangelo Buonarroti, hvis David og Det Sixtinske Kapel legemliggør den samme epokes idealer. Den tredje i trioen var Rafael, den unge kollega, der kom til Firenze omkring 1504 og lærte komposition og sfumato af Leonardo – og som senere portrætterede ham som Platon i Skolen i Athen. En anden af epokens store mestre var Sandro Botticelli, hvis Venus' fødsel og Primavera hører til blandt de mest elskede billeder fra den tidlige renæssance. Et århundrede senere videreførte barokkens mestre hans lysregi, hvilket du kan læse om på vores side om barokken, med den hollandske lysmester Rembrandt van Rijn og interiørernes poet Johannes Vermeer som selvskrevne arvtagere. For at placere Leonardo i det store billede er vores oversigt over kunsthistoriens epoker et godt udgangspunkt, og du finder alle mestre og bevægelser samlet i vores Vidensbank.

Ofte stillede spørgsmål om Leonardo da Vinci

Vil du invitere renæssancens harmoni og tidløse ro ind i dit eget hjem? Udforsk vores plakater, og find klassiske motiver, der rummer den samme stille tyngde som Leonardos mesterværker - kunst, der holder i generationer.

Eksterne kilder til fordybelse: Louvre, Nationalmuseum Stockholm og Wikipedia.