Vincent van Gogh – postimpressionisme, solsikker og et liv i farver

Vincent van Gogh (1853–1890) er postimpressionismens mest kendte kunstner og en af kunsthistoriens mest studerede og elskede skikkelser. I løbet af en intens karriere på knap ti år – for det meste uden økonomisk succes, berømmelse og under tiltagende psykisk sygdom – producerede han ca. 900 oliemalerier og mere end 1.100 tegninger og studier. I dag er hans værker blandt de mest reproducerede og mest solgte på auktioner i verden.

Denne side samler alt væsentligt om Van Goghs liv, teknik, vigtigste værker og kunsthistoriske arv. Du finder også oplysninger om, hvor hans originalværker befinder sig, og hvordan hans motiver fungerer som vægkunst i moderne hjem.

Indhold
↓ Hvem var Vincent van Gogh?
↓ Livsperioderne – fra Nederlandene til Frankrig
↓ Van Goghs vigtigste værker og serier
↓ Arles, Gauguin og Det Gule Hus
↓ Van Goghs teknik og farvepalet
↓ Brevene til Theo – et unikt kunsthistorisk dokument
↓ Arv og indflydelse på moderne kunst
↓ Van Gogh som vægkunst – sådan vælger du det rigtige motiv
↓ Tidslinje – Van Goghs liv og værker
↓ Ofte stillede spørgsmål om Vincent van Gogh

Hvem var Vincent van Gogh – liv og baggrund

Vincent Willem van Gogh blev født den 30. marts 1853 i Zundert, en lille by i provinsen Noord-Brabant i Nederlandene. Hans far, Theodorus van Gogh, var protestantisk præst; moderen, Anna Cornelia Carbentus, var bogbinderens datter og havde interesse for kunst og litteratur. Vincent var det ældste af seks søskende, hvoraf broderen Theo – fire år yngre – skulle blive afgørende for hans liv og karriere.

Van Gogh prøvede flere erhverv, før han fandt sit kald som kunstner. Han arbejdede som kunsthandler for firmaet Goupil & Cie i Haag, London og Paris fra 1869 til 1876 – et arbejde, han udførte godt, men som han mistede interessen for. Derefter fulgte perioder som lærer i England, missionær blandt minearbejdere i det belgiske Borinage og bibelstuderende i Bruxelles. Først i 1880, i en alder af 27 år, besluttede han sig for at blive kunstner.

Hurtige fakta: Født 30. marts 1853, Zundert, Nederlandene. Død 29. juli 1890, Auvers-sur-Oise, Frankrig (37 år). Nationalitet: nederlandsk. Stil: postimpressionisme. Produktion: ca. 900 oliemalerier, ca. 1.100 tegninger/studier. Aktiv karriere: ca. 10 år (1880–1890). Vigtigste museer: Van Gogh Museum (Amsterdam), Musée d'Orsay (Paris), Museum of Modern Art (New York). Solgte kun ét værk i sin levetid: De rode wijngaard (Det røde vinmarkslandskab), 1888, for 400 franc.

Livsperioderne – fra Nederlandene til Frankrig

Van Goghs karriere er komprimeret til ti år, men gennemgår en dramatisk stilistisk transformation, som kunsthistorikere normalt opdeler i fire tydelige perioder, knyttet til geografi og livssituation.

Den nederlandske periode (1880–1886) begynder i Etten og Haag, fortsætter i Drenthe og afsluttes i Nuenen. Her udvikler Van Gogh sine evner som tegner og indleder sin første modne stilfase med en mørk, jordfarvet palet inspireret af det hollandske 1600-tals mestre. Det er en kunst om landarbejdere, vævere og fattige familier. Højdepunktet er Kartoffelspiserne (1885) - et bevidst mørkt og struktureret værk, som Van Gogh betragtede som sit vigtigste fra perioden.

