Realismen – kunstbevægelsens historie, Courbet, Millet og kendetegn

Realismen er den kunstbevægelse, der midt i 1800-tallet vendte blikket væk fra guder, helte og historiske drømme og rettede det mod det almindelige menneske, dets arbejde og dets virkelighed. Som plakater og kunst i hjemmet lever realismen videre i hvert ærligt portræt af et arbejdende menneske, hvert usminket landskab og hver scene fra hverdagen, der skildres uden forskønnelse. Bevægelsen blev født i Frankrig omkring 1848 ud fra en overbevisning om, at kunstneren skulle male det, han faktisk så foran sig, ikke fortidens eller fantasiens idealbilleder, og den blev en af de mest betydningsfulde vendepunkter i hele den moderne kunsthistorie.

Ingen kunstner legemliggør realismen tydeligere end franskmanden Gustave Courbet, som med store, kompromisløse lærreder af bønder, stenhuggere og begravelser på landet chokerede den parisiske kunstverden. Men realismen var mere end én enkelt malers oprør. Den rummede Jean-François Millets værdige billeder af landbrugsarbejde, Honoré Daumiers samfundskritiske skarpsyn og en hel generation af nordiske malere, der førte idéerne videre til Sverige. Denne faktaside går i dybden med realismens historie, dens fremmeste kunstnere, teknikker og billedsprog og viser, hvordan du kan lade periodens ærlige og jordnære udtryk blive en del af din indretning.

Indhold
↓ Hvad er realismen?
↓ Historisk baggrund - 1848 og en ny tid
↓ Realismens største kunstnere og værker
↓ Kendetegn, teknik og billedsprog
↓ Realismen i Sverige og Norden
↓ Realismens arv og indflydelse
↓ Realismen i hjemmet
↓ Tidslinje over realismen
↓ Relaterede kunstbevægelser
↓ Ofte stillede spørgsmål om realismen

Hvad er realismen?

Realismen er den retning inden for billedkunsten, der voksede frem i Frankrig midt i 1800-tallet, og som satte den samtidige, iagttagelige virkelighed i centrum for kunsten. I stedet for at male mytologiske scener, religiøse fortællinger eller idealiserede historiske øjeblikke vendte realisterne sig mod det, der fandtes omkring dem: bønder på markerne, arbejdere i byerne, vaskekoner, stenhuggere og almindelige mennesker i deres eget miljø. Hvor romantikken havde dyrket følelsen og det sublime, og nyklassicismen den antikke orden, søgte realismen i stedet en ærlig og usminket skildring af livet, som det virkelig tog sig ud.

Kort fortalt: Periode cirka 1840-1880 med tyngdepunkt i Frankrig. Central skikkelse: Gustave Courbet (1819-1877). Ikonisk værk: En begravelse i Ornans (1849-1850), et monumentalt lærred på cirka 3,15 × 6,68 meter, i dag på Musée d'Orsay i Paris. Courbet opførte i 1855 sit eget udstillingstelt, Pavillon du Réalisme, ved verdensudstillingen i Paris og viste omkring fyrre værker dér. Jean-François Millets Angelus (1857-1859) blev solgt den 1. juli 1889 for 553.000 francs, dengang den højeste pris, der var betalt for et moderne kunstværk. Svensk forbindelse: Kunstnerkolonien i Grez-sur-Loing samlede svenske malere fra 1874 og frem, og Opponenterna blev dannet i 1885.

Ordet realisme i kunstnerisk betydning blev lanceret af Courbet selv, som i 1855 satte et skilt op med teksten "Du Réalisme" på sit eget udstillingstelt i Paris. Det var et bevidst kampråb mod den akademiske kunsts idealer og mod den officielle salons smag. Realismen var i begyndelsen tæt knyttet til en politisk og social bevidsthed: At afbilde arbejdende mennesker med samme alvor og på de samme store lærreder, som tidligere havde været forbeholdt konger og helgener, var i sig selv en provokation mod den herskende samfundsorden.

Det er vigtigt at skelne mellem realismen som historisk bevægelse og ordet realistisk i daglig betydning. Kunstnere havde skildret virkeligheden trofast længe før, ikke mindst under den hollandske guldalder i 1600-tallet. Det nye ved 1800-tallets realisme var kombinationen af trofast gengivelse og et bevidst valg af samtidige, ofte enkle og lavt agtede motiver, fremstillet uden idealisering. Realismen var altså både en teknik og en holdning, et afslag på at forskønne og et ønske om at give det almindelige menneske en plads i den store kunst.

