Varbergsskolen – kunstbevægelsens historie, Bergh, Nordström, Kreuger og stemningsmaleriet

Varbergskolen er navnet på den lille, men afgørende kunstnergruppe, som samledes i Varberg på Hallandskysten mellem 1893 og 1896 og her skabte en ny slags svensk landskabskunst: forenklet, stille, fuld af følelser og stærkt præget af den franske syntetisme. Kernen bestod af tre malere – Richard Bergh, Karl Nordström og Nils Kreuger – som alle havde været med i Opponenternes oprør mod Kunstakademiet i 1885, og som sammen havde grundlagt Konstnärsförbundet. Navnet kom fra prins Eugen, som i efteråret 1893 spøgende skrev til Bergh om ”l’école de Varbère”. I tre år malede de fæstningen, lyngen, strandengene og skumringen over Kattegat, og de billeder, der blev til i Varberg, blev en af vejene ind i 1890'ernes nationalromantik og det svenske stemningsmaleri – kunst, der i dag er lige så populær på museer som på plakater og malerier i svenske hjem.

Denne side er tænkt som den mest omfattende svenske ressource om Varbergskolen. Vi gennemgår baggrunden i den nordiske kunstnerkoloni i Grez-sur-Loing, præsenterer de tre kunstnere og deres vigtigste værker, forklarer, hvad syntetisme og stemningsmaleri betyder i praksis, og viser, hvor du kan se malerierne i dag – fra Nationalmuseum i Stockholm til Göteborgs konstmuseum og Museum Halland i Varberg. Vi forbinder også gruppen med beslægtede sider om Richard Bergh, Opponenternes og Konstnärsförbundet og nationalromantikken. Til sidst får du konkrete råd om, hvordan det dæmpede vestkystlys fungerer som kunst i hjemmet.

Indhold
↓ Hvad er Varbergskolen?
↓ Fra Grez-sur-Loing til Hallandskysten – historien
↓ Kunstnerne og de vigtigste værker
↓ Stil og teknik – syntetisme og stemningsmaleri
↓ Arv, indflydelse og hvor du kan se værkerne i dag
↓ Varbergskolen i hjemmet – indretningsguide
↓ Tidslinje over Varbergskolen
↓ Beslægtede kunstnere og bevægelser
↓ Ofte stillede spørgsmål om Varbergskolen

Hvad er Varbergskolen?

Kort fortalt: Varbergskolen var en svensk kunstnerkoloni og stilretning i Varberg i Halland, aktiv især fra 1893 til 1896. Kernegruppen bestod af Richard Bergh (1858–1919), Karl Nordström (1855–1923) og Nils Kreuger (1858–1930). Kreuger bosatte sig i Varberg allerede i 1887; Bergh og Nordström kom med deres familier i efteråret 1893. Navnet ”l’école de Varbère” blev opfundet af prins Eugen i et brev til Bergh i efteråret 1893. Stilen kombinerede friluftsmaleri med syntetisme og symbolisme, inspireret af blandt andre Paul Gauguin. Bergh lancerede begrebet stemningsmaleri i et essay i 1896. Samme år flyttede alle tre til Stockholm, og Nordström var formand for Konstnärsförbundet fra 1896 til 1920. Værker af gruppen findes i dag blandt andet på Nationalmuseum, Göteborgs konstmuseum, Thielska galleriet og Prins Eugens Waldemarsudde.

Det er let at misforstå Varbergskolen som en skole i bogstavelig forstand med elever, lærere og lokaler. Sådan var det ikke. Ordet ”skole” bruges her på samme måde som når man taler om Barbizonskolen eller Düsseldorfermalerskolen: en gruppe kunstnere, der i en periode boede samme sted, delte idéer og udviklede et fælles billedsprog. I Varbergs tilfælde var gruppen meget lille – tre malere og deres familier – men indflydelsen blev stor, fordi de tre var blandt de mest toneangivende personer i 1890'ernes svenske kunstliv.