Parisperioden (1886–1888) er transformationens periode. Van Gogh flytter til Paris og bor hos Theo, som nu arbejder for kunsthandleren Boussod, Valadon & Cie. I Paris møder han impressionisterne - Pissarro, Degas, Toulouse-Lautrec, Signac og Gauguin. Han studerer japanske træsnit intenst, besøger udstillinger, eksperimenterer med pointillismens teknik og udskifter den mørke palet med lysende, rene farver. Mere end 200 malerier bliver til i løbet af de godt to år i Paris.

Arles (1888–1889) er Van Goghs mest produktive periode og den, der har frembragt hans mest kendte værker. Han søger mod Sydfrankrig i februar 1888 med en vision om et kunstnerkollektiv - et "atelierernes atelier" - i det gule hus på Place Lamartine i Arles. Her maler han Solsikkerne, Soveværelset i Arles, Natcaféen og mere end 200 værker på knap 15 måneder.

Saint-Rémy og Auvers (1889–1890) er de sidste perioder. Efter den psykiatriske krise i Arles lader Van Gogh sig frivilligt indlægge på Saint-Paul-de-Mausole i Saint-Rémy-de-Provence. Her maler han Stjernenatten (1889) og Iriserne. Hans sidste periode i Auvers-sur-Oise, under lægen Paul Gachets opsyn, varer godt 70 dage - alligevel producerer han mere end 70 malerier. Den 29. juli 1890 dør han af et skudsår.

Van Goghs vigtigste værker og serier

Van Goghs produktion er intens og tæt forbundet med hans livssituation på en måde, der er usædvanlig selv i kunsthistorisk sammenhæng. Værk og biografi er svære at adskille, og det er delvist det, der gør hans kunst så appellerende for et bredt publikum.

Kartoffelspiserne / De Aardappeleters (1885)

Van Goghs mest ambitiøse værk fra den nederlandske periode. Fem bønder ved et bord i skæret fra olielamperne. Paletten er bevidst mørk - kartoffelfarvet, som Van Gogh sagde - og ansigterne er grove og usminkede. Han ønskede, at maleriet skulle lugte af jord og kartofler, ikke af parfume. Værket ejes i dag af Van Gogh-museet i Amsterdam.

Solsikker / Zonnebloemen (1888–1889)

Van Gogh malede i alt fem solrosmalerier i Arles i sommeren 1888, som skulle dekorere det værelse, hvor Paul Gauguin skulle bo i Det gule hus. Solsikkerne er nu blandt verdens mest reproducerede kunstværker og et nøgleord for Van Goghs palet: de stærke kadmiumgule toner mod en mellemblå baggrund. En af versionerne blev solgt i 1987 for 39,9 millioner dollar – dengang en rekord – og ejes i dag af The National Gallery i London.

Stjernenat / De sterrennacht (1889)

Maleriet blev udført i juni 1889 fra vinduet på Van Goghs værelse på asylet Saint-Paul-de-Mausole uden for Saint-Rémy. Den hvirvlende nattehimmel, den svajende cypres og landsbyen i dalen er malet med Van Goghs mest ekspressive, bevægelige penselstrøg. Værket tilhører Museum of Modern Art i New York og betragtes som et af verdens mest kendte kunstværker.

Mandelblomstring / Amandelbloesem (1890)

Maleriet blev udført i februar 1890 efter nyheden om, at broderen Theo havde fået en søn – opkaldt Vincent Willem efter kunstneren. Mandelblomstringen er malet oven over et blå-turkist plan med en japansk-inspireret komposition: grene, der strækker sig diagonalt mod billedets kanter, blomster mod en fri himmelbaggrund. Det ejes af Van Gogh-museet i Amsterdam.

"Jeg drømmer om at male, og så maler jeg mine drømme." – Vincent van Gogh, i et brev til Theo, 1888

Arles, Gauguin og Det gule hus

I februar 1888 forlod Van Gogh Paris og søgte sydpå til Arles i Provence. Han nærede en smuk illusion om at danne et kunstnerkollektiv – et "atelier i syd" – i det gule hus ved Place Lamartine, som han havde lejet. Han ønskede, at Gauguin og andre kunstnere skulle flytte dertil. Theo lovede økonomisk støtte. Gauguin sagde ja og ankom i oktober 1888. Læs mere om den franske mester på vores faktaside om Paul Gauguin.