Historisk baggrund – 1848 og en ny tid

For at forstå realismen må man forstå den tid, den blev født i. I 1848 skyllede en bølge af revolutioner hen over Europa, og i Frankrig blev kongedømmet styrtet til fordel for den anden republik. Arbejderklassen og landbefolkningen trådte frem på den politiske scene med nye krav om retfærdighed og repræsentation. I dette klima forekom den akademiske kunsts guder og antikke helte stadig mere virkelighedsfjerne. En ny generation af kunstnere ønskede i stedet at spejle den samtid, de levede i, med dens sociale spændinger og dens arbejdende mennesker.

Fotografiets gennembrud

Samtidig ændrede en ny opfindelse kunstnernes syn på virkeligheden. Fotografiet, som fik sit offentlige gennembrud i 1839 gennem daguerreotypiet, viste, at den ydre verden kunne gengives med en hidtil uset nøjagtighed. For mange kunstnere blev dette både en udfordring og en inspiration. Hvis maskinen kunne afbilde virkeligheden mekanisk, hvad var så maleriets opgave? Realisterne svarede ved at omfavne det samtidige og jordnære og ved at give deres motiver en tyngde og en betydning, som fotografiet endnu ikke kunne formidle.

Et oprør mod salonen

Den franske kunstverden blev på dette tidspunkt styret af den officielle Salon og kunstakademiet, som favoriserede historiemaleri, mytologiske motiver og en glat, idealiseret teknik. Da Courbet i 1850 og 1851 udstillede sine store bondemotiver på Salonen, blev reaktionen voldsom. Kritikerne blev oprørte over, at så enkle og grimme motiver fik et format, som traditionelt havde været forbeholdt det ophøjede. Denne konflikt mellem realisterne og den akademiske smag skulle præge hele epoken og banede vejen for de mange uafhængige udstillinger, som senere blev impressionisternes kendetegn.

Realismen voksede altså frem i skæringspunktet mellem politisk omvæltning, teknologiske forandringer og et kunstnerisk oprør. Den var ikke kun et spørgsmål om stil, men i lige så høj grad om, hvem kunsten skulle handle om, og hvem den blev skabt for. Ved at fremhæve det arbejdende menneske og den samtidige virkelighed åbnede realismen døren for alt det, der senere skulle kaldes moderne kunst, og den gjorde det på et tidspunkt, hvor samfundet selv var i færd med at forandre sig grundlæggende.

Realismens største kunstnere og værker

Realismen blev båret frem af kunstnere med forskellige temperamenter og interesser, men forenet af ønsket om at skildre deres samtid ærligt. Fra Courbets provokerende lærreder til Millets værdige bondescener og Daumiers skarpe samfundskritik dækkede de tilsammen hele spektret af den moderne virkelighed. Nedenfor følger de navne, der mere end nogen andre definerede epokens billedkunst.

"Vis mig en engel, så maler jeg en." – Gustave Courbet, om hvorfor han kun malede det, han kunne se

Gustave Courbet – realismens grundlægger

Gustave Courbet (1819–1877) blev født i Ornans i det østlige Frankrig og blev bevægelsens ubestridte leder og førende teoretiker. Med værker som Stenhuggerne (1849) og det enorme En begravelse i Ornans (1849–1850) skildrede han landbefolkningen i naturlig størrelse og uden den mindste idealisering. Begravelsesscenen, cirka 3,15 meter høj og næsten syv meter bred, chokerede Paris, da den blev vist på Salonen i 1850–51, fordi den gav en almindelig begravelse på landet samme monumentale format, som ellers var forbeholdt historiske storværker. Courbets mest kendte programerklæring kom i 1855, da han byggede sit eget Pavillon du Réalisme over for verdensudstillingen og dér viste omkring fyrre af sine egne værker, blandt dem det flertydige Malerens atelier. Stenhuggerne, et af hans vigtigste lærreder, gik desværre tabt under bombardementet af Dresden i 1945, men er bevaret på fotografier og i skitser.