Det, der forener værkerne fra Varberg, er en forskydning fra at afbilde til at fortolke. I 1880'erne havde de svenske kunstnere i Frankrig lært naturalismens og friluftsmaleriets idealer: mal det, du ser, i det lys, der faktisk er, med størst mulig troskab mod virkeligheden. I Varberg begyndte de samme kunstnere i stedet at forenkle. Detaljer blev fjernet, konturerne blev tydeligere, farvefladerne blev større og mørkere, og landskabet skulle bære en stemning snarere end en beskrivelse. Karl Nordströms Varbergs fæstning fra syd fra 1894 er et skoleeksempel: Museum Halland beskriver maleriet som næsten helt befriet for detaljer, holdt i en mørk farveskala, hvor den mægtige fæstning bliver til én tung form mod himlen.

Bevægelsen er altså et mellemled mellem to større strømninger. Bagud peger den mod naturalismen og friluftsmaleriet i Grez-sur-Loing, fremad mod den mere symbolske og nationalt prægede kunst, der plejer at blive kaldt 1890'ernes nationalromantik, og som i Norden også forbindes med symbolismen. Hvis man vil forstå, hvordan svensk kunst gik fra lyse franske friluftsscener til de mørke, lyriske skumringslandskaber omkring århundredskiftet, må man forstå, hvad der skete i Varberg.

Fra Grez-sur-Loing til Hallandskysten – historien

Studieårene i Stockholm og Paris

De tre kunstnere mødtes som unge mænd i Stockholm i midten af 1870'erne, omkring tiden ved Konstakademien og Edvard Perséus' private malerskole. Nils Kreuger, født den 11. oktober 1858 i Kalmar som søn af en skibsreder, begyndte at studere på Akademien i 1874 og gik derefter til Perséus i 1878. Richard Bergh, født den 28. december 1858 i Stockholm som søn af landskabsmaleren og professoren Edvard Bergh, studerede på Akademien 1878–1881. Karl Nordström, født den 11. juli 1855 på Tjörn i Bohuslän, studerede på Akademiens principskole.

I begyndelsen af 1880'erne rejste alle tre til Paris, ligesom de fleste ambitiøse nordiske malere i generationen. Bergh og Kreuger studerede hos Jean-Paul Laurens på Académie Colarossi i 1881. Kreuger debuterede på Parissalonen i 1882 og Bergh i 1883. Nordström malede i Frankrig i en lys, impressionistisk ånd, påvirket både af impressionisterne og Barbizonmalerne. Somrene blev tilbragt i den nordiske kunstnerkoloni i Grez-sur-Loing, en landsby ved floden Loing omkring otte mil syd for Paris, hvor også Carl Larsson, Ernst Josephson og mange andre svenskere malede friluftsbilleder af landsbyens broer, haver og marker.

Opponenterna og Konstnärsförbundet

I 1885 underskrev de tre den protest mod Konstakademiens undervisning og udstillingspolitik, som gjorde kunstnerne kendt som Opponenterne – over 80 kunstnere bakkede op om kravene. Året efter blev Konstnärsförbundet dannet, hvor Bergh blev sekretær og Nordström senere formand. Forbundet drev sin egen malerskole, Konstnärsförbundets skola, i årene 1890–1908, hvor Nordström underviste, og hvor blandt andre Tor Bjurström var elev. Læs mere om oprøret på vores side om Opponenterna og Konstnärsförbundet og om Ernst Josephson, som var tæt på Bergh i Grez i 1885.

Hvorfor netop Varberg?

Det var Nils Kreuger, der kom først. Han havde giftet sig med Bertha von Essen i 1886 og boet i Bourg-la-Reine uden for Paris, men i 1887 vendte han tilbage til Sverige og valgte at slå sig ned i Varberg med sin familie. Byen var et livligt bade- og kursted, men også et sted med dramatisk natur: den middelalderlige fæstning på klippen ved havet, de flade strandenge, lyngheden og de lave stengærder. I sommeren 1892 begyndte familien Nordström at leje sommerbolig i Apelviken syd for byen.

I efteråret 1893 flyttede både Nordström og Bergh med deres familier til Varberg. Nordström kom med sin hustru Tekla, der selv var maler og grafiker, og tre små børn; Bergh kom med sin anden hustru Gerda og tre børn. Ifølge Museum Halland søgte Bergh ro til at kunne færdiggøre flere store malerier. På samme tid skrev prins Eugen, der selv var maler og nær ven af gruppen, et brev, hvor han kaldte kolonien ”l’école de Varbère” – Varbergskolen. Navnet hang ved.