Samarbejdet varede i ni intense uger. De malede, diskuterede, argumenterede. Gauguin var mere syntetiserende og erindringsorienteret i sit maleri; Van Gogh var mere direkte og sanselig over for motivet. Spændingerne eskalerede. Den 23. december 1888 – den præcise hændelsesrække er stadig historisk omstridt – beskadigede Van Gogh sit venstre øre og bragte det til en kvinde på et lokalt bordel. Gauguin forlod Arles dagen efter, og de mødtes aldrig igen.

Trods, eller rettere midt i, den psykiatriske krise var Arles-perioden Van Goghs mest produktive. På knap femten måneder producerede han mere end 200 oliemalerier og et stort antal tegninger.

Van Goghs teknik og farvepalet

Van Goghs teknik er umiddelbart genkendelig: tykt påført maling (impasto), dynamiske penselstrøg, der skaber en næsten taktil tekstur på lærredet, og stærke komplementærfarvekontraster. Han påførte undertiden malingen direkte fra tuben uden at bruge en pensel, og på nogle malerier er malingslaget flere centimeter tykt.

I den nederlandske periode arbejdede han med en mørk, jordfarvet palet af okker, brun, grøn og sort. I Paris skiftede han radikalt til en lys, ren palet. I Arles nåede han sit koloristiske højdepunkt: stærk kadmiumgul, koboltblå, vibrerende smaragdgrøn, dyb cyanblå og intens vermilionrød. Han brugte komplementærfarver til at skabe visuel spænding.

Indretningstip: Van Goghs stærke farver – solsikkegul, koboltblå, dybgrøn – kræver et rum, der kan bære et udpræget koloristisk fokus. Motiver med Solsikker eller Stjernenat fungerer bedst som solitær snarere end i et tæt galleri. Vælg neutrale omgivelser: hvide eller lysebeige vægge, enkle møbler, naturmaterialer. Se Bozettos Van Gogh-kollektion. Se også tips om hvilke Van Gogh-motiver der passer bedst i forskellige rum.

Brevene til Theo – et unikt kunsthistorisk dokument

Van Gogh førte en ekstraordinær brevkorrespondance gennem hele sin aktive periode. Det anslås, at 820 breve til broderen Theo blev bevaret og udgivet posthumt. I brevene beskriver Van Gogh hvert maleri, han arbejdede på: motivvalget, farvesætningen, hvad han ville opnå, og hvordan han mislykkedes eller lykkedes. Han redegør for sin vision af, hvad farver kan gøre: ikke afbilde virkeligheden, men formidle følelsen af virkeligheden.

Brevene til Theo er tilgængelige i deres helhed på Van Gogh Museums hjemmeside med original, transskription og kommentarer.

Arv og indflydelse på ekspressionismen og moderne kunst

Van Gogh var i 1890 næsten fuldstændig ukendt. Det var hans brors hustru, Jo Bonger-van Gogh, der efter Theos død seks måneder senere arbejdede for at gøre Vincents værker kendte. Den tyske ekspressionisme, som slog igennem omkring 1905 med grupper som Die Brücke og Der Blaue Reiter, pegede direkte på Van Gogh som forgænger og forbillede. En dybere gennemgang af kunsthistorisk kontekst findes på Google Arts & Culture.

Van Gogh som vægkunst – sådan vælger du det rigtige motiv til dit hjem

Solsikkerne er det mest universelle valg: den stærke kadmiumgule farve mod den blå baggrund er genkendelig og fungerer i de fleste rum med neutrale vægge. Mandelblomstringen er det blideste af Van Goghs kendte værker og et fremragende valg til soveværelser eller børneværelser. Flere motiver til børneværelset findes i Bozettos børneværelseskollektion.