Jean-François Millet – landbrugsarbejdets maler

Jean-François Millet (1814–1875) kom fra en bondefamilie i Normandiet og gjorde det hårde landbrugsarbejde til sit store tema. Han slog sig ned i landsbyen Barbizon ved Fontainebleau-skoven, hvor en hel gruppe landskabsmalere samledes i det, der senere blev kaldt Barbizon-skolen. Millets billeder af bønder skildrer arbejdet med en næsten religiøs værdighed. I Angelus (1857–1859) står to bønder med bøjede hoveder på en mark, mens aftenklokkerne ringer, og i Axplukkerne følger han tre kvinder, der samler efterladte aks efter høsten. Angelus blev et af verdens mest reproducerede kunstværker, og da det blev solgt på auktion den 1. juli 1889, nåede det den dengang enorme sum af 553.000 francs, den højeste pris, der hidtil var blevet betalt for et moderne værk. Maleriet hænger i dag på Musée d'Orsay i Paris.

Daumier, Corot og Rosa Bonheur

Realismen rummede mange flere stemmer. Honoré Daumier (1808–1879) var først og fremmest en skarp karikaturtegner, som i tusindvis af litografier granskede det franske samfund, men hans malerier af tredjeklassesvogne og almindelige mennesker gjorde ham til en af epokens mest medfølende skildrere af storbylivet. Camille Corot forbandt Barbizonskolens landskabsmaleri med en blødere, mere poetisk tone og blev et vigtigt led mellem romantikken og realismen. Rosa Bonheur (1822–1899) blev en af tidens mest succesfulde kunstnere med sine omhyggeligt iagttagne dyremalerier, og hendes monumentale Hestemarkedet fra 1855 regnes blandt realismens fremmeste værker. Tilsammen viser disse kunstnere, hvor bredt realismen kunne fortolkes, fra social satire til stille naturskildring.

Kendetegn, teknik og billedsprog

Selv om realisterne arbejdede i forskellige retninger, er det muligt at skelne fælles træk i deres måde at male og vælge motiver på. Disse kendetegn gør, at et realistisk maleri ofte kan genkendes på sin jordnære alvor og sin vægring mod at forskønne. Et tilbagevendende kendetegn er, at motiverne er hentet fra kunstnerens egen samtid, ofte daterbare til årtierne mellem 1840 og 1880.

Samtidige motiver uden idealisering

Det mest grundlæggende træk ved realismen er valget af samtidige, ofte lavt agtede motiver. Bønder, arbejdere, vaskekoner og tiggere fik plads på store lærreder, fremstillet uden den forskønnende skønhed, som akademiet krævede. Kunstnerne skyede ikke det slidte, det beskidte eller det hverdagsagtige, men så tværtimod en særlig sandhed i netop disse motiver. Denne nægtelse af at idealisere var realismens måske vigtigste og mest provokerende princip, og den adskilte bevægelsen skarpt fra alt, hvad der var gået forud.

En afdæmpet, jordnær farveskala

Realisterne arbejdede ofte med en afdæmpet farveskala af brune, grå, olivengrønne og jordfarvede toner, som forstærkede følelsen af virkelighed og alvor. Lyset var sjældent det dramatiske projektørlys, som romantikerne elskede, men snarere et jævnt, naturligt dagslys, der faldt over marker og værksteder. Penselføringen kunne være robust og tydeligt synlig, som hos Courbet, der undertiden påførte farven med paletkniv for at give lærrederne en udpræget materialitet. Denne jordnære farveholdning bidrager til, at realismens værker stadig i dag ofte opleves som rolige og tidløse.

Det monumentale hverdagsmotiv

Et særkende ved den franske realisme var at give hverdagsmotiver et format, der tidligere havde været forbeholdt historiemaleriet. Ved at male bønder og arbejdere i naturlig størrelse på lærreder, der kunne blive flere meter brede, hævdede realisterne, at det almindelige menneske var værd at tage lige så alvorligt som guder og konger. Dette greb var både æstetisk og politisk, og det vakte stor debat. Da Courbets begravelsesscene med sine omkring fyrre figurer i naturlig størrelse blev vist på Salonen, blev han anklaget for at gøre det grimme til kunst, men netop denne omvurdering af motivet blev realismens varige bidrag til kunsthistorien.

Realismen i Sverige og Norden

Den franske realisme fik stor gennemslagskraft i Norden, ikke mindst gennem de mange skandinaviske kunstnere, der søgte til Frankrig i 1870'erne og 1880'erne. Her mødte de både arven fra Barbizonskolen og den nye naturalisme, og de tog idéerne med hjem. Et centralt sted i denne historie er den lille landsby Grez-sur-Loing syd for Fontainebleau, hvortil svenske malere allerede begyndte at søge i 1874, med Hugo Salmson som en af de første. I 1880'erne var landsbyen blevet et nordisk kunstnercentrum, hvor blandt andre Carl Larsson, Karl Nordström, Nils Kreuger, Richard Bergh og Karin Bergöö arbejdede side om side.