Tre års intensivt arbejde og opløsningen i 1896

I årene 1893–1896 boede de tre familier tæt på hinanden, delte måltider, atelierer og samtaler og fik besøg af flere af tidens store navne. Museum Halland nævner Karin og Carl Larsson, Emma og Anders Zorn samt Hanna og Georg Pauli blandt gæsterne. I 1896 forlod alle tre Varberg og flyttede til Stockholm, hvor de fortsatte med at præge det svenske kunstliv. Nordström blev samme år formand for Konstnärsförbundet og forblev i posten til 1920. Bergh blev i 1915 udnævnt til overintendent for Nationalmuseum. Kreuger blev i Stockholm, men vendte ofte tilbage til Varberg om sommeren og malede senere meget på Öland.

Kunstnerne og de vigtigste værker

Varbergskolen bestod af tre meget forskellige temperamenter. Nordström var den barske landskabsmaler fra Bohuslän, Bergh intellektuelle og portrætmaleren med symbolistiske ambitioner, Kreuger den lyriske skildrer af dyr, lys og vejr. Tilsammen dækkede de et register fra det monumentale fæstningsbillede til den intime strandeng.

Karl Nordström – Varbergs fæstning set fra syd (1894)

Karl Nordström (1855–1923) er den af de tre, hvis Varberg-billeder i dag oftest får lov til at repræsentere hele skolen. Han malede fæstningen igen og igen, fra forskellige vinkler og i forskelligt lys. I Varbergs fæstning set fra syd fra 1894 har han næsten helt fjernet detaljerne: Borgen ligger som en mørk, sammenhængende masse over det stenbrud, der dengang lå syd for fæstningen, og himlen og jorden er reduceret til brede farvefelter. Museum Halland beskriver, hvordan Nordström efter hjemkomsten til Sverige blev draget mod syntetismen, inspireret både af barndommens nøgne landskaber på Tjörn og af Paul Gauguins malerier. Bukowskis beskriver det som, at hans farver gik fra fransk impressionisme til noget »mere nordisk barskt«.

Et andet kendt værk fra perioden er Gårdene omkring sommerboligen, opkaldt efter gårdene omkring sommerboligen i Apelviken. Her møder vi den samme forenkling, men i et lysere sommerligt udtryk: husene, stengærderne og markerne bliver til rytmiske former i et roligt landskab. Nordström er i dag repræsenteret på blandt andet Nationalmuseum, Göteborgs konstmuseum, Malmö konstmuseum, Thielska galleriet, Prins Eugens Waldemarsudde og Isabella Stewart Gardner Museum i Boston. På auktion har hans landskaber nået sekscifrede beløb; hos Bukowskis er Solnedgang, Bohuslän for eksempel blevet solgt for 300.000 kroner og Hallandsmotivet Skumring, Hallandskysten for 175.000 kroner.

Richard Bergh – Riddaren och jungfrun (1897) og Vision, Visby (1894)

Richard Bergh (1858–1919) brugte årene i Varberg på sine mest ambitiøse symbolistiske projekter. Hovedværket fra denne periode er Riddaren och jungfrun, et mandshøjt oliemaleri, som han arbejdede på i atelieret i Varberg og færdiggjorde i 1897. Billedet er fuldt af symboler på liv og død, og Museum Halland fortæller, at både lokale, hustruen Gerda og Karl Nordström stod model. Ifølge oplysninger indgår maleriet i dag i Thielska galleriets samling i Stockholm. Fra samme periode stammer Vision, motiv från Visby (1894), hvor middelalderbyen bliver et drømmebillede snarere end et topografisk vue.

Samtidig malede Bergh små, stille landskaber. Strandäng, Halland fra 1893 indfanger lyset over de flade enge ved kysten med nogle få brede penselstrøg. Den lyriske tone fra Varberg førte videre til hans mest kendte maleri, Nordisk sommarkväll (1899–1900) på Göteborgs konstmuseum, som vi beskriver udførligt på siden om Richard Bergh. I 1896 formulerede han i et essay begrebet stemningsmaleri, som blev hele generationens programerklæring.