Se hele Van Gogh-kollektionen hos Bozetto og samlingen af kendte kunstnere. Læs mere om, hvordan du kombinerer kunstnere i guiden til billedvægge.

Tidslinje – Vincent van Goghs liv og vigtigste værker

1853 – Vincent Willem van Gogh fødes den 30. marts i Zundert, Noord-Brabant, Nederlandene.

1869–1876 – Arbejder som kunsthandler for Goupil & Cie i Haag, London og Paris.

1880 – Beslutter sig for at blive kunstner. Brevvekslingen med Theo begynder.

1881–1885 – Arbejder i Etten, Haag og Nuenen. Maler Kartoffelspiserne i 1885.

1886–1888 – Bor i Paris. Møder impressionisterne. Paletten skifter radikalt. Producerer mere end 200 malerier.

1888 – Rejser til Arles. Maler Solsikkerne, Soveværelset, Natcaféen. Gauguin ankommer i oktober. Den 23. december – øreincidenten. Gauguin forlader Arles.

1889 – Frivillig indlæggelse på Saint-Paul-de-Mausole i Saint-Rémy. Maler Stjernenat i juni. Iriserne. Ca. 150 malerier i alt under opholdet.

1890 – Februar: maler Mandelblomstringen. Maj: rejser til Auvers-sur-Oise. Producerer mere end 70 malerier på 70 dage. Den 29. juli dør han af et skudsår, 37 år gammel.

1973 – Van Gogh-museet åbner i Amsterdam. Ejer ca. 200 malerier, 500 tegninger og 750 breve.

Relaterede kunstnere

Frida Kahlo – samtidig med Van Gogh i den postimpressionistiske tradition for intenst personlige værker – deler hans skæbne som kunstner, hvis storhed først blev anerkendt sent, og hvis billedsprog er blevet globalt ikonisk. Van Gogh malede i 1887 to japanske træsnit i olie – læs mere på faktasiden om Utagawa Hiroshige.

Van Goghs kunst forstås bedst i relation til dem, han delte sin tid med. Claude Monet var Van Goghs samtidige under Paris-perioden – impressionismens lys og farvefrihed lagde grunden til Van Goghs eget udtryk. Henri Matisse videreudviklede det, Van Gogh havde påbegyndt: at bruge farven som følelsernes direkte sprog. Postimpressionisten Paul Cézanne var Van Goghs samtidige og søgte i stedet en fastere, mere varig struktur – som modernismens fader blev han det andet store led ud af impressionismen. Postimpressionisten Paul Gauguin delte Det gule Hus i Arles med Van Gogh i efteråret 1888, og trods deres dramatiske brud forblev han en af hans mest betydningsfulde kunstneriske kontakter. I Paris-årene omgikkes Van Gogh Henri de Toulouse-Lautrec, som han mødte i Cormons atelier, og som blev en af tidens fremmeste skildrere af storbyens natteliv. Hilma af Klint delte Van Goghs søgen efter kunstens åndelige dimension. Den japanske træsnitmester Katsushika Hokusai var desuden en direkte inspirationskilde – Van Gogh samlede og kopierede hans blade i Paris-årene og blev stærkt påvirket af det japanske træsnits rene farver og dristige komposition. Som nederlandsk landsmand var Rembrandt van Rijn en af Van Goghs dybeste forbilleder; han beundrede især den ældre mesters evne til at fylde lys og mørke med sjæleliv. Hvis du vil forstå den bevægelse, Van Gogh tilhørte, bør du læse Bozettos faktaside om postimpressionismen. Se hele Van Gogh-kollektionen og guiden til Van Gogh-plakater i hjemmet. Se også Bozettos komplette guide til impressionismen. Se hele Bozettos Vidensbank for et samlet overblik over kunstnere, kunstbevægelser og indretningsguides.

Ofte stillede spørgsmål om Vincent van Gogh

→ Se hele Van Gogh-kollektionen – solsikker, mandelblomstring og stjerneklar nat i formater fra 30×24 cm til 100×70 cm. Fri fragt over 499 kr.