I Grez forlod Carl Larsson, der ankom i 1882 fattig og afvist af salonsjuryen, sit akademiske oliemaleri til fordel for et lyst friluftsmaleri i akvarel. For de svenske kunstnere blev friluftsmaleriet med sin trofaste iagttagelse af naturligt lys og virkelige omgivelser en direkte fortsættelse af den franske realismes idealer. Et vigtigt forbillede var den franske naturalist Jules Bastien-Lepage, hvis måde at male landbefolkningen i dæmpet dagslys på fik stor indflydelse på nordiske malere som Richard Bergh.

Realismens idealer om ærlighed og samtidsskildring lå også bag det oprør, der blev kaldt Opponenterna. I 1885 samledes fireogfirs unge kunstnere under ledelse af blandt andre Ernst Josephson i en fælles protest mod Kunstakademiets forældede undervisning og dets greb om udstillingsvæsenet. Blandt dem var friluftsmaleren Hugo Birger, kendt for Konstnärsfrukost på Ledoyen fra 1886, som i dag hænger på Göteborgs kunstmuseum, og som skildrer den skandinaviske kunstnerkreds i Paris. Mange af opponenternes værker og de svenske realisters malerier findes i dag i samlingerne på Nationalmuseum i Stockholm, som forvalter en betydelig del af 1880'ernes svenske realisme og friluftsmaleri.

Realismens arv og indflydelse

Realismens betydning rækker langt ud over dens egen epoke. Ved at bryde med den akademiske kunsts idealer og rette blikket mod samtiden lagde bevægelsen grunden til hele den moderne kunsts udvikling. Impressionisterne, der trådte frem i 1870'erne, arvede realismens vilje til at male deres egen tids virkelighed, selv om de rettede interessen mod lyset og det flygtige øjeblik snarere end mod det sociale alvorlige. Mange af impressionisterne, ikke mindst Édouard Manet, stod i tydelig gæld til Courbets oprør mod Salonen.

Ud af realismen voksede også naturalismen frem, en retning, der drev den trofaste skildring af virkeligheden endnu længere, og som netop hos Bastien-Lepage fik sit stærkeste kunstneriske udtryk. Courbets og Millets sociale bevidsthed lever videre i al kunst, der søger at skildre samfundets vilkår og de udsattes liv. Selv i dag regnes realismen som et af kunsthistoriens virkelige vendepunkter, det øjeblik, hvor det almindelige menneske for første gang blev et fuldgyldigt emne for den store kunst.

At realismens værker stadig taler så stærkt til os, skyldes deres ærlighed. I en tid fuld af opstillede og idealiserede billeder tilbyder realismens jordnære alvor en velgørende modvægt. Millets bønder og Courbets stenhuggere rummer en værdighed og en tavshed, der føles tidløs, og deres afdæmpede farveskala og rolige kompositioner gør dem til kunstværker, man aldrig bliver træt af. Det er også derfor, realismens motiver fungerer så godt som kunst, man kan leve med i hverdagen.

Realismen i hjemmet

Realismens kunst passer overraskende godt ind i det moderne hjem, netop fordi den bygger på ro, alvor og en afdæmpet farveskala snarere end på en påtrængende dekorativ stil. Et stilfærdigt bondemotiv, et usminket portræt eller et jordnært landskab tilfører et rum dybde og en følelse af tidløshed, og de brune, grå og olivengrønne toner spiller godt sammen med både klassisk og skandinavisk indretning. Vælger du en realistisk plakat, får du et motiv med tyngde og nærvær - kunst, man kan leve med, snarere end blot betragte i forbifarten.

Sådan vælger du realistiske motiver

De rolige, jordnære motiver kommer bedst til deres ret, når de får lov til at dominere en væg i et større format, hvor den afdæmpede farveskala kan virke i ro og mag. Et realistisk landskab eller et værdigt portræt over en sofa eller spiseplads skaber et tydeligt blikfang uden at blive prangende. For den, der søger den dæmpede tone, passer realismens motiver fint i vores kollektion af sort-hvide plakater, mens de jordnære landskaber finder deres plads blandt vores naturmotiver. Hvis du vil udforske værker signeret af epokens og kunsthistoriens store navne, findes der et bredt udvalg i kollektionen kunstværker af kendte kunstnere, og den, der søger den nordiske realisme, kan begynde i vores afdeling for svenske kunstværker.