"l’école de Varbère" – prins Eugen i et brev til Richard Bergh i efteråret 1893, citeret af Museum Halland

Nils Kreuger – Oktoberkväll vid Apelviken og dyremalerierne

Nils Kreuger (1858–1930) var den, der blev længst i Varberg, og den, der tydeligst holdt fast i impressionismens lyse farver. Hans første Varbergbilleder er ifølge Museum Halland impressionistiske studier af byen, havet og landskabet. Efterhånden blev konturerne kraftigere og kompositionerne mere dekorative, og han blev især kendt for landskaber med dyr: heste på strandengen, køer på græsmarken og kvæg under tunge skyer. Værker som Oktoberkväll vid Apelviken viser, hvordan han kombinerede skumringslys, lave horisonter og stærke silhuetter.

Kreuger blev også påvirket af Vincent van Gogh, hvis værker blev vist i København i 1893, og i visse senere Ølandsbilleder fra omkring 1905 nærmer han sig pointillismens prikketeknik. Efter flytningen til Stockholm i 1896 malede han blandt andet vægmalerier til Engelbrektsskolan 1904–1905 og den humoristiske serie Historiske bagsider. Han er repræsenteret på Nationalmuseum, Göteborgs konstmuseum, Thielska galleriet og Prins Eugens Waldemarsudde.

Prins Eugen og de besøgende

Prins Eugen (1865–1947) boede aldrig i Varberg, men han var gruppens nærmeste ven og mæcen. Allerede på verdensudstillingen i Paris i 1889 havde han købt et maleri af Nordström, og hans egne stille landskaber fra 1890'erne deler meget af Varbergskolens tone. Læs mere på siden om prins Eugen og Waldemarsudde. Gæsterne Carl Larsson og Anders Zorn tog til gengæld indtryk fra Varberg med sig til Sundborn og Mora.

Stil og teknik – syntetisme og stemningsmaleri

Varbergskolens billedsprog bygger på to begreber, som ofte forveksles, men betyder forskellige ting: syntetisme, der handler om form, og stemningsmaleri, der handler om indhold og følelse.

Syntetismen – at forenkle for at forstærke

Syntetismen blev udviklet i slutningen af 1880'erne af Paul Gauguin, Émile Bernard og deres kreds i Pont-Aven i Bretagne. Tanken var at male ud fra hukommelsen snarere end direkte efter naturen, at ”syntetisere” indtrykkene til store, lukkede farveflader med tydelige konturer og at lade form og farve bære en følelsesmæssig og symbolsk betydning. Inspirationen kom delvist fra japanske træsnit, som vi beskriver på siden om japonismen, og fra middelalderlige glasmalerier. Bukowskis opsummerer, at de tre i Varberg ”hentede inspiration fra syntetismen”, og ifølge flere kilder var Bergh den, der var stærkest tiltrukket af Gauguins værker.

I praksis kommer syntetismen til udtryk i Varberg-malerierne gennem nogle tilbagevendende greb: en høj eller meget lav horisont, få og store former, mørke konturer omkring fæstningen, husene eller dyrene, en begrænset palet af blågråt, okker, mosgrønt og dyb violet samt en næsten grafisk måde at placere motivet på billedfladen. Lyset er ofte skumrings- eller aftenlys, hvor farverne bliver mættede, og detaljerne forsvinder af sig selv.

Stemningsmaleriet – landskabet som sjælstilstand

Stemningsmaleriet er den svenske variant af den europæiske symbolismes landskabskunst. I sit essay fra 1896 beskrev Bergh, hvordan maleren ikke længere skulle gengive naturen som en videnskabelig observation, men vælge og fortykke de træk, der fremkalder en bestemt følelse hos beskueren – vemod, stilhed, forventning eller længsel. Landskabet bliver et spejl af sjælen. Det er den samme tanke, som senere ligger til grund for Eugène Janssons blå Stockholmsnætter, Gustaf Fjæstads rimfrostbilleder i Rackstad og Harald Sohlbergs norske vinternætter.

Materialer og arbejdsmetoder

Gruppen malede primært med olie på lærred, men brugte også akvarel, gouache, pastel og tegning, især til skitser ude i landskabet. I modsætning til 1880'ernes friluftsmaleri, hvor hele maleriet helst skulle udføres på stedet, lavede de ofte hurtige studier ude og færdiggjorde de større lærreder i atelieret. Det gav plads til netop den forenkling og omkomponering, som syntetismen krævede. Bergh brugte lokale og familiemedlemmer som modeller, og flere af de store symbolistiske værker blev til over flere år gennem skitser – en skitse til Ridderen og jomfruen er dateret 1894.