Tip: Lad et realistisk motiv hænge alene på en rolig væg i stedet for i en tæt gruppering. Den dæmpede farveskala og den jordnære alvor har brug for luft omkring sig for at komme fuldt til sin ret. En enkel ramme i naturtræ eller eg forstærker den jordnære tone, mens en smal sort ramme giver en mere grafisk kontrast. Læs mere i vores guide om at indramme kunst.

Kombinér med anden kunst

Realistiske motiver fungerer godt sammen med både botanisk kunst og rolige, afdæmpede landskaber i den samme jordnære farveskala. Hvis du vil opbygge en samling med flere værker, kan du blande et større motiv med mindre studier i beslægtede toner for at skabe en harmonisk helhed med variation. Vores artikel om at skabe en billedvæg giver konkret vejledning, og for dig, der vil forstå, hvordan kunsten spiller sammen med rummet som helhed, findes der flere idéer i vores guide om at indrette med plakater.

Tænk også på lyset i rummet, når du placerer et realistisk motiv. Epokens malerier levede af et jævnt, naturligt dagslys, og deres dæmpede toner kommer bedst til deres ret i et blødt, indirekte lys snarere end i skarpt sollys, der kan udviske nuancerne. Realistiske motiver fungerer fremragende i spisestuer, arbejdsværelser og soveværelser, hvor deres stille og jordnære karakter bidrager til en rolig atmosfære og en følelse af autenticitet, som få andre kunstbevægelser formår at skabe.

Tidslinje over realismen

Realismen voksede frem gradvist og overlappede både romantikken og den tidlige impressionisme. Følgende holdepunkter giver et overblik over epokens vigtigste årstal og begivenheder.

1839 – Fotografiet får sit offentlige gennembrud gennem daguerreotypiet og ændrer synet på gengivelsen af virkeligheden. 1848 – Februarrevolutionen i Frankrig styrter monarkiet og sætter arbejderklassen i centrum, hvilket bliver en gnist for realismens idéverden. 1849 – Gustave Courbet maler Stenhuggerne og det store værk En begravelse i Ornans. 1850–51 – Courbets bondemotiver vækker skandale på Parissalonen. 1855 – Courbet opfører sin egen Pavillon du Réalisme ved verdensudstillingen og lancerer ordet realisme som kampråb. 1857–1859 – Jean-François Millet maler Angelus i landsbyen Barbizon. 1874 – Hugo Salmson bliver en af de første svenske malere i kunstnerkolonien Grez-sur-Loing. 1885 – De svenske Opponenter gør oprør mod Kunstakademiet. 1889 – Millets Angelus sælges for 553 000 francs, rekordpris for et moderne kunstværk. Omkring 1880 – Realismen går gradvist over i naturalisme og impressionisme, men dens idéer lever videre.

Relaterede kunstbevægelser

Realismen er nært beslægtet med flere andre epoker og retninger i kunsthistorien. Den voksede frem som en reaktion på romantikken og pegede til gengæld frem mod impressionismen og naturalismen. Hvis du vil sætte realismen ind i en større sammenhæng, er vores oversigt over kunsthistoriens epoker og bevægelser et godt udgangspunkt.

Den, der vil forstå, hvad realismen vendte sig imod, bør læse om romantikken, og den, der vil følge dens spor fremad, bør læse om impressionismen, som arvede realismens vilje til at skildre sin egen samtid. Udviklingen fortsatte derefter videre i postimpressionismen. Realismens ærlige blik på hverdagen blev ført videre ind i 1900-tallet af den amerikanske mester Edward Hopper. I Norden fik realismens idealer deres egen karakter, som du kan udforske på vores side om nordisk kunst og hos den svenske visionære og opponent Ernst Josephson. En komplet oversigt over alle vores uddybninger finder du i Vidensbanken.

Hvis du vil læse mere i eksterne autoritative kilder, anbefales Wikipedias artikel om realisme inden for billedkunsten, samt værkbeskrivelsen af En begravelse i Ornans hos Musée d'Orsay i Paris og samlingerne hos Nationalmuseum i Stockholm.

Ofte stillede spørgsmål om realismen

Vil du invitere realismens ærlige og tidløse motiver ind i dit eget hjem? Udforsk vores kollektion af svenske kunstværker, og find et motiv, der taler til dig – kunst at leve med, dag efter dag.