Arv, indflydelse og hvor du kan se værkerne i dag

Varbergsskolan varede kun tre år, men dens betydning for svensk kunst er svær at overvurdere. Da de tre kunstnere flyttede til Stockholm i 1896, tog de en ny måde at se på landskabet med sig, og gennem Konstnärsförbundet, dets udstillinger og dets skole blev den spredt videre til næste generation. Det stemningsmættede landskab blev et af 1890'ernes mest typiske svenske udtryk, og linjen fortsætter til Rackstadkolonin i Värmland, til Eugène Jansson og til prins Eugens Waldemarsudde. Læs mere om hele den nordiske udvikling på vores oversigtsside om nordisk kunst.

Nationalromantikken og 1890'erne

Omkring 1890 begyndte svenske kunstnere og forfattere at søge efter det specifikt nordiske: lyset, naturen, folkekulturen og historien. Varbergsskolans mørke fæstningsbilleder og barske enge i Halland blev vigtige bidrag til det, der senere er blevet kaldt 1890'ernes nationalromantik. Samtidig er det værd at bemærke, at impulserne var internationale. Det var franske idéer – Gauguins syntetisme og den europæiske symbolisme – der gav svenske malere redskaberne til at skildre deres eget land på en ny måde.

Hvor kan man se Varbergsskolan i dag?

Den største samlede sammenhæng for gruppen findes i Göteborg, hvor Göteborgs konstmuseum i 2024 åbnede en ny præsentation af Varbergsskolan i sine samlingssale. Her hænger også Berghs Nordisk sommeraften. I Stockholm findes værker af alle tre på Nationalmuseum, Thielska galleriet og Prins Eugens Waldemarsudde. I Varberg har Museum Halland – Hallands kulturhistoriske museum på Varbergs fæstning – vist en udstilling om kunstnerkolonien, hvor blandt andet Nordströms Varbergs fæstning set fra syd og Berghs Strandeng, Halland præsenteres. Den, der vil fordybe sig yderligere, kan læse Bengt-Arne Persons bog Varbergsskolan fra 1993, som stadig regnes for standardværket, eller begynde med artiklen om Varbergsskolan på svensk Wikipedia.

Markedet for Varbergsmalerne

På det svenske auktionsmarked er det især Karl Nordström, der er efterspurgt. Ifølge Bukowskis er hans landskaber blevet solgt for mellem cirka 120.000 og 300.000 svenske kroner, og værker med motiver fra Halland og Bohuslän er blandt de mest efterspurgte. Kreugers dyrebilleder og Berghs mindre landskaber sælges ofte i et lavere prisleje, hvilket betyder, at Varbergskolens kunst stadig er forholdsvis tilgængelig for samlere sammenlignet med for eksempel Zorn og Carl Larsson.

Varbergskolen i hjemmet – indretningsguide

Varbergskolens billeder har en sjælden egenskab: De er stille uden at være kedelige. De mørke farveflader og de enkle former skaber ro, samtidig med at skumringslyset giver dybde og varme. Det gør motiverne fra Hallandskysten velegnede til rum, hvor man gerne vil slappe af, især i årets mørke måneder. I vores guide om plakater mod efterårsmørket gennemgår vi, hvordan dæmpede aftenmotiver kan gøre november og december mere hyggelige.

Farver og materialer, der passer godt sammen

Paletten i Varbergsmalerierne – blågrå, okker, mosgrøn, dæmpet violet og aftenrosa – passer godt sammen med naturmaterialer som eg, hør, uld og kalkmaling. Vælg gerne en ramme i mørk eg, sort eller patineret messing; de mørke toner i maleriet fremhæves af en mørk liste, mens en lys egetræsramme fremhæver lyset på himlen. Vores artikel om rammens psykologi forklarer, hvordan rammefarven påvirker oplevelsen af et motiv, og i Bozettos rammeudvalg finder du rammer i flere træsorter og størrelser. En bred, hvid passepartout giver de stille landskaber ekstra luft, og du kan læse mere om det i guiden om passepartout til plakater.

Placering og størrelse

Et liggende landskab i 50×70 eller 70×100 centimeter er et klassisk valg over sofaen eller sengen, hvor den lave horisont i Varberg-billederne forlænger rummets linjer. Kombiner gerne med et eller to mindre motiver i samme farveskala, for eksempel en botanisk planche eller et roligt strandmotiv. Vores guide til plakater over sofaen viser proportioner og afstande, der fungerer. Hænger du flere billeder, så lad det mørkeste billede forankre gruppen nederst eller til venstre.

Tip: Varbergskolens skumringsbilleder kommer bedst til deres ret i et indirekte, varmt lys. Placer en gulv- eller bordlampe med lysdæmper skråt foran motivet, og undgå kraftige spotlights, der skaber genskin i glasset. Kombiner gerne et kystlandskab fra vores kollektion svensk kunst med et naturmotiv fra naturkollektionen i samme blågrønne farveskala – så får rummet en sammenhængende, nordisk tone, der minder om Hallandskysten en aften i oktober.

Tidslinje over Varbergskolen

1855 – Karl Nordström fødes den 11. juli på Tjörn i Bohuslän.

1858 – Nils Kreuger fødes den 11. oktober i Kalmar og Richard Bergh den 28. december i Stockholm.

1874–1881 – De tre studerer i Stockholm på Kunstakademiet og hos Edvard Perséus.

1881–1884 – Studier i Paris, blandt andet ved Académie Colarossi; somre i Grez-sur-Loing.

1885 – Opponenternes opråb mod Kunstakademiet; Bergh kommer til Grez sammen med Ernst Josephson.

1886 – Kunstnerforbundet stiftes med Bergh som sekretær.

1887 – Nils Kreuger bosætter sig i Varberg med sin familie.

1889 – Prins Eugen køber et maleri af Nordström på verdensudstillingen i Paris.

1890 – Kunstnerforbundets skole starter og drives frem til 1908.

1892 – Familien Nordström begynder at tilbringe somrene i Apelviken syd for Varberg.

1893 – Nordström og Bergh flytter til Varberg; Bergh maler Strandeng, Halland; prins Eugen finder på navnet ”l’école de Varbère”.

1894 – Nordström maler Varbergs fæstning fra syd; Bergh maler Vision, motiv fra Visby.

1896 – Bergh udgiver essayet om stemningsmaleri; gruppen flytter til Stockholm; Nordström bliver formand for Kunstnerforbundet.

1897 – Bergh fuldender Ridderen og jomfruen.

1899–1900 – Bergh maler Nordisk sommeraften, i dag på Göteborgs konstmuseum.

1915 – Bergh udnævnes til overintendent for Nationalmuseum.

1919 – Richard Bergh dør den 29. januar i Stockholm.

1923 – Karl Nordström dør den 16. august på Drottningholm.

1930 – Nils Kreuger dør den 11. maj i Stockholm.

2024 – Göteborgs konstmuseum åbner en ny præsentation af Varbergskolen.

Beslægtede kunstnere og retninger

Varbergskolen hænger tæt sammen med flere andre sider i Bozettos vidensbank. Begynd med Richard Bergh, gruppens teoretiker, og Karl Nordström, gruppens landskabsmester, samt Opponenterna og Konstnärsförbundet, som forklarer den kunstpolitiske baggrund. Bevægelsens franske rødder beskrives på siderne om naturalismen og Grez-sur-Loing og Paul Gauguin og syntetismen. Fortsættelsen finder du hos nationalromantikken, Rackstadkolonin, Eugène Jansson og prins Eugen. Besøgende som Anders Zorn og Carl Larsson har deres egne faktasider, ligesom symbolismen generelt. Få et overblik over alle epoker på kunsthistorie – epoker og bevægelser, eller gå på opdagelse blandt alle kunstnere og bevægelser i Bozettos vidensbank.

Ofte stillede spørgsmål om Varbergskolen

Vil du tage den nordiske stemningsbelysning med hjem? Gå på opdagelse i kunst af kendte kunstnere og vores kollektion af svensk kunst med landskaber, kystmotiver og klassikere fra guldalderen i 1890'erne – motiver, der rummer den samme ro som Hallandskysten en aften i Varberg.